Hjertemusklen kaldes også myokardiet. Betændelse i hjertemusklen kaldes også myokarditis. 

Diagnosen er i mange tilfælde vanskelig at stille.

Betændelse i hjertemusklen er en sygdom, der ofte forløber, uden at den opdages, og går over af sig selv.

Akut betændelse i hjertemusklen går oftest helt over. Men den kan gå over i en kronisk fase, selv efter at den udløsende årsag er forsvundet. 


Symptomer

Du kan opleve træthed, åndenød, hjertebanken og brystsmerter

Du kan opleve symptomer i flere uger efter sygdom med feber eller en luftvejsinfektion

I sjældne tilfælde kan hjertemusklen ikke pumpe normalt


Årsag

Oftest findes årsagen ikke

Årsagen kan være virus- eller bakterieinfektion


Om forløbet

Du skal være indlagt i 2-5 dage

Du får lavet et hjertekardiogram (EKG)

Du får lavet en ultralydsskanning (ekkokardiografi) af dit hjerte

Du får taget et røntgenbillede af dine lunger

Du får taget blodprøver

Der kan være behov for at lave en undersøgelse af dine kranspulsårer (KAG)

Der kan være behov for at lave en MR skanning af dit hjerte

Der kan være behov for at lave en vævsprøve (biopsi) af din hjertemuskel


Om behandlingen

Hvis du har symptomer, skal du behandles med smertestillende medicin

Hvis du har svære symptomer, skal du behandles med anden medicin


Gode råd

Kontakt din egen læge, hvis symptomerne vender tilbage

Du må først dyrke motion og træne, når du har talt med din læge


Kontakt

Hjertesygdomme - Akut Hjerteafsnit

Telefon

78 45 22 71

Adresse

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Indgang F, Krydspunkt F204 

Se på kort

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.