Behandlingen kan påvirke nerver og muskler.
Generne er oftest lette og forbigående, men det kan tage måneder, før de forsvinder helt. De kan i nogle tilfælde være vedvarende.
Fingre og tæer
- Sovende fornemmelser eller nedsat følesans i fingre og tæer og evt. snurren og prikken
- Ved føleforstyrrelser i fødderne kan du have følelsen af at gå på vat
- Føleforstyrrelser i fingrene kan give problemer med fx knapper, samle små ting op, skrive i hånden, bruge et tastatur
- Det kan være svært at mærke varme, kulde, tryk og smerte
Arme og underben
- Visse behandlinger kan give dig kortvarige influenzalignende symptomer med bl.a. ømhed og smerter i muskler og led
- Ømhed, smerter og nedsat kraft i musklerne - især i benene
- På grund af den sovende fornemmelse i tæerne og nedsat kraft i musklerne, kan der være svært at gå og at holde balancen.
- Besvær med at gå på trapper og tendens til at snuble over dørtrin, løse tæpper og ledninger
- I enkelte tilfælde er det smertefuldt og ubehageligt at have sko på