Vær opmærksom på

Læs her om faktorer, der kan medvirke til blodtryksfald

  • Pludselige stillingsændringer fra liggende til stående stilling
  • Stående stilling i længere tid
  • Liggende stilling i længere perioder i dagtiden
  • Kraftig pressen ved vandladning, afføring og hoste
  • Høj omgivende temperatur som vejr, badekar o.l
  • Intensiv fysisk aktivitet
  • Store kulhydrat rige måltider
  • Hyperventilation
  • Alkohol

Sådan gør du

Løft sengen med 10 cm i hovedenden

Dette vil modvirke lavt blodtryk i dagtiden.

Øg væskeindtaget til minimum 2-2½ liter dagligt

Drik 2 glas vand om morgenen før du står ud af sengen. Drik 2 til 5 dl koldt vand sammen med hovedmåltiderne.

Øg indtaget af salt

Drys mere salt på din mad. Hvis du har behov for mere salt end det, kan du på apoteket købe tablet Natriumklorid 250 mg.

Start med dosis 500 mg 3 gange dagligt. Hvis behov kan du øge til 2g 3 gange dagligt efter aftale med læge.

Anvend støttestrømper eller mavekompression fx. korset eller stramme cykelshorts

Dette vil øge den cirkulerende blodvolumen, hvilket øger blodtrykket.

Spis hyppige små måltider

Store måltider sænker blodtrykket.

Udfør moderat fysisk aktivitet

Det kan være gåture i rask tempo, løbeture, cykleture eller svømmeture. Motion fremmer blodgennemstrømningen.

Sid ned, når du skal lade vandet

Blodtrykket falder, når man anvender bugpressen.

Ophør med medicin, som sænker dit blodtryk

Rådfør dig dog altid med din egen læge først inden du ændrer eller stopper med at tage din medicin.

Udfør øvelser, der øger den cirkulerende blodvolumen - se øvelserne her

Brug manøvre og positioner som øger den cirkulerende blodvolumen ved at

  • krydse benene og knytte hænderne (A)
  • sætte sig ned (B)
  • bøje hoved og krop forover og ned (C)
  • sidde i hug (D)
  • krydse benene (A)

 


Kontakt

Ved behov for kontakt skal det team man er tilknyttet kontaktes. Dette kan ske på hverdage ml. Kl. 08 og 09.30.

Muskelteamet: Tlf.nr. 7845 4255 

Bevægeforstyrrelsesteamet: Tlf.nr. 7845 4266

Gå direkte til

Direkte link til denne side:
auh.dk/1060429

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.