Din nærmeste har i forbindelse med denne indlæggelse i perioder svært ved at ”holde styr på tankerne” og opfører sig måske meget anderledes end normalt.
Patienten kan måske høre og se ting, der ikke er rigtige (hallucinationer), men for ham eller hende føles de virkelige. Vi har vurderet, at hans/hendes evne til at koncentrere sig er nedsat, og at han/hun har symptomer på at være i en forvirringstilstand, såkaldt delirium.
Symptomer
Delirium kan ofte give episoder, hvor patienten ikke kan huske, hvor han/hun er, ikke kan genkende ting/personer og kan have forvrængede forestillinger om, hvad der foregår.
Mange reagerer på tilstanden ved at trække sig ind i sig selv.
Der kan komme pludselige vredesudbrud og/eller perioder med angst eller stor uro.
Det kan opleves, at patienten er irriteret eller bange for dropslanger, ledninger, apparatur mm. og evt. forsøge at hive det af. Patienten kan ikke umiddelbart forstå behovet for alt dette.
Tilstanden er ofte værre om aftenen/natten og kan således svinge over døgnet.
Årsag
Den udløsende årsag til delirium er ofte fysisk sygdom, fx urinvejsinfektion, lungebetændelse eller væskemangel.
Delirium kan også skyldes medicinpåvirkning eller bivirkninger af medicin.
Risikofaktorer for at udvikle delirium er høj alder, hjernesygdom (fx demens), eller anden kronisk sygdom.
Om forløbet
Når din nærmeste er sig selv igen, kan det være godt at få snakket om oplevelserne og få ryddet op i misforståelserne. Det er ikke sikkert, at han eller hun kan forstå, at de uvirkelige oplevelser ikke har fundet sted.
Nogle patienter vil kunne huske oplevelsen længe efter den har fundet sted.
I sjældne tilfælde er der nogle, som først bliver sig selv igen, efter de har været hjemme et stykke tid i vante omgivelser.
Støt hinanden. Det kan være en barsk oplevelse for både din nærmeste, men også dig/jer som pårørende
Om behandlingen
Medicinsk behandling af den eller de udløsende årsager fx infektioner (der findes ikke medicin, der direkte kan behandle delir)
Begrænse unødige indtryk og forstyrrelser
Tilbyde mad og drikke ofte
Toiletbesøg
Mobilisering og let fysisk aktivitet i dagtimerne
Understøtte døgnrytmen
Begrænse forstyrrelser af søvnen
Eventuel forsøge brug af musikpude
For nogle patienter kan det være en fordel, at have en pårørende siddende ved siden af sig og eventuelt holde i hånd.
Andre kan ikke finde ro, hvorfor du/I eventuelt bliver bedt om at være mindre tilstede hos jeres nærmeste.
Gode råd
Være dig selv
Være rolig
Ikke være for mange personer omkring den syge
Undgå unødvendig indtryk (fx radio/tv)
Sørge for genkendelige ting fx billeder, yndlingspude, toiletsager, kendte ansigter
Bruge korte sætninger
Fortæl hvem der er i rummet - og gerne gentage
Undgå løs snak
Stille få og enkle spørgsmål
Undgå diskussioner
Undgå ord der kan misforståes fx "slanger" om blærekateteret
Gentag fakta - som tid på døgnet, sted, ugedag mm.
Kontakt
Medicinsk Sengeafsnit (MSA) - Hormon- og knoglesygdomme
Telefon
78 45 54 50
Telefontid
Telefonen er åben hele døgnet alle ugens dage for akutte henvendelser. Vi opfordrer til, at du så vidt muligt ringer til os mellem kl. 8.00-14.30.
Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1614841
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Symptomer
Årsag
Om forløbet
Om behandlingen
Gode råd
Kontakt