D-VMP

For at kunne planlægge din behandling, skal du have lavet en knoglemarvsprøve.

Læs mere om undersøgelsen:

• Knoglemarvsundersøgelse

Inden hver lægesamtale skal du have taget blodprøver.

Nogle gange skal du også have taget blodprøver før behandling.

Det aftales med personalet om blodprøverne skal tages dagen forud for behandlingen.

Hvis du bor i Region Midtjylland, kan du få taget blodprøver på et af regionens blodprøvesteder.

Du skal selv booke tid til blodprøver på: www.booking.rm.dk/selvbooking/

Hvis du bor udenfor Region Midtjylland, kan du evt. få taget blodprøver på dit lokal sygehus. 

Den første dag i hver serie skal du forberede dig på at være på hospitalet nogle timer, da medicinen først bliver lavet specielt til dig, når lægen har talt med dig.

De efterfølgende gange, hvor du skal have behandling på sygeplejetid, skal du afsætte 1-2 timer.

Du møder i klinik 1. Inden du kan modtage din behandling skal du have noget forebyggende medicin som tabletter og i drop.

Når medicinen har virket, giver vi dig:

1. Daratumumab vil blive givet som injektion lige under huden i maven over 3-5 minutter.
2. Velcade som injektion lige under huden.

Du vil ligeledes få udleveret tablet Melphalan, tablet Prednisolon og evt. tablet Allopurinol.

Efterfølgende får du målt blodtryk, puls og temperatur 1 gang i timen i mindst 3 timer.

Du skal blive i afdelingen, så personalet kan holde øje med dig, så de reaktioner, du eventuelt måtte få, kan behandles. Hvis du får feber over 38,5 og/eller åndenød når du kommer hjem skal du kontakte afdelingen.

Du skal tage tablet Melphalan, tablet Prednisolon og evt. tablet Alluporinol.

Du skal møde i klinik 1, hvor du får en indsprøjtning med Velcade.

Du skal fortsat tage dine tabletter derhjemme.

Det er sidste dag i denne serie, hvor du skal tage tablet Melphalan, tablet Prednisolon og evt. tablet Alluporinol.

Du møder i klinik 1 til 2. behandling med Daratumumab og 3. behandling med Velcade.

Som det er beskrevet i patientvejledningen om Daratumumab skal du have anlagt et drop, hvor du skal have forebyggende medicin direkte ind i en blodåre, gennem et drop i armen eller hånden.

Når den forebyggende medicin har virket, giver sygeplejersken dig:

1. Daratumumab som injektion lige under huden over 3-5 min.
2. Velcade som injektion lige under huden.

Når du har modtaget din behandling med Daratumumab og Velcade, må du tage hjem.

Du skal møde i klinik 1, hvor du får en indsprøjtning med velcade.

Du skal fortsat tage den ordinerede medicin derhjemme.

Du møder i klinik 1 til henholdsvis 3. og 6. behandling med Daratumumab.

Hvis du har tålt 2. behandling med Daratumumab godt, skal du ikke længere have medicin i drop, men kun som tabletter.

Du kan gå hjem lige efter, du har fået din behandling.

Du skal møde i klinik 1, hvor du får en indsprøjtning med velcade og daratumumab.

Du skal fortsat tage dine tabletter derhjemme.

Du møder i klinik 1, hvor du får svar på dine blodprøver og snakker med en læge. 

Lægen vil ordinere din medicin, og apoteket vil gå igang med at lave den til dig.

Inden behandling skal du have noget forebyggende medicin som tabletter.

Når medicinen har virket giver vi dig:

1. Daratumumab vil blive givet som injektion lige under huden i maven over 3-5 minutter.
2. Velcade som injektion lige under huden.

Du vil ligeledes få udleveret tablet Melphalan, tablet Prednisolon og evt. tablet Allopurinol.

Du kan gå hjem lige efter, du har fået din behandling.

Du skal tage tablet Melphalan, tablet Prednisolon og evt. tablet Alluporinol.

