Knogleskørhed er en knoglesygdom, der skyldes, at mængde og styrke af knoglevævet er væsentlig nedsat.

Knogleskørhed betyder "porøse knogler". Her er den ydre form af knoglerne uforandret, så længe sygdommen ikke har medført brud på knoglerne, men knoglevævet inde i selve knoglen bliver udtyndet og mere porøst.

Knogleskørhed forårsager ikke smerter eller andet ubehag, sålænge der ikke er opstået brud.

Knoglebrud på grund af knogleskørhed rammer hyppigst håndled, ryghvirvler og lårbenshalsen. Har du knogleskørhed kan du også lettere få brud andre steder end hos personer, der ikke har knogleskørhed.

Du har knogleskørhed, hvis du har:

  • brud på ryghvirvlerne eller lårbenshalsen, og disse brud er opstået efter mindre uheld eller ved almindelig daglig aktivitet, eller
  • hvis mængden af knoglevæv i ryg eller hofte er nedsat med mere end ca. 25 % i forhold til det normale for yngre personer af sammen køn (dette svarer til en T-score på mindre end -2.5 ved en knogleskanning).


Symptomer


Årsag


Om forløbet


Om behandlingen


Gode råd


Mere information


Kontakt

Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme

Telefon

7845 5470

Telefontider for klinikken

Er du i forløb hos os og har spørgsmål, som ikke kan vente til din næste kontrol, er du altid velkommen til at ringe til os.

Telefonen er åben til en specialespecifik sygeplejerske eller sekretær på alle hverdage mellem kl. 11.00 - 12.30. Det er derfor bedst at ringe i det tidsrum.

Har du presserende behov for kontakt uden for dette tidsrum, kan du på samme telefonnummer tale med en sekretær frem til klokken 15 på hverdage.

E-mail

Sikker mail (Kræver MitID)

Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.

 

auh.hormon-.og.knoglesygdomme@rm.dk

Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger.

 

Gå direkte til

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.