din læge har vurderet, at det ikke længere er relevant for dig at have den
Vær opmærksom på
Du skal huske at medbringe alt det hjemmemonitorerings-udstyr du har lånt af afdeligen.
Meget kan genbruges, derfor er det vigtigt at huske.
På operationsdagen
Du må spise og drikke helt op til undersøgelsen
Lokalbedøvelsen indsprøjtes der, hvor du skal opereres. Det kan svie og spænde lidt når bedøvelsen sprøjtes ind, men ubehaget er kun kortvarigt.
Når bedøvelsen virker, vil du ikke kunne mærke smerte i det bedøvede område, men du vil kunne føle berøring. Bedøvelsen varer i 2-4 timer.
Om operationen
Optageren fjernes via et lille snit i huden på omkring 1 cm.
Når optageren er fjernet syes huden med selvopløselig tråd
Tråden opløser sig selv i løbet af 7-14 dage
Der sættes også plasterstrips på - dem skal du beholde på i 7-10 dage til såret er helet
Du får også vandtæt plaster på - det skal du tage af efter 4 døgn
Du får ekstra plaster med hjem
Det tager ca. 1 time - der kan være lidt ventetid
Når du kommer hjem
Hvis du oplever smerter, anbefaler vi, at du anvender paracetamol 500 -1000 mg. 3 gange om dagen de første par dage. Der kan være lidt smerter efter indgrebet.
Den første uge bør du undgå følgende
Såret skal have ro til at hele, derfor er det vigtigt at undgå:
at løfte armen over skulderhøjde eller om på ryggen
at løfte tunge ting
cykling
gymnastik, løb og større fysisk udfoldelse
svømning
Det er dog vigtigt, at du bevæger armen, så du undgår problemer med bevægelighed i skulderen.
Tag det vandtætte plaster af efter 4 dage.
Plasterstrips skiftes ved behov, du får ekstra med hjem. Plasterstrips må gerne sidde i 7-10 dage, indtil såret er helet.
Kontakt Analyseafsnittet eller egen læge, hvis du oplever rødme, hævelse eller pus omkring såret. Du skal også være opmærksom på, om du får feber. Det kan være tegn på betændelse.
Videre forløb
Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du skal ud at rejse indenfor de næste 2 måneder
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.