Du skal møde i klinik 1, hvor du får en indsprøjtning med Velcade.

Du møder i klinik 1 til behandling med Daratumumab.

Du får forebyggende tabletter inden behandlingen.

Du får målt blodtryk, puls og temperatur inden injektionen og må gå hjem umiddelbart efter behandlingen.

Du møder i klinik 1, hvor du får svar på dine blodprøver og snakker med en læge.

Lægen vil ordinere din medicin, og apoteket vil gå igang med at lave den til dig.

Inden behandling skal du have noget forebyggende medicin som tabletter.

Når medicinen har virket, giver vi dig Daratumumab som injektion lige under huden i maven over 3-5 minutter.

Du kan gå hjem lige efter, du har fået din behandling.

Hvis du får feber over 38,5 og/eller åndenød når du kommer hjem skal du kontakte afdelingen.

Læs mere i vejledningen:

• Daratumumab - Medicinsk kræftbehandling

Velcade aktiverer nedbrydningsprocessen inde i kræftcellerne, og mindsker på den måde antallet af kræftceller.

Lokal hudreaktion

Ved injektion med Velcade kan der opstå lokal irritation af området, hvor indsprøjtningen er givet. Der kan ses rødme og hævelse. Symptomerne forsvinder i løbet af et par dage.

Føleforstyrrelser

Velcade kan give føleforstyrrelser (neuropati) på grund af påvirkning af nervespidserne.

Du kan derfor opleve prikken, stikken og sovende fornemmelser specielt i fingre og tæer. Du kan opleve, at det føles som at gå på vat. Du kan også opleve tiltagende vanskeligheder med at knappe knapper, sy, strikke og gå op og ned ad trapper.

Mænd kan opleve ændret følsomhed i penishovedet og rejsningsproblemer.

Kvinder kan opleve ændret følsomhed i skeden og ved klitoris.

Tal med din læge, hvis du oplever føleforstyrrelser

Det er vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du oplever føleforstyrrelser.

Velcade kan i sjældne tilfælde give hjertesvigt, svimmelhed og leverpåvirkning.

Melphalan er en cellegift, der anvendes til behandling afknoglemarvskræft ( myelomatose). Præparatet virker hæmmende på celledelingen ved at binde sig til cellernes DNA(cellens genetiske kode).

Melphalan er særligt virksomt over for celler, der deler sig hurtigt, og det gør kræftceller.

Melphalan forhindrer kræftcellerne i at dele sig, og får kræftcellerne til at gå til grunde.

Melphalan tabletter skal synkes hele og de må ikke deles. De skal tages om morgenen på fastende mave ca. 1/2 time før morgenmaden. Melphalan skal opbevares i køleskab.

Behandling med tablet Melphalan kan i meget sjældne tilfælde medføre lungeskade. Det vil vise sig som lufthunger og usædvanlig åndenød.

Binyrebarkhormon indgår i mange behandlinger af blodsygdomme. Det kan fx være i form af Prednisolon, Dexamethason eller Medrol.

Binyrebarkhormon virker både celledræbende og dæmper bivirkningerne, der opstår, når kræftceller bliver ødelagt.

Bivirkningerne ved binyrebarkhormon afhænger af, hvor stor en dosis du får, og hvor lang tid behandlingen varer.

Jo højere dosis og i jo længere tid, des mere stiger risikoen for bivirkninger.

Infektion

Binyrebarkhormon sænker kropstemperaturen 'kunstigt' i de dage, du får medicinen.

Vær derfor ekstra opmærksom på andre symptomer på infektion som f.eks. utilpashed, hoste eller kulderystelser de pågældende dage.

Svie og ubehag i maven

Binyrebarkhormon kan give svie og ubehag øverst i maven. Medicinen kan endvidere medføre forværring af mavesår.

Hvis du oplever sure opstød eller halsbrand, skal du sige det ved næste kontakt med Blodsygdomme.

