Vi har et venteværelse uden legetøj, så det er en god ide selv at medbringe det.

Der kan ikke købes mad på afdelingen, så det er en god ide at tage en madpakke med. Henvend dig til en medarbejder, hvis du har behov for at varme flaske eller babymad.

Der kan være ventetid mellem høreprøve og samtale.

Høretabet bliver undersøgt med standardiserede audiologiske undersøgelser såsom audiometri (høreprøve), visuel reinforcement audiometri (VRA) eller elektrofysiologi (hjernestamme audiometri, ABR).

Ved samtalen får I følgende:

• Svar på høreprøven
• Vurdering af om barnet skal fortsætte i udredningsforløb til Cochlear Implant
• Fremvisning af cochlear implant
• Orientering om funktion og virkemåde
• Information om forventninger til udbytte
• Information om operation: præ- og postoperativt forløb samt risici og komplikationer
• Informatoin om tilslutning
• Vejledning i processorvalg
• Information om rehabilitering
• Information om evt. orlov og tabt arbejdsfortjeneste

I vil blive indkaldt i e-Boks til flere undersøgelser i forbindelse med udredningen til CI.

Hvilke undersøgelser der er behov for varierer fra barn til barn.

• Høreprøve
• Samtale med læge og audiologopæd
• Elektrofysiologiske undersøgelser
• Balanceundersøgelse
• CT-/MR-skanning
• Vaccination
• Genetisk udredning
• Øjenundersøgelse
• Optimering af høreapparat

Cirka en måned efter operationen, bliver dit barn indkaldt til tilslutningen af den ydre processor.

Dette foregår over 2 dage, så hjernen kan vænne sig til den nye lyd.

Efterfølgende skal du komme 14 dage efter, og igen 2 måneder efter første tilslutningsdag. Disse tider modtager du i e-Boks kort tid efter selve operationen.

Tilslutningen og justeringen af den ydre lydprocessor foregår på Audiologisk Klinik.

Alle børn i Danmark får lavet en neonatal hørescreening. Hvis denne viser et høretab sendes barnet til yderligere udredning på Audiologisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, hvor opfølgende undersøgelser bliver foretaget. Udredningen indbefatter kontrol af barnets hørelse ved elektrofysiologiske undersøgelser samt høreprøver. Udredningen og en evt. efterfølgende operation samt kontroller og opfølgninger på høreteknologien vil betyde et ukendt antal besøg på Audiologisk Klinik. Udredningsfasen strækker sig således fra høretabet er konstateret og indtil barnet er blevet tilpasset med den rette høreteknologi.

Af hensyn til de mange informationer og store beslutninger, som skal træffes, anbefales det, at begge forældre får mulighed for at deltage i udredningsforløbet.

CI-operation

For børn med ensidigt og dobbeltsidigt svære høretab fundet ved neonatal hørescreening gælder, at de skal have lavet udvidede undersøgelser i form af eksempelvis cochleografi, ABR, MR- og CT-scanning som kan laves fra barnet er 6-7 måneder gammelt. Disse undersøgelser foregår i fuld narkose og har til hensigt at fastlægge høretærsklerne og kontrollere beskaffenheden af øresneglen samt hørenerven. Det anbefales, at begge forældre er med ifm. undersøgelserne, idet en forælder ikke må køre alene hjem med barnet efter det har været i fuld narkose.

Det forventes, at børn med dobbeltsidigt høretab opereres, når det er ca. 9 måneder gammel og vejer omkring 9 kg. Børn med ensidigt høretab forventes opereret, når de er omkring 1 år. Ifm. operationen vil barnet skulle passes hjemme i 14 dage før og 14 dage efter af hensyn til infektionsrisiko. Der skal i øvrigt foretages kontrol af mellemørestatus 7 dage før operationen. Forældrene er selv ansvarlige for at bestille tid hertil hos egen ørelæge. Operationen foregår ambulant, dog kan det i enkelte tilfælde vurderes at der er indikation for indlæggelse. Det anbefales, at begge forældre er til stede ved operationen og medvirker ved tilslutningen (jf. nedenstående), da det er skelsættende begivenheder for familien, og der er mange informationer at forholde sig til.

