Selve knoglemarven er celler i en væske, som findes i hulrummet i mange af vores knogler. Specielt har man meget knoglemarv i lårbensknoglerne, hoftekamsknoglen og i brystbenet.

I knoglemarven findes stamceller, som danner alle cellerne i blodet

I knoglemarven dannes alle blodets celler ud fra stamceller, der deler sig og modnes til alle de forskellige typer af celler, der er i blodet.

Cellerne i vores blod har en begrænset levetid, og det er derfor livsvigtigt, at stamcellerne i vores knoglemarv kan danne nye celler gennem hele livet.

Knoglemarven producerer:

• Røde blodlegemer: Transporterer ilt fra lungerne rundt i kroppen. Antallet af røde blodlegemer kaldes også for blodprocent. 
• Blodplader: Er medvirkende til at blodet størkner og stopper en evt. blødning. 
• Hvide blodlegemer: Bekæmper infektioner med bakterier, virus eller svampe. Disse celler kaldes også under et: Immunforsvaret.

I knoglemarven produceres 170 milloner røde blodlegemer, 10 millioner hvide blodlegemer og 500 millioner blodplader hvert minut. 

Donor og patient skal have samme vævstype

Ved en knoglemarvstransplantation er det vigtigt, at donor og patient har samme vævstype. 

Vævstypen kan bestemmes ud fra en blodprøve.

Derfor skal vævstyperne matche?

Får man en knoglemarvstransplantation med en person, der har en anden vævstype end ens egen, kan immunforsvaret se, at cellerne er anderledes, og de skal derfor fjernes. Immunforsvaret vil destruere disse celler og en transplanteret knoglemarv vil blive afstødt. Derfor skal vævstyperne mellem donor og patient være identiske forud for en knoglemarvstransplantation for at undgå, at immunforsvaret afstøder den nye knoglemarv. 

Vævstyperne hedder også HLA (human leukocyte antigen) og hver enkelt vævstype benævnes henholdsvis HLA-A, -B, -C, -DRB1, -DQB1 og DRP1 efterfulgt af et nummer. En person har ialt 12 vævstyper, hvor man her arvet henholdsvis 6 vævstyper fra sin mor og 6 vævstyper fra sin far (i praksis undersøger man ikke for DRP1).
Vævstyper er en vigtig del af vores immunforsvar
Det er en samling af proteiner, som sidder på overfladen af alle kroppens celler, og som bestemmer, hvordan cellerne ser ud.
 
Cellerne i vores immunforsvar bruger vævstyper til at skelne mellem, hvilke celler, der er de gode, og hvilke celler, der er de onde. De celler, som har personens egen vævstype på overfladen, er de gode celler, og alle andre celler er de onde celler, da de har en anden vævstype på overfladen. Alle onde celler får ikke lov til at overleve i kroppen, når først immunforsvaret har fået øje på dem. 
 
Det svarer til, at man i en skoleklasse har 20 drenge, som alle er lige gamle, men man kan let se forskel på dem, fordi de har forskellig hårfarve, øjenfarve, højde osv. På samme måde kan immunforsvaret også se forskel på kroppens egne celler (de gode) og celler fra andre personer eller mikroorganismer (de onde), fordi de ser anderledes ud (har en anden vævstyper).

Det kan være svært at finde en donor

Da der findes flere tusinde forskellige vævstyper, som kan kombineres på endnu flere tusind forskellige måder, kan det være svært at finde en donor, som er vævstypeidentisk. Heldigvis er nogle kombinationer hyppigere end andre, men det kan stadig være svært at finde en egnet donor. 
 

Registre i hele verden

I hele verden findes registre over frivillige stamcelledonorer. Alle registre arbejder på tværs af landegrænser for at finde den bedst egnede donor. Derfor er din vævstype registreret i et internationalt register, som dækker hele verden. Når vi søger efter et match, leder vi efter en donor med samme vævstype, som den patienten har.

Sjældne og mindre sjældne vævstyper

Der findes flere millioner forskellige vævstyper, nogle er meget hyppige, andre er meget sjældne. Det kan derfor være meget svært at finde en donor med samme vævstype, og derfor starter man altid med at søge efter en egnet donor i det internationale register. Uden dette internationale samarbejde ville det ikke være muligt at finde egnede donorer. Er man så heldig, at der er flere mulige donorer, vælger man den donor, der bor tættest på.

Match søges hver dag

Det Danske Knoglemarvsdonorregister modtager hver dag henvendelser om at søge efter danske donorer til udenlandske patienter. Så selv om du ikke hører fra os, foregår der aktivitet hver dag.

Hvis de foreløbige undersøgelser peger på, at du som donor har samme vævstype som patienten, vil du blive indkaldt til en ekstra blodprøvetagning. På denne blodprøve gentager vi vævstypen for at sikre, at der ikke er sket en fejl ved første registrering. Samtidig beder vi dig udfylde et spørgeskema, for at sikre, at du er sund og rask. På dette tidspunkt er det endnu ikke sikkert, at du bliver valgt som donor til patienten, og der kan være forhold ved patienten, som gør, at transplantationen endnu ikke er fastsat.

Der er altid brug for flere donorer

Der er på verdensplan 25 mio donorer. Det lyder af rigtig mange, men der er stadig patienter, som vi ikke kan finde en donor til.

Jo flere donorer, jo større er chancen for at finde et match.

Bliv stamcelledonor

Du bliver ringet op og skal have taget blodprøve

Første step, vil være at du bliver kontaktet af Danske Stamcelle Donorer og bedt om at ringe og aftale en tid til blodprøvetagning.

Det er meget vigtigt at du reagerer på dette brev uanset om du ønsker at medvirke eller ej.

Din blodprøve analyseres

Når du har fået taget en ny blodprøve, vil denne blive sendt til patientens transplantationscenter, som vil analysere den og se om du er et fuldstændigt match til patienten.

Der er flere donorer i spil til samme patient

Der er mange forhold der spiller ind, i udvægelsen af den rette donor, og transplantationscentret vil derfor have flere donorer i spil på samme tid og det er meget forskelligt fra center til center, om hvornår de giver besked om du er et match eller ej.

Som potentiel donor er du reserveret i 3 måneder til patienten og vi ved ventetiden er lang, men vi sørger for at opdatere dig så snart vi har nye informationer.

Hvis du udvælges som donor

Hvis transplantationscentret melder tilbage at du er udvalgt som donor til patienten, vil du:

1. Få tilsendt noget uddybende skriftligt materiale.
2. Blive inviteret til en mundtlig informationssamtale, hvor du har mulighed for at stille uddybende spørgsmål.
3. Blive bedt om at udfylde et spørgeskema, så vi kan sikre os, at du er sund og rask.
4. Få lavet en helbredsundersøgelse, som består af nogle blodprøver, et hjertekardiogram, et røntgenbillede af lungerne samt en almindelig lægeundersøgelse.
5. Når alt dette er overstået, er du klar til at donere. Det kan foregå på 2 forskellige måder, som du kan læse mere om under: Hvordan foregår en stamcelledonation?

Du kan blive sat i bero som donor

Vi ved det kan være mange år siden, at du tilmeldt dig som stamcelledonor, og der kan derfor være flere personlige årsager til, at det ikke er muligt at hjælpe på netop dette tidspunkt. Vi har derfor mulighed for at sætte dig i bero som donor i en periode, hvis du f.eks. er gravid, under udredning for evt. sygdomme, eller bare har personlige forhold, der gør at det ikke er muligt at hjælpe lige nu.