Ventilrevision: Operation

Vi ønsker at inddrage dine pårørende som medspiller i det omfang du og dine nærmeste ønsker det. Sammen skal vi opnå et trygt og godt samarbejde.

Du bestemmer selv, hvad du vil have dine pårørende med til, men de er velkomne til at være hos dig, mens du er på hospitalet. Der kan være individuelle hensyn, der begrænser mulighederne, men som udgangspunkt gælder, at 

• Der er fri besøgstid 
• Du kan have en pårørende til at overnatte hos dig på stuen
• Din pårørende kan deltage i stuegang

Læs mere om, hvordan vi gerne vil samarbejde med dine nærmeste, i vores vejledning til pårørende.

Det vil være en stor hjælp for os, hvis du vælger en kontaktperson, som vil stå for at samle og koordinere henvendelser og information omkring dig og dit forløb mens du er indlagt hos os.

Du skal inden din indlæggelse gennemgå din medicinliste med din egen læge, således at listen er opdateret. 

Du kan tilmelde dig NemSMS på www.borger.dk.

Så får du en sms, der minder dig om din aftale med hospitalet.

Når du møder til din operation, skal du medbringe din vanlige medicin i original emballage. Efter operationen aftaler du med personalet på Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit, om du selv tager din egen medicin, eller om du har behov for, at personalet hjælper dig med at huske den og/eller kommer med medicinen. 

Høreapparat, briller, tandprotese samt evt. astma-medicin medbringes til operationsgangen. 

Undlad at have kontaktlinser på.

Medbring kun det mest nødvendige tøj og ejendele, da vi har begrænset opbevaringsplads. 

Du kan læse om kørsel til og fra hospitalet samt om kørselstilskud på www.befordring.rm.dk

Vi anbefaler, at du ikke drikker alkohol i døgnet før din operation.

Du nedsætter risikoen for komplikationer ved at undgå alkohol.

• Læs mere om alkohol og operationer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Vi anbefaler, at du ikke ryger inden operationen. 

Rygning øger risikoen for infektion og kan forlænge den tid, dine sår er om at hele. Vil du forberede dig på operationen, forebygge unødige komplikationer og sikre det bedste forløb efter operationen er det vigtigt, at du holder helt op med at ryge senest 6 uger før operationen.

• Læs mere om rygning og operationer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Er du ryger, skal du selv medbringe et erstatningspræparat fx nikotinplaster eller tyggegummi.

Vær opmærksom på, at hospitalet er røgfrit område (gælder også e-cigaretter).

Vær opmærksom på, at det er på eget ansvar at medbringe værdigenstande på hospitalet, da vi desværre ikke har mulighed for at passe på dem.

Lad derfor være med at tage dyre genstande, smykker og større beløb i kontanter med.

Sidste hverdag inden din operation modtager du enten en SMS eller en opringning mellem kl. 12.00 og 13.00.

Her får du at vide , hvornår du præcist skal møde på operationsdagen.

Træffer vi dig ikke, skal du møde kl. 7.00.

Det er vigtigt, at barnet overholder nedenstående fasteregler. Operationen bliver aflyst, hvis barnet ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 1 time før

• De sidste 6 timer før mødetidspunktet må barnet ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice.
  Småbørn må dog få modermælkserstatning indtil 4 timer før og brystmælk indtil 3 timer før mødetidspunktet.
• Barnet må drikke vand og saftevand indtil 1 time før mødetidspunktet.
• Giv barnet lidt sød saft 1 time før mødetidspunktet. Saftevand modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
• Husk: Den sidste time før mødetidspunktet må barnet intet indtage.
  

  Vi anbefaler, at barnet heller ikke tygger tyggegummi.

Du skal sørge for at vaske dig grundigt inden operationen for at forebygge betændelse. Det er vigtigt, at antallet af bakterier på din hud er så lille som muligt, når du bliver opereret.

Inden brusebadet skal du:

• tage alle dine smykker af (inkl. fingerringe)
• fjerne evt. neglelak på hænder og fødder
• rense dine negle grundigt
• fjerne evt. piercinger

Efter badet må du ikke smøre dig ind i creme. Det hindrer virkningen af den huddesinfektion, som du får på i forbindelse med operationen.

