Orientering til forældre ved behandlingsopstart

Kære forældre

I er blevet tilbudt hospitalsbaseret behandling på Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Børn og Unge, fordi jeres barn er ramt af en alvorlig spiseforstyrrelse.

Anoreksi er en sygdom, som er karakteriseret ved, at forholdet til mad, vægt og krop er forstyrret i en sådan grad, at det påvirker dit barn både fysisk og psykisk. Aspekter af livet, som tidligere var vigtige, fylder mindre i takt med, at spiseforstyrrelsen fylder mere.

Som resultat af den længerevarende underernæring og restriktive spisning går kroppen i en hvile-tilstand, hvor den prioriterer at beskytte de livsvigtige funktioner.

Jeres barns adfærd, følelsesliv og tanker vil også være meget forandret grundet den alvorlige underernæring. Hele familien vil typisk være svært påvirket af sygdommens udtryk og alvorsgrad.

Hurtig vægtindhentning er afgørende for prognosen og forebyggelse af risikoen for, at sygdommen bliver kronisk.

I Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Børn og Unge varer et gennemsnitligt behandlingsforløb et halvt til et helt år. Nedenstående illustrerer, hvordan et behandlingsforløb kan se ud:

I behandlingen fokuserer vi på tilstrækkelig vægtindhentning (min. 750g /uge). Prognosen for at blive helt rask er bedst, hvis man kommer i gang med tilstrækkelig vægtindhentning inden for de første 4-6 uger fra behandlingsstart. De kliniske erfaringer er, at forældrene må tage det fulde ansvar for måltiderne for at opnå tilstrækkelig vægtindhentning.

I starten af behandlingen vil der ofte ses forværring af symptomer herunder angst og depressive symptomer, selvmordstanker, øget konfliktniveau, udadreagerende adfærd og tiltagende spiseforstyrrelsesadfærd. Alt dette er en normal del af udtrykket og reaktionen, når spiseforstyrrelsen udfordres.

Vægtindhentning og forældrestyring er en forudsætning for bedring af symptomerne.

Op til tre måneders afsluttende forløb

Når dit barn har nået sit sunde vægtområde, har vi op til tre måneders afsluttende forløb med større interval mellem behandlingssamtalerne. Her arbejder vi med stabilisering af vægt og normalisering af spisningen, hvor der bl.a. er fokus på, at barnet gradvist tager ansvaret tilbage for egen spisning.

Der vil også være fokus på tilbagefaldsforebyggelse i denne del af behandlingen, herunder hvordan I kan støtte jeres barn i sin videre udvikling og mindske behovet for en spiseforstyrrelse.

Det er forventeligt, at der fortsat er spiseforstyrrelsessymptomer ved behandlingens afslutning. Forskning peger på, at symptomerne mindskes over tid på en sund vægt. Det er i takt med tilbagevenden til et normalt børne- og ungdomsliv, at man bliver rask af sin spiseforstyrrelse. For nogen kan der være brug for at arbejde videre i kommunalt/privat regi.

Metoden i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Børn og Unge er familiebaseret behandling. Dette betyder, at der er fokus på at støtte forældres tryghed og kompetencer til at sikre, at jeres barn får nok at spise. Vi har fokus på, at forældre bremser og udfordrer den spiseforstyrrede adfærd.

Forskning og erfaring viser, at vi ikke kan "snakke os ud af en spiseforstyrrelse". Anoreksi er ligesom en angstlidelse ikke rationel, og mange forældre oplever, at de ikke kan få vendt barnets spisevaner til trods for mange alvorlige snakke. Ligeledes kan vi som behandlere ikke "tale fornuft" til barnet og herved give barnet lyst til at spise igen.

Derfor skal barnets spiseforstyrrede tanker og følelser påvirkes og forandres igennem adfærdsændring. Dette kaldes eksponering og betyder, at man skal øve sig i at gøre det, man er blevet bange for. Derfor skal I forældre støtte jeres syge barn til at spise regelmæssigt og tilstrækkeligt.

I starten vil barnet ofte opleve stort ubehag, som kan have mange forskellige udtryk, fordi de spiseforstyrrede tanker og følelser fortæller barnet, at det er forkert at spise. For langt de fleste vil ubehaget aftage i takt med, at man øver sig i at spise, og langsomt vil de spiseforstyrrede tanker og følelser få mindre kraft, fordi de modbevises. Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager før det "vender" for den enkelte familie.

