Hjertesvigt - nedsat pumpefunktion af hjertet

Kortåndethed

Dette skyldes væskeophobning i lungerne, og mærkes som åndenød ved anstrengelse, og i svære tilfælde er der også åndenød i hvile.

Læg mærke til, om åndenøden forværres. Sker det gradvist over dage, og der måske samtidig er tegn på væske i kroppen, bør du enten kontakte din læge eller tage ekstra vanddrivende medicin efter aftale.

Ved pludselig forværring af åndenød skal du behandles af din læge eller på sygehuset.

Træthed 

Hjertesvigt kan medføre træthed, som ofte kan variere fra dag til dag. Oftest har du mest energi først på dagen, og du må måske have et ekstra hvil midt på dagen.

Hosteanfald

Dette skyldes, at du muligvis har vand i lungerne. 

Vand i kroppen 

Du kan opdage væske i kroppen ved at veje dig dagligt, og ved at holde øje med om benene hæver, eller om du føler dig oppustet i maven.

Dette skyldes væskeophobning i lungerne, og mærkes som åndenød ved anstrengelse, og i svære tilfælde er der også åndenød i hvile. Læg mærke til, om åndenøden forværres. Sker det gradvist over dage, og der måske samtidig er tegn på væske i kroppen, bør du enten kontakte din læge eller tage ekstra vanddrivende medicin efter aftale.

Ved pludselig forværring af åndenød skal du behandles af din læge eller på sygehuset.

Hjertesvigt kan medføre træthed, som ofte kan variere fra dag til dag. Oftest har du mest energi først på dagen, og du må måske have et ekstra hvil midt på dagen.

Dette skyldes, at du muligvis har vand i lungerne.

Du kan opdage væske i kroppen ved at veje dig dagligt, og ved at holde øje med om benene hæver, eller om du føler dig oppustet i maven.

• Hos en del forbliver årsagen ukendt
• Følger efter blodprop i hjertets kranspulsårer
• Hjerteklapsygdom
• Hjertemuskelsygdom (arvelig/ikke-arvelig)
• Forhøjet blodtryk
• Hjerterytmeforstyrrelser
• Efter betændelsestilstande i hjertemusklen
• Langvarigt alkoholoverforbrug
• Lungesygdom eller blodpropper i lungekarrene
• Arvelige årsager

Det er meget vigtigt at følge den medicinske behandling, og ikke selv fortage ændringer eller stoppe med medicinen uden en forudgående aftale med din læge eller sygehuset.

Den medicinske behandling er livsforlængende, mindsker risikoen for indlæggelser og øger livskvaliteten. Fuld effekt af behandlingen i forhold til symptomerne ses ofte først efter uger til måneder.

ACE-hæmmere

Aflaster hjertet og bedrer pumpefunktionen. ACE-hæmmere virker ved at hæmme dannelsen af et hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Derved aflastes hjertet, fordi det nu skal pumpe blodet ud mod en mindre modstand end før.

5-10 % af patienterne kan opleve vedvarende irritationshoste ved indtagelse af ACE-hæmmere. I så fald skiftes behandlingen til en anden præparatgruppe, der er "i familie" med ACE-hæmmerne, og er lige så gode. Andre bivirkninger kan være ændret smagssans, hovedpine og svimmelhed samt nedsat nyrefunktion (kontrolleres ved blodprøve).

Beta-blokkere

Beskytter hjertet og bedrer pumpefunktionen. Beta-blokkere nedsætter blodtrykket og pulsen, hvorved hjertets iltbehov bliver mindre. I starten vil nogle opleve forværring af symptomerne med vægtstigning, mere åndenød og evt. hævelse af benene. Gradvist vil der komme en forbedring af almentilstanden.

Træthed og svimmelhed er de hyppigste bivirkninger. Sjældnere ses søvnforstyrrelser, mareridt, depression, kvalme, diarré, impotens, kolde hænder og fødder. Langsom hjerterytme er en virkning af medicinen. Hvis bivirkningerne varer ved, kontakt da lægen/Hjertesvigtsklinikken.

Kroppen skal langsomt vænne sig til beta-blokkere, derfor starter man i en lav dosis og øger den gradvist.

Aldosteron-receptor-blokkere/MRA

Kan både forbedre prognosen og modvirke ar- og bindevævsdannelse i hjertet, som kan forekomme ved hjertesvigt. Har derudover en lettere vanddrivende effekt. 

Nedsættelse af nyrernes funktion, impotens og brystspændinger er de hyppigste bivirkninger.  
 

SGLT-2-hæmmere

Er oprindeligt udviklet til behandling af diabetes, men har vist sig også at have gavnlig effekt på hjertesvigt.

Medicinen virker vanddrivende, og gavner både prognosen og symptomerne på hjertesvigt.

Lavt blodsukker (overvejende hos diabetespatienter der tager insulin) og svampeinfektion (særligt ved genitalierne) er de hyppigste bivirkninger.

