Der er ingen faste besøgstider
Vi har fri besøgstid i Opvågning Øst2. Efter narkose har patienten brug for ro og hvile og derfor anbefaler vi, at I max er 1-2 pårørende på besøg.
Ved ankomst til opvågningen
Ved ankomst til Opvågning Øst2 skal pårørende benytte ringklokken udenfor døren, så personalet kan vise dig/jer ind til den rigtige stue. Vent derfor udenfor døren til sygeplejersken åbner for dig/jer. Hav tålmodighed, for der kan være lidt ventetid.
Bliv gerne på stuen, når du/I er på besøg
Af hensyn til medpatienternes ro og diskretion skal du, såvidt muligt, opholde dig ved patientens seng på stuen.
Det kan blive nødvendigt at bede dig forlade stuen kortvarigt hvis personalets plejeopgaver kræver dette.
Stille samtale
Når I taler sammen skal det foregå på en dæmpet måde, så patienterne får en rolig opvågning fra narkose.
Stil gerne spørgsmål
Som pårørende kan det være naturligt at have mange spørgsmål, så spørg endelig personalet.