Dit blodtryk vil ofte være meget højt, og derfor er den primære behandling blodtrykssænkende medicin og hvile i sengen. Når blodtrykket bliver stabilt  lavere, skånes det syge sted i hovedpulsåren.

Du kan læse mere om virkningen af blodtryksmedicin i denne vejledning i " Sådan virker medicinen"

I få tilfælde kræver sygdommen en operation, hvor man indsætter et stabiliseringsmateriale, en stent, omkring det svage sted i hovedpulsåren.

Du skal have mest mulig hvile for at sænke det høje blodtryk.

Derfor skal du i den første tid være fast sengeliggende. Når dit blodtryk er mere stabilt, må du selv gå på toilet, i bad eller gå en tur på gangen.

Sålænge du ligger fast i sengen får du blodpropsforebyggende medicin.

Du får elektroder på brystet som kobles til hjerteovervågningsudstyr. Via en skærm kan vi holde øje med, at dit hjerte slår i en normal rytme.

Vi måler dit blodtryk hyppigt for at kunne give dig den rigtige dosis af blodtrykssænkende medicin. 

Det er helt normalt, at blodtrykket ændrer sig. Bliv derfor ikke bekymret hvis enkelte blodtryksmålinger er høje, selvom du får blodtrykssænkende medicin. 

Generelt skal dit blodtryk helst ligge stabilt på maksimalt  130/80 mmHg, når du hviler dig.

Når du er aktiv, skal dit blodtryk helst ligge lidt lavere end 160 mmHg.

Du får hjælp til at kende og mærke dine blodtryksgrænser i aktivitet og hvile, når du skal til special genoptræning og ved de ambulante kontrolbesøg på sygehuset efter udskrivelsen.

Langt de fleste patienter med en rift i hovedpulsåren (B-dissektion) får lagt et kateter i blæren. Urinen opsamles i en pose, som  hænger på din seng.

Vi måler hvor meget urin, du producerer, for at se om dine nyrer fungerer normalt. Vi kan også vurdere, om du får nok væske at drikke.

Smerter kan stresse både fysisk og psykisk, og det øger blodtrykket. Plejepersonalet sørger for at du får smertestillende, men det er vigtig at du selv siger til, hvis du har behov for mere smertestillende.

Din mave kan gå i stå, når du ligger i sengen, selvom du får et afførringsmiddel.

Det er vigtig ikke at blive forstoppet, da det kan påvirke blodtrykket. Du skal derfor fortælle os, hvis din mave er træg, og du har behov for ekstra afføringsmiddel.

Du kan selv hjælpe maven igang ved at spise og drikke godt.

Når dit blodtryk er mere stabilt, kan du være mere oppe af sengen og gå ture på gangen

Der findes forskellige typer af blodtryksænkende medicin.

Du bliver behandlet med en kombination af forskellig blodtryksmedicin, så dit blodtryk er passende og  stabilt. Du får medicinen enten genem et drop, eller som tabletter.

 De mest anvendte blodtrykssænkende midler er:

• Vanddrivende medicin: virker ved at drive væske og salt ud af kroppen, så du oftere skal af med vandet. Medicinen udvider og afslapper også de små blodkar. Begge dele gør, at blodtrykket falder. 

Eksempler på vanddrivende medicin: Furix®, Spiron®, Bendroza®

• Calciumblokkere: Anvendes ofte i kombination med anden blodtryksænkende medicin. Calciumblokkere afslapper og udvider blodkarrene, så der bliver bedre plads til blodet der strømmer i karrene. Samtidig falder blodtrykket.

Eksempler på calciumblokkere: Verapamil®, Amlodipin®, Lercanidipin®

• ACE-hæmmere:  Virker udvidende på små og større venekar, ved at hæmme et enzym i kroppen, som får blodkarrene til at trække sig sammen. Derved falder blodtrykket. 