Hvis operationen falder sammen med, at forældrenes orlov er slut og barnet skal starte i dagtilbud, anbefales det af hensyn til den massive infektionsrisiko, som et barn vil udsættes for ved opstart, at starten i dagtilbud udskydes. Ligeledes anbefales det at barnet ikke opstartes i dagtilbud, i det interval på 14 dage, der opstår fra pasning derhjemme pga. infektionsrisiko og til tilslutning af lyd.

Ca. 1 måned efter operationen vil barnet få tilsluttet den/de ydre lydprocessor(er). Dette foregår over 2 dage, idet hjernen skal vænne sig til den nye måde at få præsenteret lyd på. I den første periode herefter vil der være mange kontroller og justeringer.

Det at få koblet lyd på er en skelsættende begivenhed i barnets liv, og vi anbefaler, at den ene af forældrene har orlov til at gå hjemme sammen med barnet. For børn med ensidigt høretab anbefales 2 måneder og for børn med dobbeltsidigt høretab 3 måneder. Forældrene skal være der til at støtte barnet i at reagere på lyde i omgivelserne og skal arbejde med at integrere de aktiviteter, som er blevet præsenteret i AVT-forløbet, i familiens dagligdag.

Et CI er et teknisk hjælpemiddel, som til dels kan genskabe hørelsen hos døve og svært hørehæmmede. Man skal dog være opmærksom på, at hvor stort dette tekniske fremskridt end er, så er det ikke normal hørelse, der skabes. Man erstatter det, der svarer til ca. 15.000 – 20.000 hårceller i cochlea med 22 elektroder, så det siger sig selv, at det langt fra vil være normal hørelse man får. Dynamikområdet er væsentligt mindre end hos normalthørende, vi taler her om en forskel på fra 120 dB hos normalthørende til et vindue på 35-40 dB hos en person med CI. Yderligere er måden lyden processeres/bearbejdes på anderledes. Man får derfor et noget reduceret lydbillede, hvilket betyder, at hjernen kommer på overarbejde, fordi den skal ”lukke huller”. Med baggrund i ovenstående er det ligeledes sådan, at evnen til at skelne med CI forringes i baggrundsstøj, som man typisk ser det i almindelige dagtilbud. Barnet vil således have svært ved at overhøre, hvad andre børn og de voksne siger, og vil ikke på samme måde som normalthørende børn lære af den overhøring, der normalt foregår. CI kan altså i nogen grad afhjælpe et høretab, men kompenserer på ingen måde fuldt ud for det. Man opnår i dag gode resultater med de børn som CI-opereres, men dette er kun en mulighed, hvis de rette vilkår er til stede for såvel barnet som forældrene, som i højere grad end man ser hos normalthørende børn, bliver de vigtigste aktører i denne udvikling. Barnet med CI vurderes at tilhøre gruppen af børn med en betydelig og varig funktionsnedsættelse.

Auditiv Verbal Terapi (AVT)

Når et barn har fået konstateret behandlingskrævende høretab skal et neurologisk genoptræningsarbejde finde sted, hvor det auditive område i hjernen skal stimuleres for, at barnet kan udvikle sprogforståelse og talesprog. For at optimere barnets muligheder for udvikling af talesprog kræves et øget samarbejde mellem forældre og professionelle. Et barn med høretab har ofte en grad af talesproglig forsinkelse, der skal indhentes. Hørelse med høreteknologi kan være udfordrende for barnet, dette især ifm. situationer, hvor der er støj eller afstand til lydkilden.

På Audiologisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, tilbydes børn behandlet med HA, BAHS og CI et auditivt vejlednings- og genoptræningsforløb på hospitalet efter tilpasningen af apparaterne. Forløbet er tilrettelagt ud fra AVT-metoden og planlægges individuelt. Forløbet strækker sig over en 3-årig periode. Det forventes, at forældrene altid deltager i vejledningen, da det primære arbejde med barnet er forældrenes ansvar. Forældrene skal bl.a. tilegne sig viden om, hvordan man stimulerer auditivt, og hvilke strategier og teknikker der kan anvendes i dagligdagen for at hjælpe barnet til at udvikle talesprog og talesprogsforståelse. Det forventes, at forældrene dagligt har fokus på sprogstimulering med barnet. Forældrene skal blive gode til at observere og melde tilbage om den udvikling deres barn gennemgår. Ovennævnte opgave kræver overskud i dagligdagen fra forældrenes side.

