Pleje af nyrekateter

Det er individuelt, hvor ofte kateteret skiftes, men som regel er det hver 3. måned for at undgå kalkdannelser, infektion og tilstopning.

Det kan være vigtigt at holde pause med din blodfortyndende medicin. Det afhænger dog af, hvilken type medicin du får.

Kontakt venligst Urinvejskirurgisk Klinik senest 14 dage før din operation/indgreb, hvis der ikke er lavet en plan for pausering af din blodfortyndende medicin. 

Skiftningen af kateteret foregår ambulant.

Du møder oftest direkte i Røntgen og Skanning. Hvis der er behov for klargøring inden, skal du møde i Urinvejskirurgi. 

Mødestedet vil fremgå af dit indkaldelsesbrev.

Hvis du skal møde i Urinvejskirurgi til klargøring inden skift, skal du:

• Aflevere urinprøve
• Have af antibiotika og evt. smertestillende ved behov

Kateteret skiftes i Røntgen og Skanning. Du vil herefter komme retur til Urinvejskirurgi. Vi tjekker kateterets funktion, og du får en ny tid. Herefter kan du gå hjem.

Hvis det er aftalt, du skal møde direkte i Røntgen og Skanning, skal der tages stilling til forebyggende antibiotika, urinprøve og behovet for smertestillende forud for undersøgelsen.

Det er muligt, at dette kan foregå ved din praktiserende læge 1-2 uger inden skiftedagen.

Når kateteret anlægges giver vi hjemmesygeplejersken i din kommune besked om, at du har behov for at få skiftet forbinding.

Herefter aftaler du selv, om de skal komme hjem til dig, eller om du kan komme i fx et Sundhedscenter til skift af forbinding. 

Udover en forbinding over indstiksstedet er det vigtigt, at kateteret er fikseret hen over maven/abdomen for at undgå træk/knæk på kateteret.

• Det er vigtigt, at nyrekateteret ikke sidder
  for stramt fra kanalen/indstikssted på huden og hen over maven. Kateteret skal ligge i en blød bue, så du kan bevæge dig uden træk på kateteret.
  
  
• Fiksationen skal påsættes, så der ikke kommer træk eller vrid på kateteret, når du bevæger dig. Når fikseringen er korrekt, vil fysisk aktivitet være mulig uden gener.
  
  
• Kateteret og mellemstykket skal fikseres, så hofte-kammen ikke generes og bukserne kan lukkes.
  
  
• Posen sættes på modsatte lår, således at slangen løber skråt hen over maven. Dette sikrer det bedste afløb og hindrer knæk eller vrid på kateteret.

Kateteret er sat til connection med et mellemstykke evt. med trevejshane. Denne connection passer til dagposen. Nogle dagposer kan afkortes i passende længde. Du skal bruge en ren saks derhjemme, men på hospitalet afsprittes saks eller der bruges en steril saks.

Dagposen sættes i lårpose eller sættes på lårfikserings-bånd. Det giver
fuld bevægelighed og sikkerhed. Du kan vaske lårpose/lårfikseringsbånd i
håndvarmt vand eller i vaskemaskine på 30-40 grader.

Til natten kobles en pose med lang slange direkte på dagposen. Dette for at det lukkede system brydes mindst muligt af hensyn til infektionsrisikoen.

Natposen tømmes dagligt og hætten påsættes.

Der benyttes vandskyende forbinding, så forbindingen ikke bliver våd ved brusebad. I starten kan det sive fra indstiksstedet, hvorfor det er nødvendigt med hyppigere skift af forbinding og/eller absorberende forbinding.

På sygehuset anvendes steril teknik ved forbindskift, men i hjemmet kan ren teknik benyttes, såfremt andre forhold ikke taler imod dette.
Forbindsstoffer skal medbringes af hjemmesygeplejersken, mens dag- og natposer oftest bestilles på hospitalet.

Skylning på kateter ved hjemmesygeplejerske:

1. Connection/trevejshane sprittes af med spritswabs
2. Via trevejshane aspireres forsigtigt på kateteret med en 5 ml sprøjte til der kommer urin, småkoagler eller luft retur.
3. Herefter skylles der 1-5 ml sterilt saltvand på trevejshanen.
4. Er der frit ind- og udløb? Hvis skyllevæsken ikke kommer retur, aspireres forsigtigt med sprøjten.
5. Er der ingen trevejshane, skilles nyrekateteret ved den lilla/hvide/blå connection og 5 ml's sprøjte påsættes. Det er tættere på indstiksstedet, og kateteret er nemmere at få i funktion igen. Der benyttes steril teknik. Skal der skylles ofte, skal der påsættes trevejshane.
6. Der må ikke skylles med "knækflaske/harmonika-flaske". Der skal benyttes sprøjte (5 ml), og der skal skylles via trevejshane/connection ved behov for skylning ofte.
7. Brug en swabs til rengøring af kateter/connections, inden kateteret samles igen.
8. Hvis kateteret fortsat ikke fungerer kontaktes egen læge eller Urinvejskirurgisk Modtagelse.
9. Ved silikonekateter i nyren er dette oftest fikseret med ballon med 3 ml glycerol. Skylning på silikonekateter foretages med janetsprøjte. Ellers samme procedure. 

Symptomer/observationer af nyrekateter:

• Smerter i nyreregionen
• Feber
• Manglende urinproduktion
• Kateter gledet ud i forbinding

Kontakt din hjemmesygeplejersken ved symptomer.

Kontroller altid om den manglende funktion af kateteret kan skyldes:

• Knæk på kateter/slange
• Snoning af kateter
• Er kateteret gledet ud/displaceret?
• Tilstoppet kateter (blod, pus/materie, kalk)
• Nedsat eller manglende væskeindtagelse/ dehydrering
• Lukket trevejshane
• Overstrakt kateter
• Forbinding for stram

Fungerer kateteret ikke, skal hjemmesygeplejersken kontaktes mhp. tjek af kateter, forbinding og evt. skylning. Hvis ikke hjemmesygeplejersken kan få kateteret til at fungere, kan der tages kontakt til Urinvejskirurgisk Modtagelse (Dagtid på hverdage) eller Urinvejskirurgisk Sengeafsnit (aften, nat, weekend og helligdage) mhp. den videre plan.

Fjern aldrig et kateter, der ikke fungerer, fordi det delvis er gledet ud eller knækket.

Kateterkanalen lukker hurtigt til, men hvis kanalen er intakt, kan et nyt kateter ofte anlægges uden større gener. 

For at forebygge urinvejsinfektion, anbefaler vi, at du drikker rigeligt med væske. Rigelig væske giver et godt flow i urinvejene og kan hjælpe med at skylle bakterierne ud og dermed forebygge urinvejsinfektion. Nogle kan have gavn af at drikke 2 glas tranebærsaft dagligt.

Hvis du får symptomer på urinvejsinfektion eller feber, skal du kontakte din praktiserende læge eller vagtlæge. 

Kontakt din egen læge eller sygeplejerske, hvis urinens farve, klarhed og lugt forandrer sig eller du får feber. Det kan være tegn på urinvejsinfektion. 

På www.nyrekateter.dk findes nyttig viden for både borger og hjemmepleje vedrørende pasning af nyrekateter samt de mest almindelig problemer, der kan opstå, når man har et nyrekateter.