Forholdsregler, når du har en neurostimulator i hjernen
Behandling med diatermi være livstruende, hvis du har fået indopereret en neurostimulator i hjernen. Læs og gem derfor denne vejledning.
Gå direkte til
Forholdsregler, når du har en neurostimulator i hjernen
Vær opmærksom på
Du må ikke modtage nogen form for diatermi. Det gælder:
Kortbølge-diatermi
Mikrobølge-diatermi
Terapeutisk ultralydsbehandling
Diatermi kan skade både dig og dit stimulationssystem – og i værste fald være livstruende. Det gælder uanset:
Hvor på kroppen behandlingen gives
Om dit system er tændt eller slukket
Om der stadig bare er én del af systemet i kroppen
Du må gerne få en almindelig ultralydsundersøgelse (fx af hjertet eller maven) – men ikke behandles med ultralyd.
Du må ikke få en MR-scanning. Under særlige omstændigheder kan den udføres på Aarhus Universitetshospital, AUH
Diatermi bruges af mange behandlere indenfor sundhedssektoren, herunder læger, fysioterapeuter, sygeplejersker, kiropraktorer, tandlæger, sportsterapeuter, øjenlæger.
Behandlerne vil nok bruge udtrykket ”dyb varme” eller noget tilsvarende, når de taler om diatermi.
Diatermi betyder opvarmning, men udstyret kan også anvendes, så det kun afgiver meget lidt eller slet ingen varme.
Diatermi er en behandling, som tilfører et specifikt område på kroppen energi. Disse behandlinger bruges typisk med følgende formål:
afhjælpe smerte, stivhed og muskelkrampe
reducere ledsmerte
reducere hævelse og smerte efter operation
fremme sårheling til visse typer tandbehandling
Når energien fra diatermiterapien påvirker neurostimulationssystemet, kan det forårsage nerve- eller vævsskade og resultere i alvorlig skade eller død.
Den alvorlige skade kan ske:
ved brug af enhver form for diatermi på din krop, og det drejer sig ikke kun om det sted, hvor din neurostimulator er placeret
uanset om diatermien bliver brugt til at levere varme eller ikke
uanset om dit Medtronic neurostimulationssystem er tændt eller slukket under diatermibehandlingen
når bare en af delene (elektrode, forlængerledning, neurostimulator) fra dit neurostimulationssystem stadigvæk er indsat i kroppen
Sådan gør du
Fortæl altid, at du har en neurostimulator, og hvor i kroppen stimulatoren og dens dele sidder.
Sig, at du ikke må få nogle former for diatermi.
Vis dit identifikationskort.
Hvis du skal opereres, så sig til kirurgen, at unipolær diatermi ikke må bruges. Bipolær diatermi kan bruges i stedet.
Vis behandleren denne vejledning, hvis du er i tvivl.
Gem denne vejledning sammen med din brugervejledning og tag den med, når du skal møde behandlere.
Kontakt
Kontakt din neurolog eller behandlende læge, hvis du er i tvivl.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1547236
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.