Eksempler på ACE hæmmere: Enalapril®, Lisinopril®, Ramipril®

• Angiotensin II-blokkere: Medicinen virker på nogenlunde samme måde som ACE hæmmere

Eksempler på Angiotensin II blokkere: Candesartan, Losartan, Valsartan

• Beta-blokkere: Er forskellige stoffer,  som virker ved at hæmme, at stresshormonet adrenalin kommer ind i cellerne. Vi producerer mere adrenalin, når kroppen er stresset. Forhøjet adrenalin i kroppen kan bl.a. give rysten på hænderne, uregelmæssig hjerterytme, høj puls og blodtryk. Beta-blokkerne får kroppen til at falde mere til ro, hvilket sænker blodtrykket.

Eksempler på Beta-blokkere: Metoprololsuccinat®, Carvedilol®, Bisoprolol®

• Alfablokkere: Er forskellige stoffer som, langsomt, virker ved at udvide blodkarrene. Dermed falder blodtrykket.

Eksempel på Alfa-blokker: Doxazocin®

Eksempler på medicin med både Alfa-og Beta blokker effekt: Labetalol®, Trandate®

• Nitropres: Er kraftigt virkende blodtryksnedsættende medicin, som altid gives i et drop. Medicinen virker ved at afslappe alle blodkar og derved sænke blodtrykket.

Eksempel på Nitropress: Nitropuissid®

Du får information om din sygdom og den riskio, der er forbundet med at have en rift på hovedpulsåren.

De mest almindelige bivirkninger ved blodtrykssænkende medicin er utilpashed, svimmelhed og hovedpine. Disse bivirkninger forsvinder ofte, når du har fået medicinen et stykke tid. Sig det til lægen eller plejepersonalet, hvis du oplever andre bivirkninger.

Udnævn en kontaktperson, som må få information om din behandling og pleje. Kontaktpersonens opgave vil også være at give besked til de nære pårørende, du også ønsker skal have informtion.

Hver dag taler sygeplejersken og lægen om dig og din behandlig og pleje. Stuegang foregår ikke altid på patientstuen, men sygeplejersken vil da fortælle dig, hvilke planer, der er lavet.

Hvis du ønsker, at dine pårørende deltager i stuegangen, skal de være hos dig fra kl 08.00. Skriv gerne spørgsmål ned, så du kan få dem besvaret til stuegang.

Har du behov for yderligere samtale , laver vi en aftale om dette.

Vi har fri besøgstid på Hjertekirurgisk Afsnit indtil kl. 21:00.

Der er middagshvil for patienterne mellem kl 12:30 og 14:00, hvor der skal være ro på stuerne.

Du nåede måske ikke at få nogle personlige ejendele med, da du blev akut indlagt. Her er derfor en pakkeliste til dine pårørende, så de kan hente det mest nødvendige.

* Din medicin i original indpakning samt medicinliste.

* Toiletartikler og hjemmesko.

* Et sæt løstsiddende tøj.

* Evt. underholdning i form af bøger, tablet eller lignende.

* Lad smykker og penge blive hjemme

Du må gerne bruge din mobiltelefon og tablet på Hjertekirurgisk Afsnit, men du skal:

• Indstille telefonen på lydløs
• Spørge om tilladelse før du tager et billede af personale eller patienter
• Fortælle dine pårørende, at de ikke må føre samtaler i telefonen på patientstuen
• Bruge "earplugs" hvis du anvender tablet med lyd

I visse tilfælde er brug af mobiltelefon ikke tilladt. Vi informerer dig om det, hvis det er gældende for dig.

 

Det er vigtigt for dig og din krop, at du holder dig i gang, når du er kommet hjem fra hospitalet. Du kan starte med at gå mindre ture, og langsomt stille større krav til dig selv. Du får hjælp til at finde dit niveau for fysisk aktivitet, når du deltager i genoptræning på Aarhus Universitetshospital.

Du må gerne dyrke moderat fysisk aktivitet. Det kan være gåture, dans eller  husligt arbejde. 

Du skal helt undgå fysisk aktivitet, hvor blodtrykket stiger hurtigt, eller hvor der er risiko  for slag eller voldsomme tryk mod brystkassen.

* Hård kontaktsport (f.eks. fodbold, håndbold, ishockey, boksning etc.)

* Styrkeløft 

* Tunge, anstrengende løft f.eks på dit arbejde eller i haven

Trætheden kan være der, selvom du synes, du får hvilet eller sovet godt. Det er helt normalt.

