Hudkræft: Operation med hudtransplantat - ansigt og hoved
Gå direkte til
Forbered dig til operationen
Køb smertestillende tabletter, så du er klar til at behandle smerter, når du kommer hjem efter operationen.
Køb paracetamol som for eksempel Pamol, Pinex eller Panodil, som kan købes i håndkøb.
Marevan
Får du Marevan, beder vi dig sørge for, at din INR værdi (blodprøve) ligger mellem 2-2,5. Dette kan din egen læge hjælpe med. Hold gerne pause med medicinen på operationsdagen og begynd at tage vanlig dosis dagen efter.
Xaralto/Eliquis/Pradaxa
Får du blodfortyndende medicin som Xaralto/Eliquis/Pradaxa, beder vi dig holde pause med dette døgnet før din konsultation/operation hos os. Du skal begynde at tage medicinen igen om aftenen efter endt behandling hos os.
Plavix/Chlopidogrel og Hjertemagnyl
Får du Plavix/Chlopidogrel og Hjertemagnyl sammen, beder vi dig tale med din læge, om du må holde pause. Ofte fremgår det fra et udskrivelsesbrev fra den afdeling, der har givet dig medicinen.
Vi opfordrer til, at du ikke ryger, anvender nikotinerstatning og e-cigaretter 6 uger før og efter operationen. Hvis der er under 6 uger til din operation, anbefaler vi, at du stopper med at ryge snarest muligt.
Rygning og nikotinerstatning nedsætter helingen og giver hyppigere komplikationer.
Du skal selv arrangere transport til og fra hospitalet. Da din reaktionsevne kan være påvirket, anbefaler vi, at du ikke selv kører hjem efter operationen.
Du kan eventuelt spørge Kørselskontoret i Region Midtjylland, om du er berettiget til at blive transporteret af Patientbefordringen eller Falck.
Du skal ikke være fastende, da operationen foregår i lokalbedøvelse. Det er en god idé at have spist og drukket inden operationen, så du ikke bliver utilpas.
Tag tøj på, der er let at komme i og af, f.eks. løse bukser og en trøje, der kan knappes foran.
Undlad at bruge makeup og creme i området, hvor du skal opereres.
Mød op i det afsnit, der er anført i dit indkaldelsesbrev
Medbring dit sundhedskort, indkaldelsesbrev og evt. underholdning til ventetiden
Du er velkommen til at have en pårørende med både før og efter operationen. Det er mest hensigtsmæssigt kun at medbringe én pårørende på grund af vores fysiske rammer.
Under selve operationen kan dine pårørende opholde sig i venteværelset. Hvis du er under 18 år eller har særlige behov, kan en pårørende dog komme med ind på operationsstuen.
Om operationen
Inden operationen undersøger lægen dig, og du bliver informeret om operationen.
Operationsområdet bliver eventuelt også optegnet.
Når du kommer ind på undersøgelsesstuen, får du en operationshue på.
Efter du har lagt dig til rette på lejet, vil sygeplejersken vaske det område, der skal opereres og lægge sterile afdækningsstykker på. Lægen sprøjter herefter lokalbedøvelse ind.
Af hensyn til hygiejnen har personalet operationshue og maske på under operationen.
Du er vågen under operationen, og du kan tale med sygeplejersken og lægen og stille dem spørgsmål undervejs.
Efter operationen
Personalet informerer dig om, hvordan du skal forholde dig efter operationen, bl.a. hvornår du kan gå på arbejde og hvornår du må være fysisk aktiv.
Når du kommer hjem
Hudtransplantatet er dækket af en forbinding, der er syet fast til den omkringliggende hud. Denne forbinding skal blive siddende og først fjernes af sygeplejersken, når du møder i Plastikkirurgi Klinik efter ca. en uge.
Uden på forbindingen sidder en støttende forbinding (elastikbind og skinne). Forbindingen tåler ikke vand og må ikke blive våd i forbindelse med bad.
Får du gener fra støtteforbindingen eller stærke smerter, skal du kontakte Plastikkirurgi Klinik.
Fjernelse af forbinding over hudtransplantat
Sygeplejersken vil:
Fjerne den fastsyede forbinding og rense hudtransplantatet.
Fortælle hvordan hudtransplantatet skal behandles fremover.
Sygeplejersken vil også tilse donorstedet.
Kontakte en hjemmesygeplejerske, der skal tilse dig. Du får et informationsbrev med til hjemmesygeplejersken.
Donorstedet er syet sammen og dækket af brune plastre (strips) og evt. en lille forbinding. Efter 1-2 dage må du fjerne den yderste forbinding og området tåler nu brusebad. Efter badet duppes plastrene (strips) tørre. De brune plastre (strips) skal blive siddende, indtil du skal have fjernet trådene.
Undgå at få hovedet nedad
Brug gerne en ekstra hovedpuder, når du ligger ned
Undgå evt. at spise og drikke noget varmt (Følg lægens anvisninger).
Hvis du er opereret omkring munden, bør du kun spise blød eller flydende kost de første 2-4 dage.
Blød kost kan fx være:
franskbrød uden skorpe
farsretter
surmælksprodukter
kolde supper
Hvis du har ondt, kan du tage paracetamol for eksempel Pamol eller Panodil. Følg anvisningen fra indlægssedlen.
Du bør undgå tabletter med acetylsalicylsyre, for eksempel kodimagnyl, da det øger risikoen for blødning.
Du skal genoptage din blodfortyndende medicin efter aftale med den læge, der opererede dig.
Tegn på infektion er:
rødme
hævelse
ømhed
varmefølelse
lugt
betændelse fra arret
feber
Får du mistanke om infektion, skal du henvende dig til Plastikkirurgi Klinik, Vagtlæge eller Skadestue.
Der kan opstå mørke områder ved operationsstedet som tegn på vævstab. Får du mistanke om vævstab, skal du kontakte Plastikkirurgi Klinik, Vagtlæge eller Skadestue.
Det er ikke unormalt, at der siver lidt blod fra arret den dag, du er opereret.
Men begynder det at bløde mere, skal du i 15 min. presse et rent klæde mod arret.
Hvis blødningen ikke er standset, gentager du dette i endnu 15 min.
Bløder det herefter stadigt, skal du ringe til Plastikkirurgi Klinik, Vagtlæge eller Skadestue.
Hvis du har ondt, kan du tage paracetamol for eksempel Pamol eller Panodil. Følg anvisningen fra indlægssedlen.
Du bør undgå tabletter med acetylsalicylsyre, for eksempel kodimagnyl, da det øger risikoen for blødning.
Du skal genoptage din blodfortyndende medicin efter aftale med den læge, der opererede dig.
Videre forløb
Efter operationen aftaler du og lægen, der opererer dig, hvordan du får svar på vævsprøven.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.