Hjerne- og hjernehindebetændelse – ved udskrivelse (Infektionssygdomme)

Infektion i hjernen er en alvorlig tilstand. Vi anbefaler, at du som minimum er sygemeldt den første måned indtil du har været til kontrol i Infektionsklinikken.

Det er meget forskelligt hvor længe, det er nødvendigt med en sygemelding.

Ved din kontrol i Infektionsklinikken efter 1 måned vurderer vi din tilstand sammen med dig.

Hvor lang tid du skal være sygemeldt kan aftales i samarbejde med læge, sygeplejerske og terapeuter.

Eventuelle følgevirkninger vil gradvist aftage, men det kan tage måneder at vende tilbage til fuldt funktionsniveau.

Vi vil gerne se dig til kontrol i Infektionsklinikken efter 1 måned.

Hvis der er behov for ekstra kontrol, aftales det med læge eller sygeplejerske.

Tag gerne en pårørende med, når du kommer til kontrol.

For nogle patienter vil der være brug for en særlig kontrol af hørelsen på Audiologisk Klinik i på hospitalet. Hvis det gælder for dig, vil du få et brev i din e-boks.

Ved udskrivelse eller kontrol efter en måned vurderer fysioterapeuter og ergoterapeuter sammen med dig, om du har behov for genoptræning.

Hvis du har det, laves en genoptræningsplan, som sendes til kommunen. Herefter sender kommunen et genoptræningstilbud til dig.

Afhængig af hvordan dit forløb har været, og hvilke følgevirkninger du oplever, kan din genoptræning bestå af flere ting. Det kan være vejledning i at finde en balance mellem hvile og aktivitet i hverdagen.

Din kommunes hjerneskadekoordinator sikrer sammenhæng i dit forløb og kan hjælpe dig med råd og vejledning.

Vi vil foreslå, at du kontakter dit forsikringsselskab og hører, om de udbetaler et engangsbeløb for kritisk sygdom, når det drejer sig om hjerne- eller hjernehindebetændelse.

Vent med dette til du kommer hjem, og få hjælp af en pårørende, hvis du har brug for det.

Nedsat energi både fysisk og mentalt er noget som mange oplever efter en hjerne- eller hjernehindebetændelse. Mange af de indtryk og opgaver, som hjernen før behandlede rutinemæssigt, kræver nu mere energi. Trætheden er for mange den mest begrænsende faktor i forløbet efter infektion.

Overfølsomhed for lys og lyd er en hyppig følgevirkning og for mange lyd- og lysindtryk kan føre til træthed og hovedpine.

Hverdagens daglige opgaver kan blive sværere at klare på grund af nedsat hukommelse og besvær med at koncentrere sig. Det kan være specielt vanskeligt at bevare overblikket og udføre flere aktiviteter på én gang, fx i forbindelse med indkøb og andre praktiske opgaver.

Hovedpine optræder ofte i forløbet efter en hjerne- eller hjernehindebetændelse. Hovedpinen kan være et tegn på, at hjernen er træt og behøver hvile

Nedtrykthed, frustration og kort lunte kan være symptomer på påvirkning af hjernen. Ændringer i humøret kan tit være svært at acceptere som følge af en hjerne- eller hjernehindebetændelse, da humøret ofte opfattes som en del af ens personlighed. Det er naturligt at være frustreret eller ked af det i tiden efter en hjerneeller hjernehindebetændelse.

Husk at alle de nævnte følgevirkninger bedres med tiden!

Alle, der har haft en hjerne- eller hjernehindebetændelse, vil have et forskelligt
forløb efter udskrivelsen. Det er meget forskelligt, hvilke følgevirkninger, der er til stede. Det er også individuelt hvad, der gavner forløbet.

At få det bedre kræver, at man er opmærksom på sin tilstand og lytter til kroppens signaler. Det kræver tålmodighed at komme sig over en hjerne- eller hjernehindebetændelse.

Hjernen arbejder med alle de informationer og indtryk omverdenen giver os, og
hos den sårbare hjerne kræver det mere energi end normalt.

Herunder er en række råd til at træne og beskytte din hjerne i forløbet efter hjerne- eller hjernehindebetændelse.

Struktur er ekstremt vigtigt i forløbet efter hjerne- eller hjernehindebetændelse, hvor det kan være svært at bevare overblikket. Brug en kalender og tilstræb faste rutiner i hjemmet.

En hjernepause er en pause, hvor du begrænser de sansemæssige indtryk til hjernen. En hjernepause er ikke nødvendigvis et hvil på sofaen, men kan være en gåtur i naturen eller det, der virker afslappende for dig.

Planlæg hjernepauser i løbet af dagen og tag en ekstra pause, hvis du føler dig træt eller har hovedpine.

Fælles for pauserne skal dog være, at du ikke udsættes for mange lyd- og
lysindtryk – derfor er aktivitet foran en skærm ikke en god pause

Motion har en god virkning på humøret og er sundt for din krop. Forsøg at skabe tid til motion i din hverdag. Overanstreng dig ikke og gå gradvist fremad.

Der vil typisk være et øget behov for søvn efter en hjerne- eller hjernehindebetændelse. Accepter, at din krop har brug for mere hvile og lav en søvnrutine, hvor du får rigeligt søvn – gerne i et værelse, der er køligt og stille.

Socialt samvær kan være anstrengende for hjernen, da det typisk er
forbundet med mange indtryk og krav til dig som person.

Sørg for at planlægge længden af socialt samvær. Samvær med børn kan være
ekstra krævende. Sørg for at planlægge det, så der er mulighed for, at du kan aflastes.

Det er en god ide at hvile sig før socialt samvær.

Undgå at få for mange indtryk. Forsøg især i begyndelsen at undgå steder med mange mennesker og meget lys eller lyd.

Det kan være frustrerende ikke at kunne fungere på samme måde som tidligere. Gå alligevel langsomt frem og planlæg en arbejdsfordeling med dine nærmeste, så du ikke bliver overrumplet. Prøv dig gradvist frem med, hvilke opgaver du kan lave i hjemmet.

Sørg for kun at gå i gang med én opgave ad gangen og løs den i roligt tempo.

For at komme dig, er det meget vigtigt, at du accepterer, at din hjerne har været udsat for sygdom, og at du giver dig selv tid til at komme dig. Det kan tage lang tid, før du kan klare det samme som før.

Man kommer sig bedst over en hjerne- eller hjernehindebetændelse ved at gå langsomt frem og ikke presse sig selv for meget. Der kan være forventninger fra din omgangskreds eller arbejdsgiver, som er svære at opfylde. Det er vigtigt, at du er realistisk og åben omkring, hvad du magter lige nu.

Hvis dit forløb efter udskrivelse ikke går som ventet, eller du føler, at du har brug for hjælp til at komme videre, kan du altid kontakte hjerneskadekoordinatoren i din kommune.

At blive ramt af en hjerne- eller hjernehindebetændelse kan være et alvorligt
brud i et liv, der før har været velfungerede. Det kan det også være for pårørende. Her er nogle råd til, hvordan du som pårørende bedst kan hjælpe.

• Accepter sygdommen og de begrænsninger den medfører.
• Respekter behovet for pauser.
• Hjælp gerne med at få struktureret en hverdag, der er nem at
  overskue.
• Undgå at stille for høje krav eller forventninger.
• Hav tålmodighed. Følgevirkninger efter en hjerneskade kan være
  langvarige, men bedres med tiden.