Generelt om projektet

Hvis en gravid kvinde får målt en afkortet livmoderhals, kan hun være i risiko for at føde for tidligt. I Danmark har fysisk aflastning i form af timers hvile, eller endda sengeleje, i mange år været anvendt som en behandling til at forebygge for tidlig fødsel. Ny viden tyder dog på, at aflastning ikke forebygger for tidlig fødsel og at det i nogen tilfælde kan have negative konsekvenser for både den gravide og barnet. Derfor vil de danske retningslinjer nu blive ændret, så fysisk aflastning ikke længere anbefales som behandling. Denne ændring af retningslinjerne sker gradvist i hele landet, én region ad gangen.

Projektets formål er at indsamle data om, hvordan aflastning eller ikke aflastning påvirker graviditetsforløb, fødsel og kvinder og børns helbred. Først og fremmest vil vi sammenligne risikoen for for tidlig fødsel. Vi vil også måle på en række andre graviditetsudfald og på de gravides risiko for at udvikle depression efter fødslen.

Hos en mindre gruppe deltagere vil vi undersøge aktivitetsniveauet hos de gravide, og hvordan aflastning påvirker knogleafkalkning.

Mere information om projektet:

BEWISE på AUH, OUH, Herlev Hospital og Rigshospitalet

Mere information om BEWISE på AUH, OUH, Herlev Hospital og Rigshospitalet

Management Group

Members of BEWISE Management Group

  • Kirsten Bünemann Jacobsen
  • Julie Glavind
  • Lea Kirstine Hansen, læge, ph.d.-studerende, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetsho-spital og Aarhus Universitet
  • Jane Bendix, ph.d., klinisk jordemoderspecialist, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hil-lerød
  • Graeme MacLennan, professor i medicinsk statistik og direktør for Centre for Health Care Randomised Trials, Aberdeen Centre for Evaluation, University of Aberdeen
  • Torben Harsløf, klinisk lektor, Afdeling for Endokrinologi og Intern Medicin, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet
  • Lars Næsby Hvid, lektor, Institut for Folkesundhed – Idrætsvidenskab, Aarhus Universitet
  • Tine Brink Henriksen, professor, overlæge, ph.d., Børneafdelingen og Perinatal Forskningsenheden, Institut for Klinisk Medicin – Pædiatri, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital
  • Uffe Heide Jørgensen, ekstern lektor, cand.scient., ph.d., Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Me-dicin, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet