Det kan være en udfordring at finde kræfterne til at være aktiv i en sygdomsperiode. Men fysisk aktivitet kan forkorte din indlæggelse, og hjælpe dig lettere gennem din behandling.

Er du sengeliggende i blot 1-2 uger, kan det medvirke, at du kan have svært ved at gå, stå, sidde og fungere fysisk, som du ellers plejer at kunne. Bruger du derimod kroppen f.eks. går, står, sidder eller blot bevæger arme og ben i sengen kan dette medvirke, at du undgår komplikationer som f.eks. lungebetændelse og tab af muskelmasse, hvilket alt sammen er noget, der vil gøre dit sygdomsforløb endnu vanskeligere.

Sørg for at komme ud af din seng dagligt. Sæt dig ved bordet til måltider, hent så vidt muligt selv din mad i cafèen. Tag gerne trapperne frem for elevatoren, gå en tur udenfor i terrænet eller på gangene.

Der findes også et lille træningsrum på afdelingen for Blodsygdomme, som du er velkommen til at bruge. Inden du benytter træningslokalet første gang skal du have en introduktion til træningen og træningsrummet af en fysioterapeut. Fysioterapeuten vil hjælpe dig i gang, introducere dig til træningsredskaberne og tilrettelægge din træning sammen med dig.

Du har dagligt behov for protein for at kunne opbygge dine muskler. Protein bliver bedst optaget i kroppen inden for det første kvarter efter fysisk aktivitet. Drik derfor et glas koldskål, kakaomælk eller en proteindrik lige efter træningen.

Du vil i samråd med afdelingens fysioterapeut udvælge de øvelser, som er relevante for dig. Ligeledes aftaler I, hvor mange gentagelser af hver øvelse du skal lave. Øvelserne må ikke give dig smerter, men det gør ikke noget at du føler en vis træningsømhed i musklerne, når bare ømheden aftager igen efter hvile.

Når du skal træne din kondition

Din blodprocent (hæmoglobintallet) kan i perioder være lav. Dette kan føre til øget hjertebanken, åndenød og træthed, selv efter lettere fysisk aktivitet. Det er godt at træne trods disse symptomer, så længe du ikke bliver utilpas.

Hold pauser, så du kan klare at træne i længere tid og bliv kun så forpustet, at du stadig kan føre en kort samtale, mens du træner.

Cykling

Indstil belastningen, så du kan klare at cykle et stykke tid uden at holde pause og uden at blive utilpas. Øg langsomt træningstid og belastning. Hvis dit blodpladetal (trombocyttal) er under 20, bør du cykle uden modstand.

Når du skal træne din styrke

Dine blodplader (thrombocyttal) vil i perioder være lave. Du skal have et trombocyttal over 20 for at kunne træne med lette vægte. Dette skyldes, at du har øget blødningsrisiko.

1. Vip med fødderne.
2. Løft det ene ben fra madrassen og vip med foden (venepumpeøvelse).
3. Armene langs siden. Pres baghovedet og hælene i underlaget, hold stillingen i 5 sekunder og slap langsomt af.
4. Løft armene samlet op over hovedet.
5. Knyt hænderne og stræk armene skiftevis op mod loftet. (Boksning)
6. Bækkenløft: Bøj benene og sæt fødderne i underlaget. Spænd ballerne og løft bagdelen så højt du kan og sænk langsomt igen.
7. Cykling i luften, evt. med et ben ad gangen: Bøj benene op, løft fødderne fra madrassen og lav en cykle-bevægelse med et eller begge ben.
8. Spænd mavemusklerne og sug navlen ind. Pres lænden ned i underlaget.
9. Mavebøjninger: Træk hagen til brystet/lav dobbelthage. Læg armene over kors på brystet. Spænd mavemusklerne og sug navlen ind. Pres lænden ned i underlaget.
10. Løft så hovedet og skulderblade fri fra madrassen.

1. Læg dig på siden med bøjede knæ. Løft øverste knæ med anklerne hvilende mod hinanden.

1. Skiftevis krum og svaj i lænden.
2. Bøj og stræk knæene skiftevis
3. Løft knæene skiftevist, så højt du kan.
4. Løft skiftevis hæle og tæer.
5. Skulderrulninger fremad og bagud.
6. Drej hovedet og se fra side til side.
7. Knyt hænderne og boks armene skiftevis frem foran dig.
8. Svømning: Tag store brystsvømmetag med armene. Du må gerne læne overkroppen med frem i bevægelsen.
9. Rejs dig fra stolen og sæt dig langsomt. Støt hænderne på knæene.
10. Rygrotationer: Drej ryggen fra side til side og kig dig over skulderen.

1. Kom op på tæerne og langsomt ned.
2. Kom op hælene og langsomt ned.
3. Høje knæløft. Gå på stedet.
4. Dybe knæbøjninger. Bøj i både hofte og knæ.
5. Stående bag en stol. Støt med hænderne på stolen. Bøj knæene så meget som muligt og stræk dem igen.
6. Armbøjninger stående med hænderne placeret på væggen.
7. Benløft til siden. Stå ret op. Før benet strakt ud til siden, med tæerne drejet indad.
8. Benløft bagud: Stå ret op. Stræk ét ben ad gangen bagud.
9. Stå med stor afstand mellem benene og let bøjede knæ. Hold ryggen rank. Før kropsvægten fra side til side, som vist på billederne nedenfor.
10. Sidelæns gang til både højre og venstre. Drej tæerne lidt indad under bevægelsen.

11. Krydsgang: Gå sidelæns og kryds skiftevis benet foran og bagved i den sidelæns bevægelse.

Følgende øvelser kan udføres enten på stepbænk eller trappetrin:

1. Træd op og ned på stepbænken det antal minutter du kan klare uden at blive utilpas. Øg langsomt antallet af trin/minutter.
2. Stå med siden til trinet. Træd sidelæns op og ned.
3. Stå på et ben med mindst mulig støtte.

1. Bryst: bøj knæene og sæt fødderne i underlaget. Pres lænden ned i underlaget. Bøj og stræk armene mod loftet med en vægt i hver hånd.

1. Arme: Hold albuerne ind til siden med en vægt i hver hånd. Bøj og stræk albuerne.
2. Stå med ryggen i neutralstilling. Hold en håndvægt i hver hånd, med albuerne bøjede.
3. Stræk armene op over hovedet, vend tilbage til udgangsposition.

Bemærk: Undgå at svaje i lænden.

Ved udskrivelse aftaler du med afdelingens fysioterapeut, om du skal fortsætte med udvalgte øvelser som selvtræning eller om du har behov for at få udarbejdet en Genoptræningsplan eller anden form for træning.

Som udgangspunkt er det din hjemkommune, der står for træningen efter udskrivelse.

Sundhed.dk tilbyder en lang række gratis sundhedstilbud. Formålet med tilbuddene er at give dig, som har eller har haft kræft, støtte og vejledning til et meningsfuldt hverdagsliv med størst mulig livskvalitet, selv om sygdommen medfører forandring. Tilbuddet kræver henvisning.

Der er udarbejdet en hjemmeside vedr. livet med og efter kræft. Du kan tilgå denne side via nedenstående link:

https://www.livogkraeft.rm.dk/