Efter endt orlov anbefaler vi nedsat arbejdstid med tabt arbejdsfortjeneste i et omfang svarende til ca. 1/3 jvf. Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse om rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år, § 5.3.3. Denne nedsættelse begrundes med dels deltagelse i AVT samt diverse kontroller og justeringer, men også muligheden for at hente barnet tidligere fra dagtilbuddet for at arbejde med de foreslåede mål og aktiviteter fra AVT, mens barnet ikke er for træt.

Udredning

Alle børn i Danmark får lavet en neonatal hørescreening. Hvis denne viser et høretab sendes barnet til yderligere udredning på Audiologisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, hvor opfølgende undersøgelser bliver foretaget. Udredningen indbefatter kontrol af barnets hørelse ved elektrofysiologiske undersøgelser samt høreprøver. Udredningen og en evt. efterfølgende operation samt kontroller og opfølgninger på høreteknologien vil betyde et ukendt antal besøg på Audiologisk Klinik. Udredningsfasen strækker sig således fra høretabet er konstateret og indtil barnet er blevet tilpasset med den rette høreteknologi.

Af hensyn til de mange informationer og store beslutninger, som skal træffes, anbefales det, at begge forældre får mulighed for at deltage i udredningsforløbet.

CI-operation

For børn med ensidigt og dobbeltsidigt svære høretab gælder typisk, at de skal have lavet udvidede undersøgelser i form af eksempelvis cochleografi, ABR, MR- og CT-scanning. Disse undersøgelser foregår i fuld narkose og har til hensigt at fastlægge høretærsklerne og kontrollere beskaffenheden af øresneglen samt hørenerven. Det anbefales, at begge forældre er med ifm. undersøgelserne, idet en forælder ikke må køre alene hjem med barnet efter det har været i fuld narkose.

Ifm. operationen vil barnet skulle passes hjemme i 14 dage før (1 uge før for større børnehavebørn) og 14 dage efter af hensyn til infektionsrisiko. Der skal i øvrigt foretages kontrol af mellemørestatus 7 dage før operationen. Forældrene er selv ansvarlige for at bestille tid hertil hos egen ørelæge. Operationen foregår ambulant, dog kan det i enkelte tilfælde vurderes, at der er indikation for indlæggelse. Det anbefales, at begge forældre er til stede ved operationen og medvirker ved tilslutningen (jf. nedenstående), da det er skelsættende begivenheder for familien, og der er mange informationer at forholde sig til.

Ca. 1 måned efter operationen vil barnet få tilsluttet den/de ydre lydprocessor(er). Dette foregår over 2 dage, idet hjernen skal vænne sig til den nye måde at få præsenteret lyd på. I den første periode herefter vil der være mange kontroller og justeringer.

Det at få koblet lyd på er en skelsættende begivenhed i barnets liv, og vi anbefaler, at den ene af forældrene har orlov til at gå hjemme sammen med barnet. For børn med ensidigt høretab anbefales 2 måneder og for børn med dobbeltsidigt høretab 3 måneder. Forældrene skal være der til at støtte barnet i at reagere på lyde i omgivelserne og skal arbejde med at integrere de aktiviteter, som er blevet præsenteret i AVT-forløbet, i familiens dagligdag.

Et CI er et teknisk hjælpemiddel, som til dels kan genskabe hørelsen hos døve og svært hørehæmmede. Man skal dog være opmærksom på, at hvor stort dette tekniske fremskridt end er, så er det ikke normal hørelse, der skabes. Man erstatter det, der svarer til ca. 15.000 – 20.000 hårceller i cochlea med 22 elektroder, så det siger sig selv, at det langt fra vil være normal hørelse man får. Dynamikområdet er væsentligt mindre end hos normalthørende, vi taler her om en forskel på fra 120 dB hos normalthørende til et vindue på 35-40 dB hos en person med CI. Yderligere er måden lyden processeres/bearbejdes på anderledes. Man får derfor et noget reduceret lydbillede, hvilket betyder, at hjernen kommer på overarbejde, fordi den skal ”lukke huller”. Med baggrund i ovenstående er det ligeledes sådan, at evnen til at skelne med CI forringes i baggrundsstøj, som man typisk ser det i almindelige dagtilbud. Barnet vil således have svært ved at overhøre, hvad andre børn og de voksne siger, og vil ikke på samme måde som normalthørende børn lære af den overhøring, der normalt foregår. CI kan altså i nogen grad afhjælpe et høretab, men kompenserer på ingen måde fuldt ud for det. Man opnår i dag gode resultater med de børn som CI-opereres, men dette er kun en mulighed, hvis de rette vilkår er til stede for såvel barnet som forældrene, som i højere grad end man ser hos normalthørende børn, bliver de vigtigste aktører i denne udvikling. Barnet med CI vurderes at tilhøre gruppen af børn med en betydelig og varig funktionsnedsættelse.