Diabetes

Stigning i blodsukkeret kan være en bivirkning ved binyrebarkhormon. Dette kan give en forbigående sukkersyge eller midlertidig forværring af en sukkersyge, du har i forvejen. Du vil blive instrueret i, hvordan du skal forholde dig til forhøjet blodsukker. Det kan blive nødvendigt at give dig insulin.

Hvis du pludselig bliver mere tørstig end normalt og har hyppigere vandladning gennem flere dage, skal du kontakte Blodsygdomme.

Afkalkning af knogler

Længerevarende behandling med binyrebarkhormon øger risikoen for knogleskørhed.

Vi anbefaler, at du påbegynder behandling med UniKalk Forte (håndkøb på apoteket), 1 stk. 2 gange dagligt og fortsætter i et år efter behandling er afsluttet. Hvis du er i tvivl om dette, så tal med din læge. 

Opstemthed

Når du får binyrebarkhormon, kan du opleve at blive mere energisk og humørmæssigt opstemt. Det kan udvikle sig til midlertidige ændringer i personligheden og/eller mani. Samtidigt kan du have svært ved at sove.

Derfor skal du helst tage tabletterne om morgenen.

Nedtrykthed

Du kan føle dig modløs og nedtrykt. Det kan udvikle sig til en egentlig depression.

Fortæl plejepersonalet hvis du føler dig trist over en længere periode. De kan hjælpe med samtaler, råd og vejledning.

Øget appetit

Binyrebarkhormon øger appetitten hos mange patienter. Trangen til at spise kan blive stor og gøre, at du spiser mere, end du plejer.

Omfordeling af kroppens fedt

Omfordeling af fedtet kan give en tøndeformet krop med tynde arme og ben. En anden konsekvens er rødme og rundhed i ansigtet, der også kaldes ”måneansigt”. Bivirkningerne kommer som regel efter langvarig behandling med binyrebarkhormon og ses kun sjældent, når det gives i høje doser i kort tid. 

Hudforandringer

Du kan opleve hudforandringer, når du får behandling med binyrebarkhormon. Huden kan blive tør, tynd og pergamentagtig. Den kan let gå i stykker, og der kan være tendens til hudblødninger, hvis man slår sig, eller nogen tager hårdt fat på én. 

Ophør med binyrebarkhormon

Du kan blive utilpas i dagene efter, at du er holdt op med binyrebarkhormon. Det kan for eksempel vise sig ved generel utilpashed, træthed, ledsmerter, nedtrykthed eller rysten på hænderne. 

Tal med din læge om, hvorvidt en gradvis nedtrapning af binyrebarkhormon er nødvendig. 

Du vil få tablet Allopurinol i forbindelse med din behandling.

Allopurinol forhindrer, at affaldsstoffer fra de ødelagte kræftceller ophober sig i kroppen. Disse affaldsstoffer kan skade nyrerne og give urinsyregigt (podagra). 

Allopurinol kan sjældent give udslæt. Får du dette skal du kontakte Blodsygdomme.

Drik 2-3 liter væske om dagen efter du har fået din behandling og den efterfølgende uges tid. Det skåner også din krop, når affaldsstofferne skal udskilles.

Nogle gange får man forebyggende antibiotika, spørg lægen om det gælder for dig.

Du vil få tablet Aciclovir i forbindelse med din behandling.

Aciclovir forebygger infektioner med virus, herunder Herpes virus.

Når du får Aciclovir kan du opleve kvalme, opkast, diarré, hovedpine, træthed og/eller feber. 

Du vil få tablet Levofloxacin i forbindelse med din behandling.

Levofloxacin forebygger infektioner med bakterier. 

Når du får Levofloxacin kan du opleve hovedpine, svimmelhed, diarré, kvalme og opkast.

Det anbefales at tage tabletten til natten for at "sove" fra bivirkningerne. 