Du må heller ikke have neglelak, smykker, piercinger og kontaktlinser på, når du skal opereres. Det er vigtigt, at du overholder dette, så vi kan overvåge dig bedst muligt under operationen.

På operationsdagen skal du tage den medicin, du har aftalt med lægen eller sygeplejersken samt 1 g Paracetamol (Fx Pamol, Panodil, Pinex), dvs. to tabletter af 500 mg. Det er desuden altid vigtigt at tage din faste smertestillende medicin. 

Hvis ikke andet er aftalt, skal du tage medicinen lige før kl. 06.00 med 1-2 glas saftevand.

Adresse:

Forberedelse og Opvågning Nord 2, Indgang J, Krydspunkt J320, Plan 3.
Palle Juul-Jensens Boulevard 165 
8200 Aarhus N

• Se kort

Skan dig ind ved ankomstskanneren og tag plads i venteområdet.

Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som hjælper dig med at blive klar.

Dine pårørende kan som udgangspunkt være sammen med dig, indtil du skal til operation.

Vi tilstræber, at der ikke er ventetid, men det kan forekomme. I så fald vil du blive informeret herom.

Det kan være en god ide at medbringe en bog eller lignende. 

Der er adgang til trådløst internet.

Modtagelse på operationsdagen

Som pårørende er du velkommen til at deltage i forberedelsen til operation. Af hensyn til pladsforholdene er der kun mulighed for, at én pårørende deltager sammen med patienten.

På operationsdagen kan vi aftale, hvad du, som pårørende, eventuelt skal deltage i og hvornår. Der er praktiske begrænsninger, som gør, at du ikke kan være med til alt. Når patienten er klædt om og klar til operation, venter vedkommende i et særligt venterum for omklædte. Mens vedkommende venter der, skal du være i venteområdet uden for afdelingen, i en af hospitalets cafeer eller måske har du planer et sted uden for hospitalet.

I særlige tilfælde gives der dog mulighed for at pårørende kan vente sammen med patienten, når vedkommende er omklædt.  

Ventetid

Som pårørende kan du opleve ventetid, fordi vi ikke altid kan forudse, hvor lang tid en operation varer.

Vi kan derfor heller ikke give dig et præcist tidspunkt for, hvornår operationen er slut. Hvis du ønsker det, kan du blive ringet op af opvågningssygeplejersken når patienten er kommet til Opvågning. I enkelte tilfælde er det pga. stor travlhed ikke muligt at du ringes op, derfor udleveres et kort med telefonnummer på Forberedelse og Opvågning, så du kan ringe til os.

Operationen

Det er ikke muligt for pårørende, at være med til selve operationen.

På opvågningen

På opvågningen har patienten brug for langsomt i sit eget tempo at vågne op efter bedøvelsen i rolige omgivelser, mens personalet observerer og vurderer behov for smertestillende. Derfor er det, som udgangspunkt ikke muligt at du kommer på besøg i opvågningen.

I særlige tilfælde gives der dog mulighed for korte besøg af en pårørende. Det aftales individuelt med den sygeplejerske, der tager imod patienten i Forberedelse og Opvågning.

Udskrivelse

Skal patienten hjem eller på patienthotellet samme dag, som operationen er foregået, kan det være en stor fordel, du er med i samtalen om operationen og det videre forløb.

Som pårørende skal du kunne afhente og følge patienten med kort varsel. I så fald beder personalet altid om telefonnummer og navn på den person, der skal hente og følge patienten.

Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.

Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.

Derefter får du:

• lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
• sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
• sat en blodtryksmåler om armen
• sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning

Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.

Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.

Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.

Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.

Se også vejledningen:

• Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse/anæstesi

Ved en ventiloperation ledes hjernevæsken via et slangesystem, kaldet dræn, til bughulen. I enkelte tilfælde kan hjernevæsken i stedet ledes til hjertets forkammer.

Der findes forskellige ventiler med varierende modstand og ligeledes findes der forskellige programmerbare ventiler, hvor modstanden kan stilles udefra ved hjælp af en kraftig magnet.

Du vil derfor opleve, at man kan have forskellige ventiler alt efter, hvad der passer bedst til den enkelte.

I nogle drænsystemer er der indbygget et kammer (reservoir).

Herfra kan der tages prøver af hjernevæsken.

Neurokirurgen kan eventuelt teste drænets funktion ved at trykke på kammeret. Du bør ikke selv gøre det.

