Udskrivelse efter indlæggelse for betændelse i hjertet

Tegnene kan blandt andet være kulderystelser, øget svedtendens, nattesved og/eller influenzasymptomer.

Kontakt dit hjemstedssygehus eller Hjertesygdomme Sengeafsnit 3 ved feber >38 grader de første 14 dage efter udskrivelsen. 

Henvend dig til egen læge ved feber > 38 grader mere end 14 dage efter udskrivelsen.

Din egen læge vil sørge for, at du får taget blodprøver før eventuel antibiotika-opstart.

Du bør også informere dine andre, væsentlige kontakter i sundhedsvæsnet om indlæggelsen.

Dette kan være med til at forebygge betændelse i hjertet på ny.

Dyrk motion ca. 30 minutter om dagen, og husk at spise sund og næringsrig kost.

Det er vigtigt, at du får motion og gradvist øger dit funktionsniveau efter udskrivelsen. Vi henviser til Hjerteforeningen, som bl.a. giver råd og vejledning i forhold til hjertesygdom og motion.

Har du under indlæggelsen haft behov for fysisk træning sammen med vores fysioterapeuter, vil der blive udarbejdet en genoptræningsplan, som sendes til din kommune i forbindelse med udskrivelsen. Det er din kommune, der står for den videre genoptræning.

Er du under indlæggelsen blevet hjerteklapopereret, vil du via dit hjemstedssygehus få et tilbud om fysisk genoptræning på hjertehold.

Er dit hjemstedssygehus Aarhus Universitetshospital Skejby, tilbydes du som hjerteklapopereret otte ugers træning på hjertehold hos vores fysioterapeuter i afdeling for Hjertesygdomme. Forløbet er tilrettelagt som holdtræning med individuel vejledning og rådgivning. Træningen foregår under kontrollerede forhold og har til formål at få dig ”godt i gang igen” efter en lang indlæggelse.

Det er individuelt om du bliver indkaldt til kontrol på Hjertesygdomme klinik 2, Aarhus Universitetshospital eller på dit hjemstedssygehus. Du vil modtage en skriftlig indkaldelse i din e-boks.

Dette gør du med MitID på www.booking.rm.dk. 

Du kan få taget blodprøverne på Aarhus Universitetshospital eller på dit hjemstedssygehus.

Til kontrollen skal du medbringe dine temperaturmålinger fra de første 14 dage. Du skal også medbringe dine målinger af din vægt.

Du kommer til at tale med en læge og en sygeplejerske. Sygeplejersken måler dit blodtryk og tager et EKG (hjertekardiogram). Lægen laver en ultralydsundersøgelse af dit hjerte.

Til kontrollen vil vi spørge ind til, hvordan du har det og hvordan du klarer dig efter et langt sygdomsforløb. Sygeplejersken og lægen vil kunne støtte, vejlede og besvare dine spørgsmål.

Feberen kan skyldes en forbigående virus, men betændelse ved hjerteklappen eller ved pacemaker-elektroderne kan vende tilbage. Det er derfor vigtigt, at du får taget en blodprøve til undersøgelse for bakterier i blodet, før der evt. opstartes behandling med antibiotika.

Ja, det er der en lille risiko for. Derfor anbefaler vi, at du er ekstra opmærksom på tegn på feber. Husk at læse siden om endocarditprofylakse.

Det kan du blandt andet ved at tage forebyggende antibiotika, når du skal til tandlæge. Du skal da tage antibiotika 1 time før indgrebet.

Hvis du får infektioner, som ikke forsvinder efter behandling med antibiotika, skal det undersøges, om det er betændelse på hjerteklappen, der kan være årsagen. 

Hvis du har nedsat hjertepumpefunktion eller utætte hjerteklapper, er der risiko for, at du kan ophobe væske i kroppen. Hvis din vægt stiger mere end 2-3 kg over et par dage, kan det være tegn på, at du har for meget væske i kroppen. Du skal derfor kontakte din læge, hvis det sker.

Hævede ben kan være tegn på, at du kan have for meget væske i kroppen. Du skal derfor kontakte din læge, hvis dine ben hæver. 

