En Baby Body Box-undersøgelse giver os vigtig information om sværhedsgraden, årsagen og behandlingsmulighederne af dit barns sygdom i lungerne.

Vi måler dit barns lungefunktion ved at måle lungernes stivhed og luftstrømme i luftrørerne.

Udklip.PNG


Forbered dig til undersøgelsen

Medbring barne- eller klapvogn, sut og evt. sovedyr

Medbring mad og drikke


På undersøgelsesdagen

Dit barn skal være så træt som muligt til undersøgelsen


Om undersøgelsen

1. Dit barn skal sove, mens undersøgelsen bliver lavet. Derfor får dit barn et mildt sovemiddel, der skal drikkes

2. Dit barn får en lille maske over næsen og munden og en vest omkring brystkassen

Se video om Baby Body Box

Du skal være til stede under undersøgelsen

Når dit barn sover, tager undersøgelsen ca. 40 min. I skal dog forvente at være her i ca. 3 timer


Efter undersøgelsen

Dit barn bliver lagt tilbage i sin barne-/klapvogn og kan sove, til det vågner

I får svar på undersøgelsen efter den er afsluttet

Du må tage hjem med dit barn, når det er vågent og har fået noget at spise og drikke


Når du kommer hjem

Dit barn kan være lidt usikker på benene og skal derfor være under opsyn resten af dagen


Videre forløb

Undersøgelsen indgår i vurderingen af dit barns lungefunktion ved de opfølgende kontroller


Kontakt

BørneCenter for Lunge- og Allergimedicin

Telefon

I tilfælde af spørgsmål kan BørneCenter for Lunge- og Allergisygdomme kontaktes alle hverdage mellem kl. 10.00-12.00 på telefon 7845 1479.

Sygeplejersker i Børnecenter for Lunge- og Allergisygdomme kan kontaktes alle hverdage mellem kl. 8.00-8.45.

E-mail

Du kan også kontakte BørneCenter for Lunge- og Allergisygdomme på Sikker mail (Kræver NemId), hvor du modtager svar gennem din E-boks. 

Adresse

BørneCenter for Lunge- og Allergisygdomme

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Indgang H8, Plan 2, H202

Find BørneCenter for Lunge- og Allergisygdomme

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.