På operationsstuen hilser du på den kirurg, der skal operere dig.

I nogle tilfælde kan det være en anden kirurg end den, du talte med i klinikken.

Vi fjerner lidt af dit hår, når du er bedøvet.

Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret, mens du vågner. Der er en sygeplejerske, der holder øje med dig, og du er tilkoblet overvågningsudstyr. 

Når du er vågen, og din vejrtrækning og dit blodtryk er stabilt efter bedøvelsen, bliver du flyttet til sengeafdelingen.

Det er individuelt, hvordan man har det efter operation og bedøvelse. Derfor er det forskelligt, hvor lang tid opholdet i opvågningsafsnittet vil være.

Hvis du har smerter, så du ikke kan trække vejret dybt, hoste eller bevæge dig, skal du fortælle det til personalet. De kan så hjælpe dig med smertestillende behandling.

Hvis du har kvalme, kan du få behandling mod det.

Du må forvente, at have smerter i tiden umiddelbart efter operationen.

Disse smerter vil fortage sig med tiden. Det er vigtigt, at du fortæller os om dine smerter, så vi kan give dig en dækkende smertebehandling.

Bed om smertestillende medicin i det omfang, du behøver det.

Det er vigtigt, at du efter operationen kommer ud af sengen og igang med, at bevæge dig.

Det mindsker risikoen for komplikationer.

Du skal derfor forvente, at vi allerede få timer efter operationen beder dig om, at komme ud af sengen og gå omkring.

Vi vil også bede dig fortælle om, hvordan du oplever dine symptomer efter operationen.

Indenfor din udskrivelse afholdes der en samtale i forbindelse med stuegang.

Samtalen har til formål, at opsummere dit kirurgiske forløb, svare på eventuelles spørgsmål som du måtte have samt aftale den videre plan.

Du må genoptage dine daglige aktiviteter i det omfang du formår det.

Du kan genoptage dit arbejde, når du føler dig i stand til det.

Forbindinger må fjernes efter 24 timer.

Under forbindingen kan der sidde små plastre på tværs af såret. Disse skal blive siddende længst muligt.

Du må gå i brusebad efter 24 timer og gå i svømmehal efter 4 uger, når såret er helet.

Sting skal fjernes på 10.-12. dagen efter operationen med mindre, du har lavet
en anden aftale med neurokirurgen. 

Du skal bestille tid hos din egen læge til dette.

Deltagelse i hårde kontaktsportsgrene og dykning bør du diskutere med lægen ved udskrivelsen.

Du må dyrke al anden sport efter 1 mdr.

Når ventilen fungerer, lever de fleste et tilfredsstillende liv og du behøver ikke
tage særlige forholdsregler, beskyttelse eller lignende.

Du må gerne flyve. De ventiler der bruges idag kan tåle både sikkerhedskontrol i lufthavnene og trykforandringen i flyets kabine.

Det er en god idé, at du fortæller familie og venner samt andre relevante personer du er i tæt kontakt med om din sygdom og om symptomer på komplikationer med din ventil.

Så kan alle reagere, hvis der opstår problemer med ventilen.

Hydrocephalus er en kronisk tilstand.

Tilstanden kan komme pludselig eller langsomt, men den vil altid gøre både dig og dine pårørende ængstelige. Det er normalt at være bekymret og føle sig vred og magtesløs.

Børn

Børn oplever de samme følelser og reaktioner som voksne.

Fortæl dit barn om sygdommen, undersøgelser og behandling, så dit barn undgår at blive bange uden grund. Dit barn skal have lov at vise følelser, og det er en god ide, at du viser, at du har forståelse for dem.

Vær så ærlig som mulig. Skjul fx ikke, at det kan gøre ondt at få taget en blodprøve. På den måde kan du opretholde tilliden mellem dig og dit barn.

Børn fra 4-års alderen vil ofte kunne forstå enkle forklaringer. Børn over 10 år kan forstå mere og fortælle om tegn og symptomer i forbindelse med deres hydrocephalus.