De forskellige blodceller, som dannes i knoglemarven, udgøres af:

• De røde blodlegemer (”blodprocenten”, målt ved indholdet af
  hæmoglobin), som transporterer ilt til vævene
• De hvide blodlegemer (leukocytter) er en vigtig del af immunforsvaret
• Blodpladerne (trombocytter) er med til at standse blødninger

Disse blodceller bliver påvirket af kemoterapien og mellem 5 til 18 dage efter hver behandling, er antallet af celler nedsat.
Som oftest vil antallet af blodceller være normaliseret inden start på næste serie, men det er ikke sjældent, at der er behov for blodtransfusion og evt. blodplade-transfusion undervejs i behandlingsforløbet.

Du kan have øget risiko for at få infektioner i perioder af dit sygdoms- og behandlingsforløb. Det skyldes, at antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) nedsættes på grund af din sygdom og/eller behandling. De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens forsvar mod infektioner.

Du skal især være opmærksom ved akut sygdom med en af følgende:

• Feber (som udgangspunkt 38,5˚C eller derover, men kan aftales individuelt)
• Akut forværret almen tilstand, herunder utilpashed, kulderystelser, nyopstået åndenød i hvile eller ved let aktivitet som almindelig gang og hududslæt med blæner

Har du en åben kontakt i Blodsygdomme skal du ringe til afdelingens akuttelefon, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer. 

Afdelingens personale vurderer, om der er behov for antibiotika og om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller udenfor dennes åbningstid lægevagten.

Hold dagligt øje med om du har:

• belægninger i munden eller synkesmerter
• hoste eller åndenød
• svie ved vandladning
• smerter eller rifter ved endetarmen
• sår med tegn på betændelse i huden
• herpes (forkølelsessår) eller andet udslæt på huden

Har du åben kontakt i Blodsygdomme, skal du sige det næste gang du har en planlagt tid på Blodsygdomme. Såfremt du ikke har en planlagt tid på Blodsygdomme indenfor få dage og symptomerne vedbliver, kan du i dagtid kontakte afdelingens akuttelefon. Får du feber eller bliver almen utilpas skal du ringe til afdelingens akuttelefon. Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Du minimerer risikoen for infektion ved at:

• have god håndhygiejne - vask hænder efter toiletbesøg og før måltider
• oprethold god personlig hygiejne, herunder mundhygiejne
• undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber
• drik rigeligt med væske for at undgå blærebetændelse
• undgå forstoppelse. Det sænker risikoen for, at rifter og hæmorider ved endetarmen opstår eller forværres

Læs mere i vejledningen: Svækket immunforsvar - at beskytte sig selv og andre mod infektioner (Blodsygdomme)

Du kan have øget risiko for at få blodmangel (lav blodprocent/lav hæmoglobin) i perioder af din behandling.

Du får blodmangel, fordi antallet af røde blodlegemer kan blive nedsat på grund af din sygdom eller behandling, som påvirker de raske celler i knoglemarven.

Hvis blodprocenten er lav, skal du måske have en blodtransfusion.

Hold øje med mulige symptomer på blodmangel:

• • Åndenød
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Øresusen
  • Hovedpine

   

Har du en åben kontakt i Blodsygdomme, skal du sige det næste gang du har en planlagt tid på Blodsygdomme. Bliver du almen utilpas med svimmelhed eller åndenød i hvile eller ved let aktivitet som almindelig gang, skal du ringe til afdelingens akuttelefon. Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten. Mål altid temperaturen ved nytilkomne symptomer.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Undgå større fysisk anstrengelse
• Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder

Du kan have øget risiko for at komme til at bløde på grund af din sygdom eller behandling.

Blødning skyldes din sygdom og/eller medicinens virkning på de raske celler i knoglemarven, der medfører, at antallet af blodplader (trombocytter) bliver nedsat. Blodpladerne er med til at stoppe blødninger.

Du skal især være opmærksom ved akut sygdom med en af følgende:

• Blødning der ikke standser
• Blødning der ledsages af almen utilpashed med svimmelhed og/eller åndenød
• Blod i urinen
• Petekkier (røde prikker i huden som du kan få, hvis du har et lavt antal blodplader)

Har du en åben kontakt i Blodsygdomme skal du ringe til afdelingens akuttelefon, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer. 

Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller udenfor dennes åbningstid lægevagten. Du skal måske have en transfusion med blodplader.

Hold øje med:

• Blødning fra næse, tandkød eller skede
• Blod i afføring
• Mange blå mærker

Har du en åben kontakt i Blodsygdomme, skal du sige det næste gang du har en planlagt tid på Blodsygdomme. Bliver du almen utilpas med svimmelhed eller åndenød i hvile eller ved let aktivitet som almindelig gang, skal du ringe til afdelingens akuttelefon. Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.  

Det kan du gøre for at mindske generne

• Brug en blød tandbørste
• Tag ikke smertestillende medicin som Ibuprofen (fx Ipren, Brufen) eller medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (fx Kodimagnyl,Treo), da de øger risikoen for blødninger
• Undgå kraftig fysisk anstrengelse
• Undgå forstoppelse

Vær opmærksom på

• Nogle gange er det nødvendigt at fortsætte behandling med hjertemagnyl på trods af, at du får kemoterapi. Denne skal dog oftest pauseres, hvis antallet af blodplader er lavt. 

Du kan få kvalme eller opkastning af behandlingen. 

Du vil få forebyggende medicin mod kvalme, hvis din behandling forventes at medføre kvalme/opkastning.

Du kan få udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage derhjemme ved behov i dagene efter udskrivelsen.

Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere døgn.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din medicin mod kvalme i den aftalte periode

Tal med plejepersonalet eller lægen om din kvalme, da det kan være nødvendigt at ændre på den kvalmestillende medicin.

Det kan du gøre for at modvirke kvalmen:

• Spis når du føler dig sulten og gerne mange små måltider i løbet af dagen
• Drik gerne 2-3 liter væske
• Sid op når du spiser
• Spis let fordøjelig mad fx frugt, dessert og kiks
• Anret maden pænt - få evt. en anden til at anrette maden for dig
• Hvil dig i løbet af dagen
• Lyt gerne til musik du kan lide eller se en god film, mens du får kemoterapi
• Dyrk motion

Nogle patienter har større tendens til kvalme end andre.

Du kan opleve "forventningskvalme"

Hos enkelte patienter er kvalmen også psykologisk betinget.

Efter at have modtaget behandlingen gennem nogen tid kan kvalme opstå alene ved tanken om at skulle have kemoterapi (såkaldt "forventningskvalme”). Nogle vil i den situation have gavn af beroligende medicin på forhånd. Tal med plejepersonalet og lægen om dette er en mulighed for dig.

Senkvalme

Senkvalme og opkastning kan opstå 25-120 timer efter behandlingen er givet. Senkvalme er som regel ikke så voldsom som den akut opståede kvalme, men den kan påvirke livskvaliteten lige så meget.

Du kan i nogle tilfælde få forstoppelse af behandlingen og i andre tilfælde tynd mave (diarré).

Forstoppelse

Hvis du får forstoppelse af den medicinske kræftbehandling, er det næsten altid nødvendigt at tage et afføringsmiddel. Tal med sygeplejersken om det, så du kan få det middel, der er bedst for dig. 

Afføringsmidler kan købes på apoteket uden recept.

Hvad kan du selv gøre ved forstoppelse?

• Drik rigelig med væske, 2-3L dgl. 
• Hold dig aktiv, gå fx en tur. Du må gerne tage en kort middagslur.
• Spis fiberrigt - grøntsager, fuldkornsprodukter og tørrede frugter. Hvis appetitten er lille, er det vigtigste, at du får nok at spise, fremfor hvad det er. Supplér i stedet med et afføringsmiddel.
• Vær opmærksom så snart du oplever en ændring i dit afføringsmønster.

Læs mere om forstoppelse, og hvad du selv kan gøre for at forebygge og behandle forstoppelse i patientvejledningen: www.forstoppelse.auh.dk

Diarré

Diarré betyder, at du har mere end 3 løse/vandige afføringer om dagen. Hvis du får svær eller langvarig diarré, kan du miste vigtige salte og væske. Det kan blive nødvendigt at give dig væske og salte i en blodåre under indlæggelse og eventuelt også stoppende medicin.

