I binyrerne produceres hormonet kortisol, som er et livsvigtigt hormon, der hjælper med at modstå stress i forbindelse med sygdom.

Hydrokortison bruges til behandling af nedsat eller manglende binyrefunktion. Den nedsatte funktion kan enten være som følge af sygdom i hypofysen eller i binyrerne, eller som følge af kirurgi.

Hos raske mennesker øges produktionen af binyrebarkhormon ved sygdom, specielt infektioner.

Raske mennesker producerer typisk, hvad der svarer til 15-30 mg Hydrokortison i døgnet.

Har du nedsat produktion af binyrebarkhormon, er det vigtigt, at kroppen får tilført Hydrokortison udefra.

Hvis du har mistanke om infektion eller anden sygdom, skal du være hurtigere til at reagere, end du var, før du startede på behandling med Hydrokortison.


Om behandlingen

De hyppigste symptomer på mangel af binyrebarkhormon er svimmelhed og mavegener (diarré og kvalme/opkastning), hovedpine og træthed

Ved lette tegn på sygdom, som fx forkølelse og en temperatur under 38°C, behøver du ikke at øge din Hydrokortisondosis

Øg straks dosis, hvis du får feber, opkast eller diarré

Kontakt din egen læge/vagtlæge eller klinikken, hvis du har feber længere end 48 timer

Tag ekstra medicin ved vedvarende opkast eller vandig diarré og kontakt klinikken


Vær opmærksom på

Eventuel justering af din medicin ved moderat psykisk stress

Hvis du dyrker intensiv sport, kan det være nødvendigt at justere dosis

Tag ekstra medicin i forbindelse med kirurgi


Gode råd

Drøft eventuelle søvnproblemer ved din næste kontrol

Skal du rejse til udlandet ...

Bær altid dit Hydrokortison- og krisekort på dig


Mere information

Addison Foreningen

Addison app


Kontakt

Hvis du får symptomer på hydrokortisonmangel

Har du et forløb i Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme, kan du altid kontakte os med spørgsmål eller ved behov for vejledning i forhold til dosering af din Hydrokortison.

Klinikken har åbent hverdag mellem 8 og 15.
Telefonnummer til klinikken: 78 45 54 71

Er du i tvivl om du har brug for en akut indlæggelse og klinikken er lukket, kan du kontakte Medicinsk Sengeafsnit (MSA) på telefon 78 45 54 50 (døgnet rundt).

Ved bevidsthedspåvirkning - ring 112 og oplys at du er i Hydrokortisonbehandling.

E-mail

Sikker mail (Kræver NemId)

auh.hok.klinik@rm.dk

Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger. 

Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.