Hos det spæde barn, hvor kraniet endnu ikke er vokset sammen, skal der observeres følgende i forhold til at ventilen virker, som den skal:

• forøget hovedomfang
• breddeøgede suturer (suturdiastase)
• udbulende fontanelle
• øget venetegning på kraniet
• solnedgangsblik
• huden er tynd og skinnende
• sløvhed og uro
• ændret søvnmønster
• kramper
• eksplosive gylp/opkastninger
• generel dårlig trivsel

Hos det større barn og voksne, hvor kraniet er vokset sammen, skal der observeres følgende i forhold til at ventilen virker, som den skal:

• Forværring af hovedpine
• Kvalme
• Eksplosive opkastninger (madlede, nedsat appetit)
• Bevidsthedspåvirkning
• Forandringer i søvnmønster
• Synsforstyrrelser (dobbelt syn, flimmer/sløret syn)
• Blikparese (ikke kigge op eller ned)
• Svimmelhed
• Balanceusikkerhed
• Påvirkning af skoleperformance eller arbejdsliv

Det er individuelt, hvor ofte du skal til kontrol i Hydrocephalusklinikken i
Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik.

Hvis du skal til kontrol, bliver du indkaldt til dette via din E-boks.

De fleste bliver tilknyttet HydroFlex.dk, hvor der tilsendes et spørgeskema fx 1-2 gange årligt via din E-boks.

Hvis du er tilknyttet HydroFlex.dk modtager du dit spørgeskema som vanligt.

Hvis du skal til kontrol, bliver du indkaldt til dette via din E-boks.

For at forstå hvad hydrocephalus er, er det nødvendigt med viden om hvordan hjernen er opbygget. 

Hjernen er omgivet af et støddæmpende lag hjernevæske under kraniet. Hjernevæsken dannes i hjernens hulrum, de såkaldte ventrikler, hvoraf der findes fire i alt. 

Hjernens ventrikler

1. Højre laterale ventrikel
2. Venstre laterale ventrikel
3. Tredje ventrikel
4. Fjerde ventrikel 

Ventriklerne står i forbindelse med hinanden, hvor hjernevæsken strømmer fra de laterale ventrikler, ned i 3. ventrikel og via en smal forbindelse mellem storhjernen og lillehjernen (aqueducten) ned til 4. ventrikel.

Herfra løber hjernevæsken videre ud i rummet som omgiver hjernen (subarachnoidalrummet), og videre op over hjernens overflade, hvor den opsuges og optages i blodet.

Hjernevæsken er således i en konstant dannelse, bevægelse og opsugning.

Hydrocephalus kan opstå, hvis denne balance forstyrres.

Betegnelsen hydrocephalus er græsk. Hydro betyder vand og cephalus betyder hoved.

Ved hydrocephalus ophobes hjernevæske i hjernens hulrum - de såkaldte ventrikler. 

Der findes to typer af hydrocephalus: 

• Obstruktiv hydrocephalus: Her er der tale om en afklemning af væskestrømningen. Fx ved en svulst eller i form af en sammenvoksning af aqueducten (aqueductstenose)
• Non-obstruktic hydrocephalus: Her er afløbet af hjernevæske over i blodbanen tilstoppet. Fx ved en blødning eller hjernehindebetændelse. 

Hydrocephalus kan være medfødt eller erhvervet. Hvis sygdommen er erhvervet kan den udvikles efter fødslen som følge af blødning, svulst, arvæv eller hjernehindebetændelse men også uden kendt årsag.

Hydrocephalus er sjældent arvelig.

I de fleste tilfælde er hydrocephalus en livslang tilstand, men behandling i form af drænage eller kikkertkirurgi tillader, som regel, at man har en velfungerende hverdag.

Hos voksne er kraniets knogler vokset sammen. Disse patienter med hydrocephalus har tegn på forhøjet tryk i hovedet.

Der kan ses:

• hovedpine
• kvalme
• opkastning
• synsforstyrrelser
• personlighedsforandringer
• sløvhed
• dårlig koncentrationsevne 
• problemer med de finere bevægelser
• forværring af gangproblemer
• forværring af vandladnings - og afføringsproblemer
• forværring af hukommelsesproblemer

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om din behandling.

Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik, tlf: 78454430
Mandag-tirsdag og torsdag kl. 8-15, Onsdag kl. 9-15, Fredag kl. 8-14.

Hvis det drejer sig om sundhedsfaglig problemstilling, beder vi dig ringe
hverdage mellem kl. 10-12.

Forløbskoordinator for patienter med hydrocephalus, tlf. 29 13 91 62.
Telefontid mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 8.00-11.00.