Hvad kan du selv gøre ved diarré?

• Drik mindst 3L for at erstatte den mistede væske. 
• Spis bananer, dåsefrugt, supper og sportsdrikke for at holde saltbalancen.
• Gamle husråd som revet æble, havresuppe, hvidt brød, kartoffelmos og ris kan muligvis afhjælpe diarréen.

Din hud kan blive meget tør, hård og kan skalle af - især på hænder og fødder. Det skyldes, at kemoterapi påvirker dannelsen af ny hud.

Forandringerne forsvinder, når behandlingen er slut, og den nye hud gendannes.

Det kan tage måneder, inden huden ser normal ud igen.

Du kan opleve misfarvning af huden

Ved nogle former for kemoterapi kan der opstå misfarvning langs med den blodåre, hvor kemoterapien er givet. Misfarvningen bliver blegere med tiden, men forsvinder ikke helt. 

Du kan få øget pigmentering og udslæt

Du kan under og efter behandlingsforløbet få øget pigmentering i huden (brune pletter) og lettere blive solskoldet.

I sjældne tilfælde kan du få udslæt på grund af kemoterapien eller anden medicin, du bliver behandlet med.

Kontakt os hvis du får udslæt

Du skal ringe til forvagten i Blodsygdomme, så lægen kan vurdere, om du skal have medicin mod udslættet, og om der eventuelt skal ændres i din behandling.

Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Brug dagligt en fed uparfumeret fugtighedscreme
• Brug solcreme med høj faktor, gerne 50 SPF. Beskyt huden med tøj og hat hvis du opholder dig i stærkt sollys. Vær ikke i solen mellem kl. 12 og 15
• Gå ikke i solarium mens du er i behandling og op til 1 år efter, at din behandling er afsluttet

Enkelte stoffer inden for medicinsk kræftbehandling kan give føleforstyrrelser (neuropati) på grund af påvirkning af nervespidserne. 

Du kan derfor opleve prikken, stikken og sovende fornemmelser specielt i fingre og tæer. Du kan opleve følelsen af at gå på vat. 

Du kan også opleve tiltagende vanskeligheder med at knappe knapper, sy, strikke og gå op og ned ad trapper.

Mænd kan opleve ændret følsomhed i penishovedet og rejsningsproblemer.

Kvinder kan opleve ændret følsomhed i skeden og ved klitoris.

Tal med din læge, hvis du oplever føleforstyrrelser

Det er vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du oplever føleforstyrrelser.

Det kan være vanskeligt at forudsige, hvordan behandlingsforløbet vil blive for dig. Af erfaring ved vi, at det vil være meget vekslende og trække store fysiske og psykiske veksler på dig og din familie. Tal med os om det. Vi kan ikke tage det væk, men vil gerne hjælpe, når vi kan.

Du kan opleve forandringer som hukommelsesproblemer eller koncentrationsbesvær i forbindelse med medicinsk kræftbehandling. Oplevelsen af disse forandringer kan variere meget fra person til person.

Typisk er symptomerne dog midlertidige og er væk ca. 1 år efter afsluttet behandling. Hos enkelte kan forandringerne være til stede i længere tid.

Din lyst til sex kan ændres - den kan opleves forøget, forringet eller helt ophøre i perioder under og efter behandlingen. Det skyldes en lang række fysiske og psykiske faktorer.

Samleje skader ikke din partner

Mængden af kemoterapi der bliver udskilt gennem skedens slimhinder og i sæd, er ubetydelig. Du kan derfor have samleje uden at skade din partner.

Vi anbefaler, at du undlader at have samleje med skiftende partnere, og at du ikke har analt samleje i perioder, hvor dit immunforsvar er særligt svækket for at forebygge infektioner.