Auditiv Verbal Terapi (AVT)

Når et barn har fået konstateret behandlingskrævende høretab skal et neurologisk genoptræningsarbejde finde sted, hvor det auditive område i hjernen skal stimuleres for, at barnet kan udvikle sprogforståelse og talesprog. For at optimere barnets muligheder for udvikling af talesprog kræves et øget samarbejde mellem forældre og professionelle. Et barn med høretab har ofte en grad af talesproglig forsinkelse, der skal indhentes. Hørelse med høreteknologi kan være udfordrende for barnet. Især ifm. situationer, hvor der er støj eller afstand til lydkilden.

På Audiologisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, tilbydes børn behandlet med HA, BAHS og CI et auditivt vejlednings- og genoptræningsforløb på hospitalet efter tilpasningen af apparaterne. Forløbet er tilrettelagt ud fra AVT-metoden og planlægges individuelt. Forløbet strækker sig over en 3-årig periode. Det forventes, at forældrene altid deltager i vejledningen, da det primære arbejde med barnet er forældrenes ansvar. Forældrene skal bl.a. tilegne sig viden om, hvordan man stimulerer auditivt, og hvilke strategier og teknikker der kan anvendes i dagligdagen for at hjælpe barnet til at udvikle talesprog og talesprogsforståelse. Det forventes, at forældrene dagligt har fokus på sprogstimulering med barnet. Forældrene skal blive gode til at observere og melde tilbage om den udvikling deres barn gennemgår. Ovennævnte opgave kræver overskud i dagligdagen fra forældrenes side.

Efter endt orlov anbefaler vi nedsat arbejdstid med tabt arbejdsfortjeneste i et omfang svarende til ca. 1/3 jvf. Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse om rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år, § 5.3.3. Denne nedsættelse begrundes med dels deltagelse i den ambulante genoptræning på CI-centret og diverse kontroller og justeringer, men også muligheden for at hente barnet tidligt fra pasningstilbuddet for at arbejde med de foreslåede aktiviteter fra den ambulante genoptræning, mens barnet ikke er for træt.

Udredning

Udredningsfasen strækker sig fra høretabet/progression af høretabet er konstateret og indtil barnet er blevet tilpasset med passende høreteknologi.

På Audiologisk Klinik, Aarhus Universitetshospital indbefatter udredningen bl.a. høreprøver (efterfulgt af evt. HA-justeringer), samtaler med læge og audiologopæd, balanceundersøgelse samt evt. elektrofysiologiske undersøgelser. Herudover laves evt. MR- og CT-scanning, som har til hensigt at kontrollere beskaffenheden af hhv. hørenerven og øresneglen. Af hensyn til de mange informationer og store beslutninger, som skal træffes, anbefales det, at begge forældre har mulighed for at deltage i aftalerne i udredningsforløbet.

Det er desuden væsentligt at bemærke, at udredningen og en evt. efterfølgende operation samt kontroller og opfølgninger på høreteknologien samt det auditive genoptræningsforløb, vil betyde et ukendt antal besøg for familien på Audiologisk Klinik.

CI-operation

Ifm. operationen vil barnet skulle holdes hjemme 1 uge før og 14 dage efter af hensyn til infektionsrisiko. Der skal i øvrigt foretages kontrol af mellemørestatus 7 dage før operationen, gældende for børn under 8 år. Forældrene er selv ansvarlige for at bestille tid hertil hos egen ørelæge. Operationen foregår ambulant, dog kan det i enkelte tilfælde vurderes at der er indikation for indlæggelse. Det anbefales, at begge forældre er til stede ved operationen og medvirker ved tilslutningen (jf. nedenstående), da det er skelsættende begivenheder for familien, og der er mange informationer at forholde sig til.

