Om centeret

Sygdomme vi behandler

Vi behandler dig, som har behov for at få anlagt eller fjernet et langtids, intravaskulært kateter eller veneport.

Behandlingen kan f.eks. være:

Hvis du har behov for længerevarende intravenøs behandling, f.eks. i forbindelse med kræftbehandling eller langvarig antibiotikabehandling, kan du også blive henvist til IV-Center fra den afdeling, du er tilknyttet på hospitalet.

Personale du møder

I IV-centeret kan du møde narkoselæger og sygeplejersker med særlige kompetencer og erfaring inden for avancerede intravaskulære katetre.

Derudover kan du møde opvågningssygeplejersker, servicepersonale og lægesekretær.

Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Dit besøg

Før du kommer

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til behandling. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske under dit besøg
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra

Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Det er f.eks. vigtigt, at du drikker rigeligt væske i dagen op til din behandling i IV-center.

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret ved receptionen.

Der er mulighed for at tage et glas vand, mens du venter.

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser. Du kan henvende dig til personalet i centeret, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Din behandling i IV-Center

Inden din behandling begynder, beder vi dig om at klæde om til hospitalsskjorte. Bagefter får du typisk anlagt et almindeligt venekateter.

Herefter bliver du fulgt ind på behandlingsstuen, hvor du møder den læge eller sygeplejerske som skal udføre behandlingen.

Behandlingen på IV-center foregår i lokalbedøvelse og tager typisk mellem 30-60 minutter.

Efter behandlingen følger vi dig til et hvileområde, hvor vi informerer dig om behandligen og observerer dig i cirka 30 minutter, inden du kan forlade afdelingen.

Nogle patienter skal herefter videre til behandling på anden afdelingen, mens andre kan tage hjem. Vi anbefaler, at du ikke selv kører bil på dagen.

Få patienter har behov for observation på et opvågningsafsnit efter behandling i IV-center. I sådanne tilfælde vil du blive transporteret i seng/hvilestol til vores opvågningsafsnit, hvor opvågningssygeplejersker vil varetage observation og information. 

Efter din behandling i IV-Center

Når du er færdig med din behandling i IV-Center, fortsætter du dit behandlingsforløb i den afdeling, som har henvist dig til os. Det er også den afdeling, som er ansvarlig for pleje og tilsyn med dit intravaskulære kateter.

Til pårørende

Din rolle som pårørende

Du er velkommen til at være med under besøget i IV-Center, dog ikke på selve behandlingsstuen, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt om behandlingen
  • stille spørgsmål
  • evt. køre eller hjælpe patienten hjem efter behandling

Netværk og støtte

Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.

Læs om vores tilbud til patienter og pårørende

Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:

Se liste med patientforeninger.dk

Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.

Find vej

Adresse og kort

Adresse 

IV-Center

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 21

Indgang B1, Plan 3, B302

8200 Aarhus N

Kort

IV-Center ligger ved Indgang B1.

Oversigtskort over centerets placering