Eksemskole og make-up kursus (Hud- og Kønssygdomme)
Her finder du praktiske information om eksemskole og make-up kursus. Hent f.eks. information om tilmelding, tid og sted.
Eksemskolen
Om Eksemskolen
Eksemskolen er et tilbud til dig der til daglig har kontakt til et eller flere børn, som lider af børneeksem.
På eksemskolen:
- ønsker vi at give dig en konkret viden om børneeksem.
- underviser vi dig i, hvordan du i dagligdagen kan tage hensyn til et barn med eksem.
- fortæller vi dig om, hvordan du selv kan begynde en behandling, når eksemet bliver for slemt.
- forsøger vi at aflive myter omkring sygdommen.
- orienterer vi dig om, hvilke muligheder, du har for økonomisk hjælp, når man har et barn med eksem.
Undervisningen er gratis og gives af sygeplejerske og læge.
Tilmelding til efterårsholdet 2023
Send en mail til Julie Aabo Paulsen - julpau@rm.dk
Praktiske oplysninger om sted mv. vil blive oplyst efter tilmeldingen.
I er som forældre/pårørende velkomne, men mindre børn har ingen adgang. Dette for at skabe de bedste muligheder for undervisningen. Dog kan børn over 12 år komme sammen med jer, hvis dette ønskes.
Har du spørgsmål til ovenstående kan du kontakte din læge eller ringe til sygeplejerske Jane Junker tlf. 2126 4559.