Information til dig med en diskusprolaps i lænden

Diskusprolaps i lænden er meget almindeligt, men symptomerne kan være meget forskellige fra person til person. Hvor symptomerne er tilstede, afhænger af hvilken nerverod, der er irriteret. De mest hyppige symptomer er følgende: 

• Ryg- og bensmerter 
• Smerterne kan være stikkende, prikkende, jagende og sovende fornemmelse i balder og ben 
• Nedsat muskelkraft 

Det sker en sjælden gang, at en prolaps klemmer på nerverne, som styrer vandladning og afføring, hvilket kan give mere sjældne symptomer. Hvis du oplever nogen af de understående symptomer, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge eller vagtlægen, hvis det er uden for åbningstid, så lægen kan vurdere din tilstand. Sjældne symptomer kan være følgende:  

• Ufrivillig vandladning 
• Føleforstyrrelser i skridtet 
• Ufrivillig afgang af luft eller afføring 
• Pludselig tiltagende lammelse i benet- også selv om smerterne ryggen måske forsvinder 

Sådan foregår behandlingen

Behandlingen kan bestå af én eller flere af følgende former: 

• Medicinsk behandling mod smerter i den akutte fase, hvis nødvendigt 
• Aktivitet og bevægelse, som fx små gåture. Det er ikke farligt at bevæge sig 
• Træning og øvelser 
• Aflastende stillinger og ro 
• Forløb hos en sundhedsfaglig person, fx fysioterapeut

Det er anbefalingen, at du motionerer og træner så meget du kan igennem hele forløbet. Dine smerter vil forventeligt begrænse dig i starten af forløbet. Påbegynd din træning, når du mærker en bedring. Tilpas dine aktiviteter og øvelser til, hvad der fungerer bedst for dig og hvad der minimerer dine smerter bedst. Du skal ikke blive bange for at bevæge dig. Det er okay at bevægelse kan gøre ondt. Ofte ville det også gøre ondt, hvis du blev liggende.  

Lindrende øvelser 

Øvelse 1

• Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget. Pres lænden ned i underlaget. Lav herefter et svaj så lænden slipper underlaget. 
• Gentag 5-10 gange.

• Hvis øvelsen ikke fremprovokerer smerter i lænden, kan du prøve at lave samme bevægelse i knæ-fire-stående. 

Øvelse 2

• Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget. Drej knæene skiftevis fra side til side. 
• Gentag 5-10 gange.

Øvelse 3

• Læg dig på maven.

• Hvis det ikke fremprovokerer smerter i ryggen, kan du forsøge at lægge armene ind under dig eller at komme op på albuerne at ligge. 

• Hvis det fremprovokerer kendte smerter, forsøg med øvelsen en anden dag. 

Øvelse 4

• Lig på siden med det øverste ben bøjet over hofte og knæ. Stræk langsomt knæet og slap af i foden. Såfremt de kendte symptomer opstår, føres benet en anelse tilbage, så symptomerne forsvinder igen, og du kan nu bøje og strække knæet i denne stilling.
• Gentag 10 gange. 

• Lig som ovenfor men nu med øverste knæ strakt. Vip med fodleddet på øverste ben. Såfremt de kendte symptomer opstår, når foden vippes op, trækkes benet en anelse tilbage, og du kan fortsætte fodvippet.
• Gentag 10 gange.  

• Skift side og udfør øvelsen med det andet ben. Efterhånden som du dag for dag får bedre bevægelighed, før du mærker smerter bag på benet, tilrettes øvelsen ved at føre låret lidt mere op mod maven, før knæet strækkes. 

Udover ovenstående øvelser kan du under afsnittet Mere information finde hjemmesider med flere øvelser. Du kan også få hjælp til at tilpasse dine øvelser hos en fysioterapeut. 

Ofte virker det lindrende at skifte stilling og at veksle mellem at være i bevægelse og ligge ned. Aflastende stillinger kan være gode til at hvile lænden og afhjælpe de værste smerter.  

Stilling 1

• Lig på siden med bøjede ben og en-to puder/tæpper imellem knæ og ankler. 
• Læg evt. en pude til støtte af lænden og hvil evt. øverste arm på en pude foran kroppen.

Stilling 2

• Lig på maven evt. med en pude under maven. 

Stilling 3

• Lig på ryggen med et par puder/tæpper under knæene. 

Udover aflastende stillinger kan ispakning eller varmepude måske lindre dine symptomer. Du kan finde hjemmesider med flere aflastende stillinger under afsnittet Mere information. 

I de første uger kan det være du har behov for at tage smertestillende medicin af hensyn til fx nattesøvn og dine daglige aktiviteter. Gør det du har det bedst med.

Prognosen er i langt de fleste tilfælde god. Oftest bliver diskusprolapser mindre og forsvinder over tid ved naturlig heling. Hvert enkelt forløb er forskelligt, både i forhold til hvor kraftige smerterne er, og hvor hurtigt de aftager. 

Smerterne kan variere i styrke og kan øges under aktivitet, f.eks. når du går eller sidder. Det er helt naturligt. Skift stilling ofte og tag hvilepauser. Bevægelse gør som regel smerterne mindre. Træn og vær aktiv frem for at skåne dig selv. Hvis dine smerter ikke aftager efter 4 uger, skal du ikke blive bekymret. Alle forløb er forskellige. Det positive er, at for langt de fleste aftager smerterne, og det handler om at holde ud, være tålmodig og bevare optimismen, selvom det kan være svært.

Efter udskrivelse er det din egen læge, som skal hjælpe dig i dit videre forløb.

Dine symptomer er aftaget men kan måske forsat svinge i hyppighed og styrke, det er ikke ualmindeligt. Forsøg at komme i gang igen med dine daglige gøremål, arbejde og motion, her kan du forsat have brug for at veksle mellem aktiviteterne og tage pauser. En lille ømhed eller øgning i smerter efter aktivitet kan være helt naturligt og ikke farligt. Husk at være god ved dig selv. Gør noget, der afleder dig fra smerterne, noget du bliver glad af.

Henvend dig hos din egen læge hvis du har brug for at vide mere. Du kan også få hjælp og vejledning af en privatpraktiserende fysioterapeut til at komme i gang med træning og øvelser. 

Husk at bevæge dig og din ryg. Det er den bygget til. På den måde passer du på den. Det er vigtigt, at du motionerer regelmæssigt, og at du fortsætter med at træne din ryg - også når du ikke mærker smerter fra den.

Snarest muligt. Det afhænger naturligvis af din tilstand og hvilket arbejde du har. Det kan måske være en hjælp for dig at begynde på nedsat tid. Få eventuelt tilpasset dine arbejdsopgaver. Hold små pauser i løbet af dagen. Det kan måske være med til, at du kommer tidligere i gang med at arbejde.

Tal med din arbejdsgiver om det. Kontakt eventuelt en ergonomisk vejleder, hvis du har besvær med at have gode arbejdsstillinger.

Tag det med ro nogle dage. Tilpas dine aktiviteter til dine smerter. Bevæg dig det du kan. Prøv om du kan bruge en eller flere af dine kendte øvelser. 

Tag håndkøbs smertestillende medicin i en kort periode - for eksempel 3-4 dage. 

Hvis tilstanden ikke falder til ro med ovenstående, kan du prøve at kontakte egen læge. 

• Rygsmerter - Helbredsprofilen
• Sundhed.dk - Lænderygøvelser  

• Gigtforeningen - Rygøvelser på film: sådan træner du bedst din ryg  

• App: 'TrænSmertenVæk' - Find den i App Store og Google Play