Det er helt normalt at opleve smerter i lænden – faktisk vil de fleste mennesker få det på et tidspunkt i livet. I de fleste tilfælde skyldes rygsmerter en ufarlig overbelastning af ryggens ledkapsler, ledbånd eller muskler, som ikke kan ses på røntgen eller skanninger. Det kan være smertefuldt, men er i langt de fleste tilfælde ufarligt.
Smerterne kan komme pludseligt eller udvikle sig over tid, og de kan variere i styrke. Nogle oplever smerter i den ene eller begge sider af lænden, og de kan i nogle tilfælde stråle ned i baller eller lår.
Det vigtigste, du kan gøre, er at forblive fysisk aktiv og så vidt muligt fortsætte dine daglige aktiviteter, såsom arbejde, træning og samvær med familie og venner.
Smerter kan ikke altid undgås, men det er sikkert at bevæge sig, også selvom det gør ondt. Mange oplever, at både smerter og stivhed i ryggen mindskes under bevægelse. Din ryg er stærk og har bedst af at blive holdt i gang.
Når du har mest ondt, kan du være nødt til at aflaste ryggen i en kortere periode og eventuelt tage smertestillende. Undgå at blive liggende i sengen, da sengeleje og manglende bevægelse kan nedsætte ryggens funktion og gøre det sværere for ryggen at komme sig.
Vær opmærksom på
Manglende kontrol over vandladning eller afføring.
Nedsat kraft i benene, problemer med at styre benene eller hvis du ikke kan gå på hæle og/eller tæer.
Vedvarende og/eller tiltagende udstråling af smerter ned i benene.
At smerterne i benene er lige så kraftige eller kraftigere end smerterne i ryggen.
Smerter, der bliver værre og varer mere end 2-4 uger.
Øvelser
Forsøg at holde dig i bevægelse og være fysisk aktiv igennem hele forløbet. Dine smerter vil forventeligt begrænse dig i starten af forløbet. Tilpas dine aktiviteter og øvelser til, hvad der fungerer bedst for dig og hvad der minimerer dine smerter.
Nedenstående øvelser har til formål at lindre dine smerter og genskabe bevægelighed i lænderyggen.
Det anbefales at øvelserne udføres mindst 3 gange dagligt.
Øvelse 1
Lig på ryggen med benene strakte. Træk det ben med smerter op mod brystet så lang tid som muligt. Du skal mærke at det strækker i balde og baglår. Hold strækket i 30 sekunder under dyb og rolig vejrtrækning. Sænk langsomt benet igen.
Gentag 2-3 gange.
Øvelse 2
Lig på ryggen, placer fodsålerne på madrassen og armene ned langs siden. Løft langsomt bagdelen op fra madrassen og sænk den langsomt igen.
Gentag 8-12 gange.
Øvelse 3
Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget. Drej knæene skiftevis fra side til side.
Gentag 10-15 gange til hver side.
Øvelse 4
Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget. Pres lænden ned i underlaget. Lav herefter et svaj så lænden slipper underlaget.
Gentag 8-12 gange.
Hvis øvelsen ikkefremprovokerer smerter i lænden, kan du prøve at lave samme bevægelse i knæ-fire-stående.
Videre forløb
Prognosen er i langt de fleste tilfælde god. Oftest forsvinder akutte rygsmerter af sig selv inden for få uger, især hvis du holder dig i gang og laver lette øvelser for ryggen. Hvert enkelt forløb er forskelligt, både i forhold til hvor kraftige smerterne er, og hvor hurtigt de aftager.
Ryggen fungerer bedst, når den bruges, og regelmæssig bevægelse og træning er med til at holde den stærk, også i perioder uden smerter.
Du kan midlertidigt have behov for at hjælpemidler til at aflaste ryggen, for eksempel rollator eller albuestokke. Dette kan afprøves sammen med din fysioterapeut under indlæggelse.
Du kan som regel begynde at arbejde igen, så snart det er muligt for dig. Det kan måske være en hjælp for dig at begynde på nedsat tid. Få eventuelt tilpasset dine arbejdsopgaver. Hold små pauser i løbet af dagen. Det kan måske være med til, at du kommer tidligere i gang med at arbejde.
Tal med din arbejdsgiver om det. Kontakt eventuelt en ergonomisk vejleder, hvis du har svært ved at finde gode arbejdsstillinger.
Mere information
Tag det med ro i nogle dage. Tilpas dine aktiviteter til dine smerter. Bevæg dig det du kan. Prøv om du kan bruge en eller flere af dine kendte øvelser.
Tag håndkøbs smertestillende medicin i en kort periode - for eksempel 3-4 dage.
Hvis tilstanden ikke falder til ro med ovenstående, kan du prøve at kontakte egen læge. Se punkt “Vær opmærksom på”.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.