SGLT-2-hæmmere skal som udgangspunkt ikke benyttes til patienter med type 1 diabetes. 

Symptomerne ved nedsat hjertepumpefunktion skyldes overvejende ophobning af vand og salt i kroppen. Væskeophobning behandles med vanddrivende medicin, som har en god effekt på symptomerne. I nogle tilfælde vil vi dog supplere med yderligere vanddrivende medicin.

Vanddrivende medicin øger udskillelsen af salt i nyrerne. Den øgede saltudskillelse trækker vand med sig, hvorved urinmængden øges samtidig med der også udskilles mere kalium.

Der kan forekomme mulige forstyrrelser i kroppens saltbalance (natrium og kalium). Dette kontrolleres ved blodprøver. Endvidere kan nogle opleve svimmelhed, appetitløshed, kvalme, mundtørhed og ændret smagssans.

Hos nogle patienter med hjertesvigt vil det være relevant at supplere den medicinske behandling med pacemakerbehandling, herunder en ICD-enhed.

Nogle pacemakere kan styrke hjertets pumpefunktion.

ICD-enheden er en slags pacemaker, der kan give hjertet et elstød, hvis der skulle opstå en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse.

Det er normalt at reagere med nedtrykthed på en fysisk sygdom. Det kan hjælpe at dele sine tanker og følelser med andre, og det er derfor vigtigt at tale med nogen om det, hvis du er nedtrykt. Hvis du ikke har det bedre efter en tid, bør du kontakte din egen læge eller Hjerteforeningen. Det første års medlemskab af Hjerteforeningen er gratis.

Det kan også være af uvurderlig værdi at tale med andre, som har været igennem det samme som dig.

Din hjertesvigtsmedicin er livsvigtig og livslang. Den skal så vidt muligt ikke ændres. Stop aldrig med at tage din hjertesvigtsmedicin uden forudgående aftale med en læge.

Det er vigtigt at du vejer dig hver morgen på den samme vægt. Vægtstigning over nogle få dage kan skyldes begyndende væskeophobning og forværring i tilstanden. Hvis vægten stiger med mere end 2 kg over 2-3 dage, og du samtidig får mere åndenød eller hævelse af benene, bør du enten kontakte din læge eller tage ekstra vanddrivende medicin.

For megen væskeindtagelse kan give forværring med øget åndenød og øget vægt, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at drikke store mængder væske.

Det er vigtigt at holde væskeindtag på 1,5- 2 liter per dag.

Salt binder væsken i kroppen, undgå derfor at drysse for meget salt på maden.

Selv om hjertet pumper med nedsat kraft, kan langt de fleste alligevel motionere. Find den form for motion, der passer dig - f.eks. en gåtur, løbe, cykle, svømme eller lignende.

Ved at dyrke regelmæssig motion mindst 3-4 gange ugentligt, gerne af 20-30 minutters varighed, vil du:

• Styrke hjertet og muskelkraften

• Bedre konditionen

• Mindske tendens til åndenød

• Føle dig bedre alment tilpas

Motion er ikke farligt blot man undgår f.eks tunge løft. I sjældne tilfælde kan det dog være, at din læge har givet direkte forbud mod at motionere. Du bør så naturligvis følge rådet.

Du kan fortsætte med dit sexualliv. Belastningen for hjertet er ikke større end trappegang.

Det er vigtigt, at du lever så sundt som muligt, da det vil være med til at fremme din følelse af velvære.

Hvis du er overvægtig belaster det hjertet yderligere. Hvis du er moderat til svær overvægtig, og ønsker at tabe dig, kan du få råd og vejledning af afdelingens diætist.

Lav vægt og underernæring kan betyde yderligere svækkelse af hjertet. Du skal være opmærksom på at indtage kost, der er energirig og proteinrig. Afdelingens diætist kan vejlede dig i hvordan du kan øge dit indtag af mad.

Nedsat pumpefunktion kan medføre ringe appetit, kvalme og madlede. Spis små hyppige måltider.

Alkohol kan være en årsag til udvikling af nedsat pumpefunktion af hjertet. Hvis dette er tilfældet, bør du helt undgå alkohol.

Rygning er en af de hyppigste årsager til forkalkning i hjertets kransårer, hvilket senere kan føre til nedsat pumpefunktion af hjertet.

Er du ryger, er det bedste du kan gøre at stoppe med at ryge. Rygning nedsætter iltforsyningen i kroppen og belaster dit hjerte. Du kan via din praktiserende læge, hos Hjerteforeningen eller på apoteket få råd og vejledning, der kan hjælpe dig på vej mod et varigt rygestop.

Hjerteforeningen

Denne rådgivning kaldes Hjertelinjen og betjenes af hjertesygeplejersker, psykologer og en socialrådgiver.

Tlf: 70 25 00 00.

Hjertelinjen er både for patienter og pårørende.