Det er ofte først, når du kommer hjem efter din indlæggelse, at den følelsesmæssige reaktion ovenpå dit forløb, viser sig. Du kan føle voldsom glæde, sorg, vrede eller irritabilitet. Det er almindelige  reaktioner. Du kan også føle angst og nedtrykthed og være bange for at dø.

At have en aortadissektion betyder i den første tid, at nogle ting til ændrer sig. Mange bekymrer sig om livskvaliteten. Du bliver indkaldt til kontrol her på hospitalet og bliver fulgt tæt. Efterhånden som dit blodtryk og din tilstand stabiliserer sig, kan du leve et normalt liv.

Tal med dine pårørende om, hvordan du har det. Hvis du har behov for at tale med en professionel, tilbyder Hjerteforeningen en samtale med en psykolog. Derefter kan du sammen med psykologen finde ud af, om du vil have gavn af et forløb ved en privat psykolog.

Du skal altid først drøfte din behandling med din egen læge eller på "Blodtryksklinikken", hvis du ønsker at stoppe med noget af din medicin.

Du må genoptage sexlivet,  så snart du har lyst. 

Hvis du er mand, skal du være opmærksom på, at noget medicin kan påvirke din potens. Hvis du har problemer med dette, kan du søge hjælp hos din egen læge.

Hvis du ryger, anbefaler vi kraftigt, at du stopper. Rygning skader dit helbred og øger dit blodtryk.  

Sundhedstyrelsen anbefaler:

Max 10 genstande om ugen og max 4 på en gang. Det gælder både mænd og kvinder.

Det er meget individuelt, hvornår man føler sig parat til at genoptage sit arbejde.. Det har også en betydning, hvor fysisk krævende dit arbejde er.

Er du i tvivl, kan du drøfte dine overvejelser med os, din egen læge eller din arbejdsgiver. Tal også gerne med din arbejdsgiver om muligheden for langsom optrapning eller omlægning af arbejdet.

Inden du bliver udskrevet bliver der taget stilling til, hvornår du igen må køre i din private bil.

Du må som udgangspunkt ikke køre erhvervskørsel, når du har en rift på hovedpulsåren.

Planlægger du en rejse/flyrejse, skal du tage kontakt til dit forsikringsselskab for at høre, hvordan du er forsikringsmæssigt dækket.

Har du spørgsmål lige efter udskrivelsen, som handler om  operationen og din indlæggelse, er du velkommen til at kontakte Hjertekirurgisk Afsnit.

Du finder vores telefonnummer nederst på siden i denne patientvejledning.

Hvis du senere oplever problemer med fx smerter, utilpashed, infektion og lignende, skal du kontakte din egen læge.

CT-scanning:

Cirka 3 og 12 måneder efter din udskrivelse skal du have lavet en CT scanning af din hovedpulsåre. Du får svar om undersøgelsens resultat  pr brev. Du får også besked om, hvornår du skal scannes igen.

Blodtryksklinikken

Du bliver indkaldt til kontrol i "Blodtryksklinikken", Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital. Her følger man dit blodtryk,  og din medicin skal evt. justeres, så dit blodtryk er stabilt og lavt.  

Har du lyst til at læse mere om en Rift i hovedpulsåren, kan vi anbefale disse hjemmesider:

https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/hjerte-og-kredsloeb/aorta-hovedpulsaaren/

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/blodaaresygdom/hovedpulsaaren-rift-i/ 

https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/31

Hjerteforeningen tilbyder støtte, vejledning og foreningsliv til hjertepatienter og pårørende. 

https://hjerteforeningen.dk/

I nogle tilfælde skyldes riften i hovedpulsåren en arvelig bindevævssygdom, som gør hovedpulsåren mere skrøbelig i vævet.

Hvis du er under 50 år eller lægen af andre grunde har mistanke om en arvelig bindevævssygdom i hovedpulsåren, vil dine pårørende blive tilbudt en screening for bindevævssygdomme.

Din kommune tilbyder gratis rygestopvejledning og kurser. Både sygehuset og din egen læge kan henvise dig til kommunens rygestopkurser. Du kan også selv kontakte kommunen. Nogle apoteker tilbyder også rygestopkurser.

https://stoplinien.dk/find-rygestoptilbud-naer-dig