Uanset hvad der er årsag til din rygmarvsskade, kan de fysiske følger være lammelser, føleforstyrrelser, ændringer i blære-, tarm- og seksualfunktion.
Skadens placering på rygmarven og om den er komplet eller inkomplet har betydning for følgernes omfang. Det er derfor ikke sikkert, at du er ramt af alle de nedenfor nævnte områder. Graden af følgerne kan også være forskellig.
Psyken
Efter en rygmarvsskade oplever langt de fleste personer bekymringer, frustrationer, håbløshed, meningsløshed, vrede og lignende over deres nye situation. For mange er det vigtigt at have en person at tale med disse ting om. Det kan være et familiemedlem, en ven, plejepersonalet eller fx en af hospitalspræsterne. Det kan også være en hjælp for dig at have et familiemedlem eller en ven med ved stuegang eller ved andre samtaler med personalet.
Spinalt chok
Umiddelbart efter skaden på rygmarven er sket, går rygmarven i chok. Dette kaldes i fagsprog ’spinalt chok’ og medfører, at musklerne under niveauet for skaden bliver slappe, og at alle reflekser bliver sat ud af funktion. Hermed påvirkes bl.a. blodtryk, puls, blære og tarm.
Spinalchokket aftager i de fleste tilfælde i løbet af 6 uger, men kan også vare i længere tid. Herefter oplever nogle patienter bedring.
Vejrtrækning
Skaden kan afhængig af placering påvirke din vejrtrækning og hostekraft. Du kan derfor i en periode få brug for lungefysioterapi. Målet er at forbedre din vejrtrækning og hostekraft og dermed undgå, at du får lungebetændelse.
Blodtryk
Den første uges tid efter du er blevet indlagt måles dit blodtryk hyppigt. I den akutte fase tilstræbes det at holde blodtrykket højt for at sikre at blodtilførslen til rygmarven er tilstrækkelig. Derfor er det i nogle tilfælde nødvendigt at give medicin for at holde et højt blodtryk. Dette foregår på Intensiv Nord. Efter en uge aftrappes medicinen, og du skal langsomt vænne dig til, at dit blodtryk måske er lavere end før skaden. Blodtryksfald kan for nogle opleves som svimmelhed, hjertebanken og utilpashed specielt i forbindelse med, at du bliver hjulpet ud af sengen de første gange.
På grund af din skade vil kroppen have sværere ved at regulere sin temperatur – dvs. at evnen til at holde på eller komme af med varmen er påvirket i den del af kroppen, der er lammet.
Aktivitet
Rygmarvsskaden bevirker, at dine muskler lammes helt eller delvist, og derfor ikke fungerer optimalt. Du kan også opleve, at du ikke kan mærke dele af din krop eller arme og ben.
Genoptræningen starter så snart din tilstand tillader det. Al daglig aktivitet, f.eks. personlig pleje, er genoptræning. Derudover er der træning med afsnittets fysio- og ergoterapeuter, der også har fokus på at du genvinder mistede funktioner. Hvis funktionerne ikke kan genvindes, vil man træne teknikker til at bruge kroppen på en anden måde og lære at benytte hjælpemidler. Med tiden vil du måske lære at kunne vende dig selv, eller forflytte dig selv til stol. En del personer med rygmarvsskade sidder i kørestol, mens nogle bevarer en form for stand- eller gangfunktion med hjælpemidler.
Blære og tarm
Både din blære og tarm påvirkes af rygmarvsskaden. Du vil derfor under indlæggelsen have brug for hjælp til at lade vandet og komme af med afføring.
I starten vil du have et kateter gennem din urinvej til din blære. Senere får du muligvis brug for hjælp til at tømme blæren med engangskatetrer.
På grund af nedsat følesans, nedsat aktivitet i tarmen og en slap lukkemuskel oplever nogle at blive forstoppede eller at have svært ved at holde på afføringen i den første tid. I samarbejde med plejepersonalet arbejder vi på at få en god rutine, hvor du dagligt kommer op på en toiletstol og kommer af med afføring.
Smerter
Der kan være mange smerter forbundet med at have en rygmarvsskade. Det kan være smerter fra operationssåret, smerter i muskler og led, smerter på grund af spasticitet og nervesmerter.
Smertestillende medicin, træning med fysioterapeuter og stillingsændringer i seng eller stol kan være med til at afhjælpe smerterne.
Spasmer/spasticitet
Efter nogen tid kan du opleve at få spasmer/spasticitet i dine ben og i nogle tilfælde også resten af kroppen. Spasmer viser sig ved ufrivillige muskelsammentrækninger og kan opleves som rystelser og spjæt i benene.
Det kan være gavnligt, at musklerne arbejder, men det er ikke tegn på, at lammelserne er på vej væk. Det kan for nogle være generende at have spasmer. Øvelser og træning kan være med til afhjælpe spasticiteten mens det i nogle tilfælde kan det være nødvendigt med medicinsk behandling.
Hud
Da rygmarvsskaden medfører at du har ændret følesans og nedsat muskelkraft er der en risiko for at få tryksår. Det er derfor vigtigt at få hjælp til at ændre stilling hver 2-3 time. Herudover vil du i den første tid ligge på luftmadras, der også nedsætter risikoen for tryksår.
Mad og drikke
Du kan være generet af kvalme og nedsat appetit den første tid af indlæggelsen. Dette kan fx skyldes utilpashed, nedsat aktivitet og nedtrykthed. Det er vigtigt, at du, i samarbejde med personalet finder frem til mad og drikke, du har lyst til og som samtidig sikrer, at du får den kost og væske, du har brug for.
Seksualliv
Seksuallivet kan også blive påvirket af en skade på rygmarven. Det kan i starten være svært at sige noget om, hvordan skaden påvirker dit seksualliv, da det afhænger af skadens placering og omfang. For både mænd og kvinder kan der være nedsat eller ingen følsomhed i og omkring kønsorganerne.
Det er vigtigt at pointere, at man som rygmarvsskadet godt kan have et godt seksualliv på trods af udfordringerne. Der er mulighed for råd og vejledning vedrørende seksualitet, hvis du har brug for det. Der er fx ansat en sexolog på VCR.
Årsag
Om forløbet
Mere information
Kontakt