Smerter - alvorligt syge patienter og deres pårørende

Der kan være mange årsager til smerter. Smerterne kan skyldes din sygdom, men kan også have andre årsager.

Smerterne kan fx opstå, hvis en kræftsvulst vokser og presser på knogler, muskler og nerver eller indre organer. Selve kræftbehandlingen, fx kemoterapi eller strålebehandling, kan også være årsag til smerter.

Smerter er en personlig oplevelse, men kan være svære at beskrive. Ingen andre end dig selv kan beskrive dine smerter, og det kan være svært for andre at forstå dine smerter.

To mennesker, der fejler det samme, kan udvikle og opleve smerter forskelligt. Derfor kan du ikke sammenligne dine smerter og din smertebehandling med en andens. Smerter kan ikke ses eller høres. Derfor er det vigtigt at fortælle om dem.

Smerter kan påvirke dig på mange måder.

De kan forhindre dig i at være aktiv i din hverdag, de kan forstyrre din søvn og gøre dig urolig og bange. De kan influere på glæder i livet, så som at nyde samvær med familie og venner, og de kan få dig til at miste modet i perioder.

Den rette smertebehandling tilrettelægges i et samarbejde mellem dig og dine behandlere - typisk vil det være læger og sygeplejersker.

For at opnå en god smertebehandling, kræves tid og tålmodighed og det vil altid kræve opfølgende kontakt at evaluere og justere din smertebehandling.

Når et menneske får smerter, ændres tilværelsen ikke kun for den syge, men også for de nærmeste pårørende.

Det kan være svært at se på, at den, man holder af, er påvirket af smerter, og man kan let føle sig magtesløs. Det kan hjælpe at få viden om smerternes årsag og behandlingsmuligheder, samt hvad man som pårørende kan gøre. Derfor er det en god ide både for den syge og de pårørende at være sammen, når smertebehandlingen skal drøftes med behandlerne, eller når der skal gives generelle informationer.

Som pårørende er det vigtigt, at man også tænker på sig selv og er opmærksom på, at man ikke påtager sig for mange opgaver. Det kan derfor være en god idé at benytte sig af den praktiske hjælp, det offentlige kan tilbyde, så man kan bevare energi og overskud til at være pårørende.

Familie og venner kan være til stor støtte – enten til praktiske gøremål eller til at tale med om situationen.

Der kan være en del udgifter forbundet med den medicin, som du skal have, og det kan være en økonomisk belastning. Du skal derfor være opmærksom på, at der findes forskellige former for tilskud til medicin.

Hvilke muligheder og tilskud du evt. er berettiget til, kan du drøfte med dine behandlere.

Måske er du bange for at tage smertestillende medicin, fordi du tror, at medicinen ikke vil virke, hvis smerterne bliver værre.

Denne frygt er ubegrundet. Man kan stige gradvist i dosering og supplere med andre smertestillende præparater afhængig af dine behov.

Det er smerternes karakter og den måde, du oplever smerterne på, der afgør, hvilken behandling du skal have. Da en del patienter har mere end én slags smerter samtidig, bruges ofte flere slags medicin. Derfor tilrettelægges smertebehandling altid individuelt, og du vil opleve, at der spørges detaljeret ind til, hvordan du oplever smerterne, hvor hyppige de er, og hvor kraftige smerterne er.

Målet med den medicinske smertebehandling er:

1. Bedst mulig smertebehandling hele døgnet rundt med færrest mulige bivirkninger.
2. Kontrol over smerterne, så du kan få overskud til at gøre de ting du gerne vil.

Smertestillende medicin fås både som:

• hurtigtvirkende 
• depotmedicin

Det hurtigtvirkende medicin virker efter ½ - 1 time og virkningen varer ved i 4 – 6 timer.

Depotmedicinen virker i ca. 12 timer. Ofte vil du få behandling med et depotpræparat på faste tidspunkter. Målet er, at lindre smerter. Depotmedicin givet på denne måde virker hele døgnet.