I praksis betyder det, at vi arbejder med barnets spiseforstyrrelse igennem jer forældre ved at hjælpe jer til at støtte jeres barn til at få spist.

Mange børn, der er ramt af spiseforstyrrelse, vil i den første tid være kognitivt påvirkede af deres dårlige ernæringstilstand. Dette kommer til udtryk i mangel på overblik, påvirkning af hukommelse, svækket evne til fleksibel tænkning samt øget irritabilitet og tristhed. Dette er også medvirkende til, at det alvorligt syge barn har brug for forældres guidning, støtte og insisteren på at holde fast i en sund tænkning og adfærd.

Spiseforstyrrelsen indvirker på alle aspekter af barnets liv. Nogle børn bliver angste, nogle bliver ked af det og ramte af skyldfølelse, nogle bliver frustrerede og udadreagerende. Nogle spiser ganske uproblematisk, mens andre spiser med ritualiserede mønstre, som vedligeholder spiseforstyrrelsen.

Herudover kan det være forskelligt, hvor plaget barnet er hhv. før, under og efter måltidet. Således må det undersøges, hvilken støtte, der er bedst for dit barn.

Der er dog nogle generelle retningslinjer, som kan være hjælpsomme, når man har et barn med en spiseforstyrrelse.

De 4 C'er:

• Calm (ro): Det er vigtigt at forsøge at bevare roen og neutraliteten omkring et måltid. Råb, kritik og tydelig frustration skal så vidt muligt undgås, da dit barn formentlig vil blive smittet af dine følelser, og måltidet kan blive yderligere angstfyldt.
• Confident (selvsikker): Jo mere selvsikker du fremstår omkring måltidet og dets indhold, desto nemmere kan du berolige dit barn. Man bliver let smittet af spiseforstyrrelsen. Forsøg at bevare din sunde fornuft.
• Consistent (konsekvent): Hold fast i hvad I har besluttet og begynd ikke at forhandle. Hvis man er konsekvent, minimeres spiseforstyrrelsens spillerum, og spiseforstyrrelsen vil hurtigere fylde mindre. Jo tydeligere rammer og struktur, jo mere tryghed og chance for at lykkes med måltiderne.
• Compassionate (medfølende): Udvis gerne forståelse og medfølelse for at det er svært for dit barn at spise. Dermed kan det være nemmere for dit barn at udholde svære følelser.

Det vil sige: du hjælper dit barn ved roligt at stå fast, holde ved din egen sunde fornuft, samtidig med du udviser medfølelse over for den kamp, dit barn kæmper. Det er vigtigt at undgå kritik af barnet. Man skal som forælder ofte have støtte til at håndtere sine egne følelser.

Konkrete råd eller anvisninger:

• I skal som forældre tage ALT ansvaret vedrørende maden i starten af behandlingen.
• Dit barn skal ikke være i køkkenet, når maden tilberedes og anrettes.
• Under måltidet kan det være en hjælp at:
  • I afleder jeres barn og snakker om noget andet, der ikke har med mad at gøre. Forsøg for så vidt muligt at bevare normaliteten omkring et måltid.
  • Dæmpe angst ved at opfordre til at sætte fødderne i gulvet og trække vejret.
  • Sætte en tidsramme for måltidet (20 min. for mellemmåltider, 30 min. for hovedmåltider).
  • Maden skæres ud i bidder, og maden kan deles op i tid.
  • I holder øje med, om al mad bliver spist eller om noget levnes eller gemmes i ærmer, lommer, servietter mv. Dit barn støttes til at spise det hele op.
  • Man støtter verbalt ved fx at sige: ”Du må være bange og vred, men du fortjener at få mad”, ”Du fortjener at få det bedre”, ”Din krop har brug for medicin og lige nu er mad din medicin”, ”Jeg kan se, du kæmper. Lige nu skal du spise og så kan vi snakke bagefter”.

Vi ved, det er en rigtig krævende opgave at være forældre til et barn med alvorlig anoreksi.

Behandlingen skal ses som en læringsproces, hvor vi samarbejder om at gøre jeres barn rask.