Ca. 1 måned efter operationen vil barnet få tilsluttet den ydre lydprocessor. Dette foregår over 2 dage, idet hjernen skal vænne sig til den nye måde at få præsenteret lyd på. I den første periode herefter vil der være mange kontroller og justeringer.

Det at få koblet lyd på er en skelsættende begivenhed i barnets liv, og vi anbefaler, at den ene af forældrene kan tilbringe ekstra tid sammen med barnet i den efterfølgende periode, for at kunne støtte barnet i at reagere på lyde i omgivelserne og ligeledes arbejde med at integrere de aktiviteter, som er blevet præsenteret i det auditive genoptræningsforløb, i dagligdagen. Dette gælder i perioden efter tilslutningen og ind til genoptræningen afsluttes.

Et CI er et teknisk hjælpemiddel, som til dels kan genskabe hørelsen hos døve og svært hørehæmmede. Man skal dog være opmærksom på, at hvor stort dette tekniske fremskridt end er, så er det ikke normal hørelse, der skabes. Man erstatter det, der svarer til ca. 15.000 – 20.000 hårceller i cochlea med 22 elektroder, så det siger sig selv, at det langt fra vil være normal hørelse man får. Dynamikområdet er væsentligt mindre end hos normalthørende, vi taler her om en forskel på fra 120 dB hos normalthørende til et vindue på 35-40 dB hos en person med CI. Yderligere er måden lyden processeres/bearbejdes på anderledes. Man får derfor et noget reduceret lydbillede, hvilket betyder, at hjernen kommer på overarbejde, fordi den skal ”lukke huller”. Med baggrund i ovenstående er det ligeledes sådan, at evnen til at skelne med CI forringes i baggrundsstøj, som man typisk ser det i almindelige skoleklasser. Barnet vil således have svært ved at overhøre, hvad andre børn og de voksne siger, og vil ikke på samme måde som normalthørende børn lære af den overhøring, der normalt foregår. CI kan altså i nogen grad afhjælpe et høretab, men kompenserer på ingen måde fuldt ud for det. Man opnår i dag gode resultater med de børn som CI-opereres, men dette er kun en mulighed, hvis de rette vilkår er til stede for såvel barnet som forældrene, som i højere grad end man ser hos normalthørende børn, bliver de vigtigste aktører i denne udvikling. Barnet med CI vurderes at tilhøre gruppen af børn med en betydelig og varig funktionsnedsættelse.

Auditiv genoptræning

Efter barnet har fået tilsluttet sin CI-processor, skal et neurologisk genoptræningsarbejde finde sted. Barnet skal nu til at lære at høre, processere og tolke de lydlige input der med CI sendes via hørenerven og op til hjernen. Såfremt barnet har en sproglig forsinkelse pga. høretabet, er det også nu, der skal arbejdes med dette.

Iflg. Sundhedsstyrelsens Kliniske retningslinjer for pædiatrisk Cochlear Implantation fra 2011, skal familier til børn med CI som opfølgning på CI-operation, tilbydes 1 års genoptræning efter AVT-metoden på Audiologisk Klinik. Forløbet planlægges individuelt, ligesom frekvensen aftales individuelt mellem audiologopæden og familien. Ved skolebørn, som har udviklet talesprog, afsluttes forløbet i nogle tilfælde tidligere, såfremt den auditive sans med CI er velintegreret. Dette vurderes individuelt i hvert enkelt forløb. Det forventes, at forældrene altid deltager i vejledningen, da det primære arbejde med barnet er forældrenes ansvar. Forældrene skal bl.a. tilegne sig viden om, hvordan man stimulerer auditivt, og hvilke strategier og teknikker der kan anvendes i dagligdagen for at hjælpe barnet til at udvikle sin hørelse med CI optimalt. Det forventes, at forældrene og barnet dagligt har tid til at arbejde efter de anvisninger de får fra audiologopæden. Forældrene skal blive gode til at observere og melde tilbage om den udvikling deres barn gennemgår. Ovennævnte opgave kræver overskud i dagligdagen fra forældrenes side.

