Dysfagi (Ældresygdomme)

• At man ofte hoster eller rømmer sig i forbindelse med at spise eller drikke, eller at man får maden i “den gale hals”.
• Vanskeligheder med at tygge og bearbejde mad og drikke i munden.
• Uklar eller grødet stemme efter syn.
• Gentagne lungebetændelser eller feberperioder uden årsag.
• Man bliver hurtigt forpustet når man spiser og drikker (koordinere
vejrtrækningen).
• Underernæring, dehydrering eller ufrivilligt vægttab.
• Det kan være vanskeligt at synke spyt, og/ eller at holde på mundvandet.

Når man har problemer med at synke, risikerer man at få mad eller drikke ned i luftrøret og ned i lungerne, i stedet for i spiserøret. Dette kaldes det aspiration, og kan give lungebetændelse. Det kan blandt andet undgås ved at tilpasse konsistensen af mad og drikke, så den passer til nuværende synkeevne.
Hvis man oplever synkebesvær, er det vigtigt at få det undersøgt og behandlet, og det er vigtigt at vejledningen følges.

Dysfagi kan skyldes den almindelige aldring, hvor musklerne svækkes, men ofte skyldes det følge efter sygdomme som Parkinsons sygdom, KOL, demenssygdomme eller blodprop/blødning i hjernen.

Har man dysfagi, kommer man ofte til at hoste, når man synker vandtynde væsker. Hvis dette er tilfældet, kan fortykningsmiddel anvendes. Det gør væsken lettere at styre fordi den løber langsommere.
Man kan også have behov for at maden er af en bestemt ensartet konsistens, eller at piller indtages på en bestemt måde.
Ergoterapeuten på afdelingen hjælper med at vurdere, hvilken konsistens der vil minimere risikoen for fejlsynk.

Hvis man gennem en periode ikke får så meget mad og væske gennem munden, kan der dannes belægninger i munden. Der kan også dannes svamp pga. svækket immunforsvar, samt mundtørhed som bivirkning til medicin.
Det er vigtigt at opretholde en god mundhygiejne med mundpleje og tandbørstning dagligt. Dårlig mundhygiejne kan give øget risiko for infektion.

• En god siddestilling; sørg for at sidde godt opret tilbage på sædet, helst i en
stol hvor fødderne er placeret med hele fodfladen i gulvet. Undgå så vidt
muligt at spise i sengen.
• Før hagen ned mod brystet når du synker, dette letter synkeprocessen.
• Spis langsomt, og tag små mundfulde, brug evt en teske.
• Spis når du er mest frisk, og tag dig god tid til måltidet.
• Det er vigtigt at du kan koncentrere dig mens du spiser - spis gerne i rolige
omgivelser, og undgå at tale mens du spiser.
• Sørg for at synke maden inden du drikker.
• Lav gerne et ekstra synk eller røm dig inden du tager en ny mundfuld.
• Hvis du har nedsat kraft i den ene side af munden, så placer maden i den
stærke side af munden.
• Sid gerne godt opret 30 min efter måltidet.
• Undgå at anvende sugerør eller tudkop, da det øger risikoen for fejlsynkning.

Den bedste udgangstilling er siddende på en stol med et bord foran dig.

Vær her opmærksom på følgende: 

• Fødderne: Bør hvile fladt på gulvet for at give god støtte og stabilitet.  
• Bækkenet: Skal være fremadkippet, hvilket betyder, at overkroppen er let foroverbøjet.  
• Ryggen: Skal være så ret som muligt, men ikke stiv.  
• Hovedet: Skal være let foroverbøjet, med hagen trukket ind mod brystet, for at skabe en lang nakke og lette synkning.  
• Armene: Underarmene bør kunne hvile på bordet eller armlænet.  
• Stolen: Bør være stabil og give god støtte til ryggen.  
• Bordet: Bør være i en højde, der passer til din siddestilling, og give plads til underarmene. 

• https://www.dysfagi.org/om-dysfagi