Vi anbefaler, at du spiser flere små og hyppige måltider frem for ét stort måltid. Hvis appetitten fortsat svigter, og du taber dig, så tal med din læge om eventuelt at få et tilskudsprodukt eller blive henvist til en diætist. Det er vigtigt, at din krop får en vis mængde kalorier og proteiner for at kunne komme sig efter en lang indlæggelse.

Problemer med fordøjelsen (diarre) kan være en bivirkning til langvarig antibiotikabehandling. Dette opstår ofte under behandlingen, men kan også forekomme efter udskrivelsen og op til 14 dage efter behandlingsophør.

Har du i stedet problemer med, at du bliver forstoppet, kan det blandt andet skyldes den kost og væske, du indtager. I begge tilfælde anbefaler vi, at du kontakter din egen læge.

Er du opereret, skal du helst ligge på ryggen den første uge efter operationen. Du kan begynde at ligge på siden, når du synes, det er behageligt, og når du ikke længere får stærk smertestillende medicin.

Hvis du er blevet opereret, skal du være opmærksom på, om operationssåret bliver varmt, rødt eller hævet. Hvis et af disse symptomer viser sig, skal du kontakte din læge. For at undgå, at der dannes grimt arvæv, skal du de første to år efter operationen anvende solfaktor 20 eller højere ved solbadning.

Efter en lang indlæggelse kan du fysisk ikke det samme som før. Det er vigtigt, at du dagligt får motion – det kan også medvirke til, at du får det bedre psykisk. Vi anbefaler, at du sætter små mål hver dag. Du kan f.eks. gå en tur i fem minutter og så gradvist øge det til 10 minutter osv. - dog uden at du overbelaster dig selv.

Et langt indlæggelsesforløb kan ændre ens søvnmønster. I begyndelsen er det en normal reaktion at vågne flere gange om natten, indtil du igen har vænnet dig til de hjemlige omgivelser. Desuden er der noget medicin, der kan give bivirkninger i form af mareridt. Hvis det er et vedvarende problem, anbefaler vi, at du taler med din læge om det.

Ja, hvis du er opereret, kan det i starten gøre ondt i brystbenet, men Pamol (1g x 4 daglig) burde kunne tage smerten.

Hvis du er opereret, må du ikke køre bil de første 8 uger efter operationen. Du må selvfølgelig gerne være passager og bruge sikkerhedssele som alle andre.

Er du ikke opereret, er der ingen forholdsregler.

Ja, det kan du. Oplever du problemer, kan dette evt skyldes bivirkninger til medicin. Vi anbefaler derfor, at du taler med din læge.

Dette er alt sammen naturlige reaktioner på kritisk sygdom og på en lang indlæggelse. Det er en god ide at tale med en person, som du har tillid til og er fortrolig med. Det er muligt via din læge at få en henvisning til psykologhjælp. I op til seks måneder efter din udskrivelse, kan du få 60 % af udgifterne til psykologbesøg dækket.

Du kan også kontakte Hjerteforeningen, der kan tilbyde en afklarende samtale med en psykolog. Se mere på her.

Aftal med lægen, inden udskrivelse, hvornår du kan genoptage dit arbejde. Det kommer an på, hvor fysisk hårdt dit arbejde er. Vi anbefaler ofte, at arbejdet genoptages gradvist.

Efter enhver indlæggelse gælder der forskellige forsikringsregler vedrørende udlandsrejser. Vi anbefaler derfor, at du kontakter dit forsikringsselskab, hvis du skal ud at rejse.

Måske har du selv eller din arbejdsplads en forsikring for kritisk sygdom. Kontakt dit forsikringsselskab eller din arbejdsplads. Diagnosen ”Betændelse på hjerteklapperne” eller ”Hjerteklap-operation” kan udløse erstatning.

Hvis du er opstartet nyt medicin under indlæggelsen, vil medicinen blive gennemgået sammen med dig inden udskrivelsen. Lægen vil lave recept på nyopstartet medicin.

Hvis du har gennemgået en hjerteklapoperation, skal du muligvis have blodfortyndende medicin. Behandlingen kaldes AK-behandling (antikoagulationsbehandling), og gives som tabletter. Du vil få nærmere information afin din læge, hvis du skal have medicinen.