ACE-hæmmere
Aflaster hjertet og bedrer pumpefunktionen. ACE-hæmmere virker ved at hæmme dannelsen af et hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Derved aflastes hjertet, fordi det nu skal pumpe blodet ud mod en mindre modstand end før.
5-10 % af patienterne kan opleve vedvarende irritationshoste ved indtagelse af ACE-hæmmere. I så fald skiftes behandlingen til en anden præparatgruppe, der er "i familie" med ACE-hæmmerne, og er lige så gode. Andre bivirkninger kan være ændret smagssans, hovedpine og svimmelhed samt nedsat nyrefunktion (kontrolleres ved blodprøve).
Beta-blokkere
Beskytter hjertet og bedrer pumpefunktionen. Beta-blokkere nedsætter blodtrykket og pulsen, hvorved hjertets iltbehov bliver mindre. I starten vil nogle opleve forværring af symptomerne med vægtstigning, mere åndenød og evt. hævelse af benene. Gradvist vil der komme en forbedring af almentilstanden.
Træthed og svimmelhed er de hyppigste bivirkninger. Sjældnere ses søvnforstyrrelser, mareridt, depression, kvalme, diarré, impotens, kolde hænder og fødder. Langsom hjerterytme er en virkning af medicinen. Hvis bivirkningerne varer ved, kontakt da lægen/Hjertesvigtsklinikken.
Kroppen skal langsomt vænne sig til beta-blokkere, derfor starter man i en lav dosis og øger den gradvist.
Aldosteron-receptor-blokkere/MRA
Kan både forbedre prognosen og modvirke ar- og bindevævsdannelse i hjertet, som kan forekomme ved hjertesvigt. Har derudover en lettere vanddrivende effekt.
Nedsættelse af nyrernes funktion, impotens og brystspændinger er de hyppigste bivirkninger.
SGLT-2-hæmmere
Er oprindeligt udviklet til behandling af diabetes, men har vist sig også at have gavnlig effekt på hjertesvigt.
Medicinen virker vanddrivende, og gavner både prognosen og symptomerne på hjertesvigt.
Lavt blodsukker (overvejende hos diabetespatienter der tager insulin) og svampeinfektion (særligt ved genitalierne) er de hyppigste bivirkninger.
SGLT-2-hæmmere skal som udgangspunkt ikke benyttes til patienter med type 1 diabetes.