Tal med andre

Pårørende taler med sygeplejerske på hospitalsgangen.

Din psysiske tilstand

Når du er pårørende til en, der er i behandling, kan du opleve, at du bliver ked af det og måske er mere påvirkelig, end du plejer at være. Samtidig kan der være mange nye opgaver, du skal tage dig af.

Det kræver meget energi at være pårørende. Måske oplever du ændringer i dine ressourcer. Måske oplever du, at dine reaktioner ændrer sig.

Det kan være, at du oplever reaktioner såsom:

  • Kort lunte
  • Humørsvingninger
  • Koncentrationsbesvær
  • Bekymring eller angst
  • Sårbarhed

Det er helt almindelige reaktioner i en belastet situation. Oplever du nogle af disse reaktioner, er det en rigtig god hjælp at tale med et andet menneske.

Få en samtalepartner

Du kan f.eks. tale med:

  • Dine gode venner og familie
  • Din praktiserende læge, der eventuelt kan henvise dig til en psykolog
  • Din præst eller en hospitalspræst - hvis du ønsker kontakt til hospitalspræst, kan du kontakte personalet i Kræftafdelingen
  • En rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse
  • Nogen i samme situation. Din kommune har ofte netværk og tilbud til pårørende

Stil spørgsmål til os

Under behandlingsforløbet hos os, opfordrer vi dig til at stille spørgsmål til personalet. Skriv spørgsmålene ned for at huske dem. I en krisesituation er det normalt at glemme, så spørg gerne igen, når du har brug for at få noget genopfrisket.
Personalet vil altid gerne vejlede dig i, hvor og hvordan du kan søge hjælp.

Husk at holde pauser

For at få ny energi, kan det være en god idé som pårørende at holde små pauser fra sygdommen.

Det kan du gøre ved at holde fast i nogle af de aktiviteter, der giver dig livskvalitet og energi. Det kan være en fritidsinteresse, en gåtur eller samvær med andre.

Accepter at "småt er godt" og "lidt er bedre end ingenting". Det kan hjælpe med at fastholde en vis normalitet i hverdagen og følelsen af, at du gør noget.

Læs om kommunikation i familien

Søg hjælp og orlov

Patient og pårørende går arm i arm på hospitalsgang.

Pasningsorlov

Som pårørende har du mulighed for at søge om pasningsorlov hos din kommune.

Med pasningsorlov har du mulighed for at tage orlov fra dit arbejde for at passe et familiemedlem eller en ven, der er alvorligt syg. Pasningsorloven svarer til et fuldtidsarbejde.

En pasningsorlov kan vare op til 6 måneder, men kan forlænges i yderligere 3 måneder. En pasningsorlov kan deles op i kortere perioder, dog af minimum 1 måneds varighed.

Selvom der er etableret pasningsorlov, kan den syge stadig få hjælp af hjemmeplejen efter aftale.

Læs mere om pasningsorlov

Plejeorlov

Du har også mulighed for at søge om plejeorlov, hvis du er pårørende til en der er alvorligt og uhelbredeligt syg. Der findes også andre støttemuligheder.

Læs mere om plejeorlov og andre støttemuligheder

Børn som pårørende

Tal om sygdommen

Kræft påvirker hele familien og børn mærker hurtigt, når noget ændrer sig, og de reagerer på det.

Åbenhed mellem forældre og børn kan styrke familiefællesskabet og forhindre, at børn oplever sig udenfor og alene med deres fantasier.

Tal åbent med jeres børn om sygdommen, og hvordan I har det. Børn holder sig ofte tilbage, når de mærker, noget er svært for deres forældre. Det er derfor dig som voksen, der må starte med at tale om sygdommen og dens betydning for familiens liv. Børn kan tåle meget, undtagen at blive holdt udenfor.

Tal med dit barn om sygdom og behandling og afpas jeres samtale efter barnets alder og modenhed. Læs eventuelt nogle bøger sammen.

I bør informere børnenes institution eller skole om situationen, så de kan støtte op om barnet.

Tal eventuelt med sygeplejersken på hospitalet om at tage barnet med på afdelingen, så det kan se, den behandling du får. Virkeligheden ændrer ofte dramatiske fantasier til det bedre.

Pjecer til forældre med børn i forskellige aldersgrupper

Der findes råd og vejledning til, hvordan du bedst muligt støtter og taler med et barn i alle aldersgrupper.

Videnscenter for patientstøtte har udgivet disse pjecer:

Se pjece til forældre med et pårørende barn 0-2 år

Se pjece til forældre med et pårørende barn 3-5 år

Se pjece til forældre med et pårørende barn 6-12 år

Se pjece til forældre med et pårørende barn 13-18 år

Bøger du kan læse sammen med dit barn

Bog: "Den dag min mor fik kræft"

Bogen er udgivet af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet. Bogen egner sig til oplæsning for 6-10 årige eller til selvlæsning fra 10 år. Du kan få bogen på Kræftafdelingen eller hos Kræftens Bekæmpelse.

Bog: "Er din mor eller far syg?"

Bogen er udgivet af Børn, unge og sorg. Bogen retter sig mod teenagere op til unge i tyverne, der har syge forældre.
Downloade den gratis her

Bog: "Min far spiller fodbold i himlen"
Bogen er målrettet 6-10 årige som højtlæsning og som læse-selv-bog fra 10 år. Den henvender sig til familier med børn, der har oplevet dødsfald i nærmeste familie. Børnefamilier kan få bogen gratis på Kræftafdelingen.

Støtte- og sorggrupper

Læs mere om støttegruppen "Er du okay?" (til teenagere)

Se sorggrupper på landets skoler

Se sorggrupper hos Kræftens Bekæmpelse

Se oversigt over sorggrupper hos Det Nationale Sorgcenter

Se sorggrupper hos foreningen Skyggebørn

Hør Dagny fortælle om sin oplevelse

Herunder kan du høre Dagny fortælle om sin oplevelse på hospitalet som pårørende til en far med kræft. 

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Kontakt

Telefon

Vi er en stor afdeling med flere klinikker, som har hver deres kontaktoplysninger. Du skal kontakte den klinik, du er tilknyttet. 

Kontaktoplysninger på klinikker i Kræftafdelingen

Telefontid

Mandag - fredag: Kl. 08.00-15.00