Blodpropper kan dannes direkte i lungekarrene, men er oftest løsrevne blodpropper, der er opstået i et veneblodkar. Disse blodkar er typisk en dyb vene i benet eller bækkenet, hvorfra blodproppen er ført med blodstrømmen til lungerne.
Blodkarrene i lungerne er størst tæt på hjertet, hvorfra de forgrener sig ud til mindre og mindre kar ud mod lungernes overflade. Store blodpropper kiler sig fast i de store kar, mens små blodpropper kan passere ud i de små kar. Blodpropperne bliver her i lungerne og kan ikke passere videre ud i resten af kroppen.
Symptomer
Hvilke symptomer kan du opleve, når du har en blodprop i lungen?
Symptomer på en blodprop i lungen kan variere meget fra person til person og er afhængige af blodproppens størrelse og placering i lungernes blodkar.
De hyppigste symptomer er:
- Åndenød
- Hoste - evt. med blodigt opspyt
- Smerter i brystet
- Hjertebanken
- Svimmelhed og eventuelt besvimelse
- Ovenstående symptomer kan ledsages af angst og uro
Mange har forud for en blodprop i lungen haft hævelse eller smerter fra det ene ben, og det kan være tegn på en blodprop i benet. Ikke sjældent får man påvist en blodprop i benet samtidig med en blodprop i lungen.
Årsag
Hvilke risikofaktorer kan medvirke til, at man udvikler blodprop i ben/lunge?
De hyppiste risikofaktorer er:
- Længere tids sengeleje grundet infektion eller anden sygdom
- Større kirurgisk indgreb fx hofte- eller knæoperation
- Lange rejser med bil, bus eller fly
- Arvelig tendens til veneblodpropper i nærmeste familie
- Graviditet eller nylig fødsel
- P-piller eller anden hormonbehandling
- Kræftsygdom
- Tidligere veneblodprop i ben/lunge
- Arvelige blodsygdomme
- Overvægt
En blodprop i lungen kan også opstå hos en rask person og uden ovennævnte risikofaktorer.
Om behandlingen
Hvordan behandles en blodprop i lungen?
Når du har blodprop i ben/lunge, skal du behandles med blodfortyndende medicin, som nedsætter blodets evne til at størkne. Det kan gives som indsprøjtninger i de første dage og herefter vil de fleste kunne behandles med tabletter.
Formålet med behandlingen er dels at bremse udviklingen af blodproppen og dels at forebygge at du får en ny blodprop.
Ved større blodpropper hvor dit blodtryk, iltindhold i blodet og lungekredsløb er påvirket, vurderer lægerne, om du skal have kraftig blodpropopløsende medicin i drop i de første døgn. Det kan også være nødvendigt at fjerne blodproppen via et kateter i lysken.
Gode råd
Sådan kan du fremover forebygge blodpropper
Såfremt du ophører med daglig blodfortyndende medicin, vil det være relevant at genoptage denne i såkaldte risikosituationer:
Fly- eller bil/busrejser over 4 timer
Ved fly- eller bus/bilrejser af mere end 4 timers varighed, skal du have blodfortyndende medicin forud for henholdsvis ud- og hjemrejse.
Derudover er det vigtigt, at du bruger kompressionsstømper under rejsen og drikker rigeligt væske. Kompressionsstrømper kan købes på apoteket eller ved en bandagist.
I forbindelse med fly- og busrejser skal din egen læge lave en recept, og du skal selv betale for medicinen. Du bør forsøge at være mest muligt mobil under rejsen og f.eks. prøve at komme op at gå lidt under en flyrejse.
Tungt sengeleje af mere end 3 dages varighed
Ved tungt sengeleje eller anden immobilisering (for eksempel indlæggelse eller et brækket ben i gips) af mere end 3 dages varighed, skal du have blodfortyndende medicin i de dage, hvor du er sengeliggende.
Som tommelfingerregel er der ikke tale om tungt sengeleje, hvis du selv kommer ud af sengen i forbindelse med for eksempel toiletbesøg/bad.
Operationer
Skal du opereres, er det vigtigt du får blodfortyndende medicin efter større operationer.
I de fleste tilfælde kan du få udleveret medicinen vederlagsfrit fra den afdeling, der foretager operationen.
Hvis du er kvinde: p-piller, graviditet og østrogentilskud
Ved eventuelle fremtidige graviditeter bør du vurderes med henblik på at forebygge blodpropper (tromboseproylakse) i graviditeten.
Du har ret til at få udleveret blodfortyndende behandling vederlagsfrit under hele graviditeten og 6 uger efter fødsel. Det udleveres enten fra fødselsafdeling eller Tromboseklinikken. Herefter skal du selv betale for medicinen. Du må ikke få præparaterne Eliquis, Xarelto eller Marevan, når du er gravid. Marevan må du gerne få, når du ammer.
Vi vil fraråde dig at benytte østrogenholdig prævention, for eksempel p-piller. Minipiller eller hormonspiral kan benyttes, da de ikke indeholder østrogen.
I forbindelse med overgangsalderen, bør du ikke tage østrogentilskud. Dog kan lokalbehandling mod tørre slimhinder anvendes (Vagifem).
Kontakt
Hjertesygdomme - Tromboseklinikken
Telefon
40 12 94 45
Telefontid
Mandag - tirsdag - torsdag - fredag:
Kl. 08.30-09.00 og kl. 13.30-14.00
Onsdag
Kl. 8.45-09.00 og kl. 13.30-14.00
Adresse
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Indgang F7, Krydspunkt 207, stue 9
Gå direkte til
auh.dk/838961
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Om forløbet