COVID-19: Ergoterapeutiske anbefalinger til energibesparende arbejdsmetoder og hverdagsaktiviteter
Gå direkte til
Vær opmærksom på
Hvis du ikke har så meget energi, er det vigtigt at være bevidst om, til hvad og hvordan du bruger din energi. Det kan være nødvendigt at tilpasse dine aktiviteter, så du ikke bruger så meget energi som normalt. Du kan, for eksempel vælge etagevask fremfor et bad og dermed være aktiv på det niveau, du har kræfter til.
Hjælpemidler kan lette aktiviteter, så de bliver overkommelige for dig at udføre. F.eks. kan du benytte en badetaburet, så du kan sidde ned under dit bad.
Dermed undgår du, at du skal gå unødigt frem og tilbage, når du er i gang (for eksempel håndklæder, sæbe, tandbørste).
Din vejrtrækningsteknik og tempo er vigtigt. Derfor skal du holde et stabilt tempo, som ikke er højere end, at du hele tiden kan trække vejret roligt. Hvis du mærker tendens til åndenød, skal du holde en pause og få kontrol med vejrtrækningen, før du fortsætter. Sørg for at du kan holde varmen igennem hele aktiviteten, brug evt. tæpper, håndklæder, eller morgenkåbe.
Brug gerne forskellige arbejdsstillinger. Dine lunger har godt af stillingsændringer og især godt af, at du kommer op at sidde og op at stå. Det er godt, både at bruge dine arme over hovedet og nede ved fødderne i aktiviteten. Bevægelse i arme og overkrop kan være med til at løsne slim og sekret.
Kontakt
Fysio- og Ergoterapi 7
Telefon
7845 6770
Telefontid
Hverdage 08.00 - 14.00
Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 165 8200 Aarhus N Indgang C, Plan 3, C313
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.