Får du alligevel smerter, fx ved øget aktivitet, kan du tage den hurtigt virkende medicin. Denne administration kaldes efter behov eller p.n. medicin. Denne dosis må gentages med en times mellem rum, indtil du oplever effekt.

Den smertestillende behandling kan gives på forskellige måder i form af:

• tabletter
• plaster
• i en tynd nål, der ligger under huden

Næsten al medicin, der bruges til smertebehandling, kan give bivirkninger. Det er vigtigt at være forberedt på det, så du ikke holder op med at tage medicinen på grund af forbigående ubehag.

De forbigående gener, der oftest ses ved brug af morfin og morfin-lignende medicin er:

Forbigående gener

• Sløvhed – kan vare op til 5-6 dage
• Svimmelhed – kan vare op til 2-3 dage
• Kvalme – nogle mennesker får kvalme, når de begynder at tage morfin. Det kan være meget generende, og mange tror derfor, at de ikke kan tåle medicinen. Det er dog ofte et spørgsmål om, at kroppen i løbet af et par dage skal vænne sig til medicinen. Hvis du har brug for det, kan du få kvalmestillende medicin.

Vedvarende gener:

• Forstoppelse – Morfin og morfin-lignende medicin giver forstoppelse, fordi tarmbevægelserne sløves. Derfor skal du tage afføringsmedicin dagligt, så længe du får morfin eller morfinligende medicin. Det er vigtigt, at du drikker rigeligt og sørger for at få så meget motion som muligt under hensyntagen til din sygdom.
• Tørhed i munden – er ofte et problem. Det er vigtigt, at du har en god mundhygiejne og stimulerer spytdannelsen. Det gør du blandt andet ved at bruge sukkerfri tyggegummi, syrlige bolcher, frugt – især ananas eller vand med citronsaft.
• Sved – Enkelte kommer til at svede meget af morfin. Der er medicin, der måske kan afhjælpe dette. Du kan også forsøge at anvende uldundertøj og uldunderlag i sengen. Uld opsuger meget mere vand end bomuld.

Der er mange ting, der påvirker smerter. Noget vil lindre, mens andet vil forstærke smerten. Kun du kan mærke, hvordan du har det, og hvad der påvirker din smerte.

Det er derfor vigtigt, at du i din dagligdag er opmærksom på, hvad der påvirker din smerte, og hvad du selv kan gøre for at lindre smerten.

Det er også vigtigt, at du tager din medicin som aftalt.

Og glem ikke de ting, der normalt giver dig glæde og velvære. Det kan være musik, frisk luft, et varmt bad, nyt tøj, male, skrive, gætte kryds og tværs og samvær med familie og venner.

Her er nogle eksempler:

• Varme bade/varmepude – godt mod muskelsmerter.
• Ispose/kulde – godt mod brændende og sviende smerter
• Forsøg at glemme smerten – eksempelvis ved at tegne, male, skrive eller lytte til musik.
• Afslapningsøvelser – for eksempel kan man bruge en afslapnings CD.
• Fysisk aktivitet kan i sig selv være smertelindrende – en lille daglig gåtur kan være vigtig.

Der findes i dag mange myter om smertestillende medicin

”Man bliver afhængig af medicinen”

Når du har en fysisk smerte, har dit behov for smertebehandling intet med afhængighed at gøre. Forsvinder dine smerter og dermed behovet for medicin, kan du gradvist holde op med at tage medicinen uden at opleve abstinenssymptomer.

”Jeg kan ikke tåle medicinen – bliver sløv, mister kontrollen”

Det er meget få mennesker, der ikke kan tåle smertestillende medicin. Ved opstart med smertestillende medicin kræves tålmodighed. De fleste bivirkninger forsvinder i løbet af en lille uge.

”Morfin er kun noget man får til sidst – når jeg får morfin, må jeg være meget syg”

Morfin bruges på lige fod med anden medicin og i alle stadier af sygdommen, hvis der er stærke smerter. Man skal bruge den rette medicin til den rette smerte. Og en god smertebehandling vil gøre dig i stand til at fungere bedre i din dagligdag.