Udredning

I tilfælde hvor barnet ikke bliver opereret på begge ører samtidig, kan det blive aktuelt med en operation på det andet øre på et senere tidspunkt. I den forbindelse gælder nedenstående vedr. infektionsrisiko, indlæggelse, orlov, tilslutning af ydre processor og begge forældres deltagelse. Der følger ikke et nyt AVT/auditivt genoptræningsforløb med en operation på øre 2.

Udredningsfasen strækker sig fra høretabet/progression af høretabet er konstateret og indtil barnet er blevet tilpasset med passende høreteknologi. I løbet af udredningen kan det vise sig, at barnet kan hjælpes tilstrækkeligt ved indstilling af et evt. kraftigere høreapparat. Såfremt konklusionen af udredningen er, at barnets høretab på det endnu ikke-opererede øre ikke vil kunne afhjælpes med høreapparat, kan Cochlear Implant (CI) til øre 2 komme på tale.

På Audiologisk Klinik, Aarhus Universitetshospital indbefatter udredningen bl.a. høreprøver (efterfulgt af evt. HA-justeringer), samtaler med læge og audiologopæd samt balanceundersøgelse. Af hensyn til de mange informationer og store beslutninger, som skal træffes, anbefales det, at begge forældre har mulighed for at deltage i aftalerne i udredningsforløbet.

Det er desuden væsentligt at bemærke, at udredningen og en evt. efterfølgende operation samt kontroller og opfølgninger på høreteknologien vil betyde et ukendt antal besøg for familien på Audiologisk Klinik.

CI-operation

Ifm. operationen vil barnet skulle passes hjemme i 14 dage før (1 uge før for større børnehavebørn og skolebørn) og 14 dage efter af hensyn til infektionsrisiko. Der skal i øvrigt foretages kontrol af mellemørestatus 7 dage før operationen, gældende for børn under 8 år. Forældrene er selv ansvarlige for at bestille tid hertil hos egen ørelæge. Operationen foregår ambulant, dog kan det i enkelte tilfælde vurderes at der er indikation for indlæggelse. Det anbefales, at begge forældre er til stede ved operationen og medvirker ved tilslutningen (jf. nedenstående), da det er skelsættende begivenheder for familien, og der er mange informationer at forholde sig til.

Ca. 1 måned efter operationen vil barnet få tilsluttet den ydre lydprocessor. Dette foregår over 2 dage, idet hjernen skal vænne sig til den nye måde at få præsenteret lyd på. I den første periode efter tilslutningen vil der være mange kontroller og justeringer. For at få optimalt gang i hørelsen med CI nr. 2, anbefaler vi, at den ene af forældrene i en periode efter tilslutningen kan tilbringe ekstra tid sammen med barnet og har mulighed for at give barnet kortere dage i dagtilbud/skole.

Et CI er et teknisk hjælpemiddel, som til dels kan genskabe hørelsen hos døve og svært hørehæmmede. Man skal dog være opmærksom på, at hvor stort dette tekniske fremskridt end er, så er det ikke normal hørelse, der skabes. Man erstatter det, der svarer til ca. 15.000 – 20.000 hårceller i cochlea med 22 elektroder, så det siger sig selv, at det langt fra vil være normal hørelse man får. Dynamikområdet er væsentligt mindre end hos normalthørende, vi taler her om en forskel på fra 120 dB hos normalthørende til et vindue på 35-40 dB hos en person med CI. Yderligere er måden lyden processeres/bearbejdes på anderledes. Man får derfor et noget reduceret lydbillede, hvilket betyder, at hjernen kommer på overarbejde, fordi den skal ”lukke huller”. Med baggrund i ovenstående er det ligeledes sådan, at evnen til at skelne med CI forringes i baggrundsstøj, som man typisk ser det i almindelige dagtilbud/skoler. Barnet vil således have svært ved at overhøre, hvad andre børn og de voksne siger, og vil ikke på samme måde som normalthørende børn lære af den overhøring, der normalt foregår. CI kan altså i nogen grad afhjælpe et høretab, men kompenserer på ingen måde fuldt ud for det. Man opnår i dag gode resultater med de børn som CI-opereres, men dette er kun en mulighed, hvis de rette vilkår er til stede for såvel barnet som forældrene, som i højere grad end man ser hos normalthørende børn, bliver de vigtigste aktører i denne udvikling. Barnet med CI vurderes at tilhøre gruppen af børn med en betydelig og varig funktionsnedsættelse.