Audiologisk Klinik
Vi modtager børn og voksne til udredning og behandling af høretab og relaterede sygdomme. Her kan du læse om dit forløb og finde praktiske informationer.
Om klinikken
Sygdomme vi behandler
Vi undersøger og behandler børn og voksne, som har høretab og kan behandles med hjælpemidler såsom høreapparat, BAHS (benforankret høreapparat) eller CI (Cochlear Implant).
Eksempler på sygdomme udover høretab, som vi behandler:
Henvisning til Audiologisk klinik skal ske via egen praktiserende læge, øre-næse-halslæge eller speciallæge.
Personale du møder
Når du kommer i klinikken kan du møde forskelligt personale.
Du kan f.eks. møde:
- Læger
- Audiologer
- Audiologopæder
- Pædagoger
- Audiologiassistenter
- Ingeniører
- Ørepropteknikere
- Sygeplejersker
- CI-tekniker
- Sekretærer
- Serviceassistenter
Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.
Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.
Patientvejledninger
I vores patientvejledninger kan du læse om vores undersøgelser og behandlinger og forberede dig på, hvad der skal ske.
Link til oversigt over afdelingens patientvejledninger
Link til oversigt over Audiologisk Kliniks patientvejledninger
Dit besøg
Før du kommer
Læs indkaldelsesbrevet
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til en undersøgelse. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.
I brevet kan du finde information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske under dit besøg
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Hvad du evt. skal gøre hjemmefra
Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Læs mere om henvisning og indkaldelse
Medbring gerne
Der kan forekomme ventetid. Derfor er det en god idé at medbringe mad og drikke. Hvis det er dit barn, som har en tid hos os, anbefaler vi, at I tager legetøj eller anden underholdning med til barnet.
Når du ankommer
Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret ved receptionen inde i klinikken.
Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser.
Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.
Dit forløb
Undersøgelse og behandling
I Audiologisk Klinik undersøger vi omfanget af dit høretab.
Høretabet bliver undersøgt med standardiserede audiologiske undersøgelser såsom audiometri (høreprøve), visuel reinforcement audiometri (VRA) eller elektrofysiologi (hjernestamme audiometri, ABR).
Undersøgelserne er efterfulgt af en samtale med en ørelæge og evt. en audiologassistent eller CI-tekniker, hvor du får svar på resultaterne af undersøgelserne.
Vi tilrettelægger behandling ved behov og eventuel opfølgning. Behandlingen afhænger af den enkelte sygdom og det samme gælder for opfølgningen.
Behandlingen består oftest af tilpasning af hjælpemiddel (høreapparat, BAHS eller CI).
Hvis vi vurderer, at dit høretab er ukompliceret, henviser vi dig til den audiologiske lokalklinik, der ligger nærmest din bopæl.
AVT-forløb for børn
Alle børn mellem 0-18 år bliver tilbudt auditiv verbal terapi (AVT), som en del af behandlingen. Det er en international, anerkendt genoptræningsmetode til at fremme den sproglige og auditive udvikling hos børn med høretab.
Alle børn fra 0-5 år som er nydiagnosticeret med permanent behandlingskrævende høretab efter 01.01.23, bliver tilbudt et 3-årigt AVT-forløb, uanset grad og hvorvidt høretabet kun er på det ene øre eller begge ører.
Børn og unge mellem 6 og 18 år bliver tilbudt 1 års auditiv genoptræning. Derudover følger og tester vi børnenes hørelse efter individuelt behov.
Læs mere om AVT-forløb for børn
Undersøgelser i andre afdelinger
Vi samarbejder tæt med den øvrige del af Øre-, Næse og Halskirurgi og andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Derfor kan du opleve, at vi sender dig til en anden afdeling for at få lavet en undersøgelse.
Undersøgelser i andre afdelinger kan f.eks. være:
- Blodprøver
- CT- og MR scanning
- Operation
Læs mere om undersøgelser i andre afdelinger
Har du problemer med dit høreapparat
Har du et høreapparat, som åbenlyst er gået itu, anbefaler vi dig at henvende dig til hørepædagogernes træffesteder rundt om i regionen, da de ofte kan løse problemer med høreapparat og prop.
Find kontaktoplysningerne til dit kommunikationscenter
Fornyelse af høreapparat
Skal du have fornyet dit høreapparat, skal du udfylde et ansøgningsskema.
Du kan enten udfylde det digitalt, eller du kan printe ansøgningsskemaet ud og udfylde det, hvorefter du sender det til os.
Udfyld ansøgningsskema digitalt
Åben ansøgningsskema til print
Hvis du mister dit CI
Hvis du har fået tildelt et CI og er uheldig at tabe det, skal du kontakte den danske leverandør af dit CI, som vil hjælpe dig videre med hensyn til at få et låne CI.
Kontaktoplysninger til Cochlear Denmark Vagttelefon (tidligere Danaflex)
Kontaktoplysninger til Advanced Bionics
Når dit forløb hos os slutter
Du er tilknyttet Audiologisk Klinik, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.
I nogle tilfælde fortsætter din behandling et andet sted, når dit forløb hos os slutter.
Videre behandling kan f.eks. være:
- Genoptræning via kommunen
- Yderligere rådgivning i kommunen
- Opfølgning på kommunikationscenter
- Opfølgning hos tale-hørekonsulent
Vi aftaler din opfølgende behandling med dig, inden du bliver afsluttet. Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.
Spørgeskema - Tabt høreapparat
Hvis du har tabt dit høreapparat, skal du udfylde dette spørgeskema og sende det retur til os:
Til pårørende
Din rolle som pårørende til en voksen
Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål hjemmefra
Åben samtykkeerklæring til print
Din rolle som pårørende til et barn
Ved udredning og behandling af børn med høretab skal en pårørende altid være tilstede.
Auditiv verbal terapi (AVT), som vi tilbyder alle børn mellem 0-18 år med høretab, er en forældrebaseret interventionsmetode. Derfor forventer vi, at barnets nærmeste pårørende deltager i hver session.
Der kan forekomme ventetid, når I ankommer hos os. Derfor er det en god idé at medbringe mad og drikke samt legetøj eller anden underholdning til barnet.
Netværk og støtte
Under dit forløb hos os kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende på Aarhus Universitetshospital.
Læs om vores tilbud til patienter og pårørende
Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:
Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.
Find vej
Adresse og kort
Adresse
Audiologisk Klinik
Peter Sabroes Gade 6, Bygning 14F, Stueetagen
8000 Aarhus C