Denne undersøgelse går ud på at undersøge, om din hypofyse (som er en hormonproducerende kirtel ved hjernen) kan producere nok væksthormon. 

Det kan vi undersøge ved hjælp af en insulintolerancetest. Insulin er et stof, som kroppen selv producerer for at regulere blodsukkeret.

Når vi tilfører kroppen ekstra insulin i en blodåre, stimulerer det kortvarigt produktionen af væksthormon i hypofysen. Dermed kan vi ved hjælp af en blodprøve se, at der er et stigende indhold af væksthormon.

Blodsukkeret vil falde i løbet af ca. 20 til 30 minutter, hvorefter det igen vil stige til normale værdier.


Forbered dig til undersøgelsen

Du får besked, hvis du skal holde pause med noget medicin 14 dage før undersøgelsen

Ugen før din undersøgelse skal du have taget et hjertediagram. Medbring hjertediagrammet på undersøgelsesdagen

Er du i behandling med Hydrokortison, skal du holde pause aftenen før undersøgelsen

Du skal være fastende fra midnat og indtil undersøgelsen er slut, men du må gerne drikke vand

Hvis du får insulin, skal du om morgenen tage 2/3 af din sædvanlige døgndosisinsulin

Du må ikke ryge efter midnat


På undersøgelsesdagen

Undgå fysisk aktivitet om morgenen

Du skal møde i klinikken kl. 8, hvor du vil blive anvist en stol

Du får målt vægt og blodtryk

Du får lagt et tyndt plastikrør (venflon) i albuebøjningen i den ene arm

Undersøgelsen starter kl. 8.30

Undersøgelsen slutter cirka kl. 11, og du bliver kørt tilbage til klinikken


Risici og bivirkninger

Du kan føle ubehag under undersøgelsen på grund af fald i blodsukkeret


Efter undersøgelsen

Der er ingen eftervirkninger af undersøgelsen

Du vil få svar på undersøgelsen efter ca. 4 uger


Kontakt

Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme

Telefon

7845 5470

Telefontider for klinikken

Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål.

Telefonen er åben til en specialespecifik sygeplejerske eller sekretær på alle hverdage mellem kl. 11.00 - 12.30 på telefon 7845 5470. Det er derfor bedst at ringe i det tidsrum.

Har du presserende behov for kontakt uden for dette tidsrum, kan du på samme telefonnummer tale med en sekretær frem til klokken 15 på hverdage.

E-mail

Sikker mail (Kræver NemId)

auh.hok.klinik@rm.dk

Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger. 

Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.

 

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.