Søvn og hvile - energibesparende råd og tips til hverdagen
Gå direkte til
Vær opmærksom på
Det er vigtig med en god balance mellem aktivitet og hvile i løbet af dagen. En god nattesøvn er vigtig, så man får mest mulig overskud til de daglige gøremål. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tænke på, hvordan du udfører aktiviteten.
Sådan gør du
Planlæg din hverdag og find en god balance mellem aktivitet og hvile. Sørg for at lægge pauser ind i løbet af dagen, i stedet for at fuldføre alle aktiviteter på en gang, så du bliver udkørt, og efterfølgende trænger til en lang pause.
Undgå at spise noget tungt lige før sengetid, da det tager meget energi og lang tid at fordøje det.
Undgå at drikke koffeinholdige drikke de sidste par timer inden du skal sove, da koffein indeholder stimulans, der kan gøre det vanskeligt at sove.
Anvend afslapningsteknikker, både når du skal hvile dig i løbet af dagen og før sengetid om aftenen.
Undgå at bruge soveværelset som arbejdsrum, da der så produceres mere støv i rummet.
Har du allergi for sengemider, så findes der et særligt betræk til madrasser, dyner og puder.
Sørg for, at din medicin og/eller andet nødvendig udstyr står på natbordet, så du har tingene indenfor rækkevidde.
Har du svært ved at sove pga. besværet vejrtrækning, kan du anvende ekstra puder under hovedet. Hvis det ikke er tilstrækkeligt kan et eleverbart hovedgære hjælpe dig til at få en bedre nattesøvn.
Pjece med beskrivelse af de syv principper for energibesparende arbejdsmetoder udgivet af Ergoterapeutforeningen og det Ergoterapifaglige Selskab for Lungerehabilitering.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.