Denne undersøgelse går ud på at undersøge, om din hypofyse (som er en hormonproducerende kirtel ved hjernen) kan producere nok væksthormon. 

Macimorelin er et stof, der stimulerer hypofysen til at frigive væksthormon til blodbanen og kan dermed også anvendes til at undersøge for væksthormonmangel.


Forbered dig til undersøgelsen

Du får besked, hvis du skal holde pause med noget medicin 1 måned før undersøgelsen

3 uger før din undersøgelse skal du have taget et hjertediagram (EKG)

Du skal faste i minimum 8 timer inden undersøgelsen - du må gerne drikke vand

Du må ikke ryge efter midnat

Brug sikker prævention forud for stimulation med macimorelin

Undgå amning i forbindelse med stimulation med macimorelin

Undgå fysisk aktivitet, sauna og varmt karbad i døgnet op til undersøgelsen


På undersøgelsesdagen

Fra kl. 7 må du ikke indtage mere end 100 ml. almindeligt vand

Du skal møde fastende i klinikken kl. 8

Du får lagt et tyndt plastikrør (venflon) i albuebøjningen i den ene arm og målt din vægt

Undersøgelsen starter kl. 8.30

Undersøgelsen slutter cirka kl. 10, hvor du vil blive tilbudt en sandwich


Risici og bivirkninger

Der kan være sjældne bivirkninger, som vil være milde og forbigående


Efter undersøgelsen

Du må ikke køre bil hjem eller betjene maskiner efter undersøgelsen, hvis du oplever svimmelhed

Du vil få svar på undersøgelsen efter ca. 4 uger


Kontakt

Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme

Telefon

7845 5470

Telefontider for klinikken

Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål.

Telefonen er åben til en specialespecifik sygeplejerske eller sekretær på alle hverdage mellem kl. 11.00 - 12.30 på telefon 7845 5470. Det er derfor bedst at ringe i det tidsrum.

Har du presserende behov for kontakt uden for dette tidsrum, kan du på samme telefonnummer tale med en sekretær frem til klokken 15 på hverdage.

E-mail

Sikker mail (Kræver NemId)

auh.hok.klinik@rm.dk

Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger. 

Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.

 

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.