Hvis du er kvinde - dine slimhinder kan påvirkes

Du kan få sarte og tørre slimhinder i skeden og eventuelt smerter ved samleje. Det kan derfor være en god ide at skåne slimhinden og undgå rifter ved at anvende ikke-vandbaseret glidecreme.

Efter samleje anbefaler vi dig at tisse for at forebygge blærebetændelse.

Spørg i øvrigt personalet eller lægen om råd og vejledning.

Hvis du er mand - du kan opleve rejsningsproblemer

Du kan få problemer med rejsning eller opleve impotens i perioder. Hvis problemet fortsat er til stede efter afsluttet behandling, kan du få hjælp hos egen læge.

Du kan under behandlingen opleve at få tør udløsning eller, at udløsning sker hurtigere eller langsommere end sædvanligt. Efter endt behandling bliver det oftest normalt igen.

Spørg personalet om råd og vejledning hvis du får behov for det.

Du kan læse mere om samliv og seksualitet i pjecen fra Kræftens Bekæmpelse:

Kræft og seksualitet (cancer.dk)

Nogle patienter kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag, næsten som de plejer.

Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt at holde op med at arbejde i behandlingsperioden. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.

Mellem behandlingerne kan du optimere dit forløb ved at:

• spise og drikke god og næringsrig mad og væske
• forsøge at undgå et vægttab
• sørge for frisk luft og daglig motion
• sørge for god nattesøvn og tag gerne en middagslur
• bede venner og familie om hjælp til det praktiske
  
  

Husk at tage den udleverede medicin til de aftalte tidspunkter.

Det er vigtigt, at du tager forebyggende medicin mod kvalme i den aftalte periode og ved behov. Almen utilpashed, appetitløshed samt smagsændringer forekommer hyppigt i dagene efter behandling. 

Drik altid 2-3 liter væske om dagen, idet udskillelsen af affaldsstoffer derved bedres.

Senfølger betegner kroniske bivirkninger som følge af den medicinske kræftbehandling.

Nogle senfølger er bivirkninger, som ikke forsvinder eller måske forværres efter, at behandlingsforløbet er afsluttet. Andre senfølger opstår adskillige år efter, at behandlingen er slut.

Du kan opleve fysiske senfølger

Vigtige organer som hjerte, lunger, nyrer eller lever kan blive påvirket af visse behandlinger. Nogle oplever nerveskader i form af nedsat følelse, føleforstyrrelser eller smerter fx i fødder eller fingre.

Evnen til at få børn kan blive nedsat eller helt forsvinde.

Andre senfølger kan være tidlig overgangsalder, fordøjelsesbesvær, høretab/tinnitus, vedvarende træthed og/eller muskelsvaghed.

Ved mange former for medicinsk kræftbehandling er der en let øget risiko for at få anden form for kræftsygdom herunder leukæmi eller forstadie hertil.

Du kan få psykiske senfølger

På samme måde som, at overgangen fra rask til syg kan være voldsom, så oplever mange også, at det kan være svært at finde sig til rette i hverdagslivet efter afsluttet behandling.

Patienter har fx nævnt at have koncentrationsbesvær, træthed, depression og/eller angst for tilbagefald. Sådanne forhold kan få indflydelse på det fremtidige liv, der skal leves.

Hvad kan du selv gøre?

• Tal med lægen om, hvad du eventuelt kan forvente i netop din situation
• Læs mere om senfølger - hvad skyldes de, og hvad kan der gøres ved dem? https://www.cancer.dk/senfoelger/
• Få viden og rådgivning ved kontakt til Senfølgerforeningen: Forside - Senfølgerforeningen (senfoelger.dk)

De hyppigste og mest alvorlige bivirkninger, der kan forekomme ved din behandling, er nævnt i denne vejledning. 

Hvis du ønsker uddybende information om bivirkningerne, er du altid velkommen til at spørge personalet i Blodsygdomme.

Du kan også vælge selv at søge information om medicinen på internettet. Vi anbefaler, at du søger mere information på: www.minmedicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk

• Blodsygdommes hjemmeside