Et permanent dræn er et kateter (tyndt plastikrør), der giver mulighed for at holde væske ude af lungehulen eller bughulen. Du undgår dermed gentagne indlæggelser med henblik på udtømning af væske.
Vær opmærksom på
Forhold dig til MRSA og CPO inden din mødetid
MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus) og CPO (Carbapenemase-producerende organismer) er bakterier, som er modstandsdygtige overfor antibiotika, der sædvanligvis bruges til behandling af infektioner.
Hvis du svarer ja til et af de 6 spørgsmål, bedes du kontakte din praktiserende læge for at blive podet for MRSA eller CPO.
Hvis du på nuværende tidspunkt ved, at du har MRSA eller CPO, bedes du kontakte afdelingen på det telefon nr. der står i dit indkaldelsesbrev.
Har du tidligere fået påvist MRSA eller CPO?
Har du indenfor de sidste 6 mdr. boet sammen med/haft kontakt med en person med MRSA eller CPO?
Har du inden for de sidste 6 mdr. modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet? (uden for Norden). 3.a) Har du inden for de sidste 6 mdr. opholdt dig uden for Norden og fået behandling med antibiotika under opholdet?
Har du eller et husstandsmedlem indenfor de sidste 6 mdr. ugentligt eller hyppigere arbejdet med levende svin?
Har du indenfor de sidste 6 mdr. haft ophold/arbejdet i krigszone, flygtningelejr eller haft ophold på asylcenter?
Har du indenfor de sidste 6 mdr. været i dialysebehandling eller behandling med cytostatik? (relateret til CPO)
Tag din egen medicin med, når du skal indlægges
Når du skal indlægges, skal du tage din medicin med på hospitalet i original indpakning. Det gælder både, hvis du skal indlægges og har fået et indkaldelsesbrev fra hospitalet, og hvis du bliver indlagt af din praktiserende læge. En pårørende kan evt. komme med din medicin.
Får du medicin dosispakket fra apoteket, skal du også tage den med i original indpakning. Læs mere om, hvordan og hvornår du skal tage din egen medicin med under indlæggelse på www.sundhed.rm.dk.
Forbered dig til behandlingen
Du får taget blodprøver på dagen
Når det er bestemt, at der skal anlægges permenent dræn i lungehulen, tages der stilling til om der er noget medicin du skal pausere (f.eks. blodfortyndende medicin).
Om behandlingen
Sygeplejersken vil klargøre dig til behandlingen.
Det er således på denne afdeling, hvor der anlægges et kateter under ultralydsvejledning.
Anlæggelsen foregår i lokalbedøvelse
Kateteret føres dermed gennem huden, hvorefter det fastgøres med to sting. Der tilkobles en drænflaske/pose, og du kører retur til sengeafdelingen.
Enden dækkes over med et plaster.
Når du kommer hjem
Du kan leve dit liv, ganske som du plejer
Kateteret må ikke komme fuldstændig under vand. Du skal derfor nøjes med at tage brusebad.
Videre forløb
Du bliver instrueret i at tilkoble en opsamlingsflaske/pose
Du får udleveret skriftlig instruks og materialer til den første tømning
De første sting skal fjernes efter 10 dage.
De andre sting skal fjernes efter 30 dage.
Det vil oftest være en hjemmesygeplejerske der fjerner dine sting.
Personalet på sengeafdelingen tager kontakt til hjemmeplejen og det firma, der leverer flaskerne. De vil komme på besøg kort tid efter du er kommet hjem. Ved besøget gennemgås tømningsproceduren igen, og der laves aftaler om hvorvidt du selv vil stå for tømning eller du ønsker besøg fra hjemmeplejen.
Ved hjemmebesøget informeres du om bestilling af opsamlingsflasker
Der er ingen faste regler for hvornår og hvor tit du skal tømme væsken ud. Dette bestemmes af dine symptomer i dagligdagen.
Tøm ikke mere end 1 liter ad gangen
Ved dræn i begge lungehuler, må du kun tømme en side af gangen
Dette sker i en del tilfælde.
Kontakt afdelingen, hvis kateteret er stoppet til
Kontakt afdelingen, hvis væsken i flaskerne skifter farve
Dette kan være tegn på infektion og skal behandles med det samme.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.