Vi modtager dig, som skal undersøges eller opereres for sygdomme i din mave og tarmkanal. Her kan du læse mere om dit forløb og få praktiske informationer.

Om afsnittet

Sygdomme vi behandler

I Sengeafsnit 1 modtager vi dig, som skal undersøges eller opereres for sygdomme i mave og tarmkanalen.

Det kan f.eks. være sygdomme i:

  • Lever
  • Bugspytkirtel
  • Galdeveje
  • Tolvfingertarm
  • Spiserør
  • Mavesæk
  • Mavemund
  • Prolaps af endetarm
  • Fisler ved endetarm

En indlæggelse kan vare fra få timer til flere måneder. Det afhænger af, hvilken lidelse du skal behandles for.

Personale du møder

I afsnittet kan du bl.a. møde:

  • Læger
  • Sygeplejersker
  • Sosu-assistenter
  • Serviceassistenter
  • Sekretærer
  • Ergo- og fysioterapeuter
  • Portører

Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Der er 19 sengepladser i afsnittet.

Information og vejledning

I Mave- og Tarmkirurgi har vi udarbejdet information og vejledning til dig, der er patient i afdelingen. Her finder du bl.a. patientvejledninger om specifikke undersøgelser, behandlinger, operationer og ernæring.

Se oversigt over vores patientvejledninger

Før du kommer

Læs dit indkaldelsesbrev

Du bliver indkaldt, når du skal opereres eller have behandling, der kræver indlæggelse.

Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I dit indkaldelsesbrev kan du læse mere om: 

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra

Der kan være flere ting, som du skal forberede.

Forberedelser kan f.eks. være, at du skal:

  • Faste
  • Arrangere hjemtransport
  • Købe smertestillende medicin

Læs derfor dit indkaldelsesbrev og alle bilag grundigt.

Husk at medbringe

Det skal du have med:

  • Dit sundhedskort (sygesikringsbevis)
  • Din faste medicin i original indpakning
  • Toiletsager, hvis du skal være her i flere dage
  • Gode sko til når du skal ud af sengen
  • Behageligt, løst tøj eller morgenkåbe
  • Evt. computer, læsestof eller anden underholdning

Vi opfordrer dig til at pakke i en mindre taske og til at lade smykker og værdigenstande blive derhjemme. 

Mens du er indlagt

Modtagelse

Du bliver enten bedt om at møde op i vores modtagelse i C317, hvor du skal skifte til patienttøj. Du sidder i et varmt venterum ind til, du bliver hentet af operationspersonalet til din operation.

Det er først efter operationen, at du får en stue på sengeafsnittet.

Hvis du skal behandles i vores røntgenafdeling, bliver du bedt om at møde i C716, Sengeafsnit 1. Vi viser dig til en stue, hvor du kan klæde om til patienttøj.

Sengestue og faciliteter

Du får din egen stue med toilet/bad og fjernsyn.

Der er også en seng, som kan slås ud, hvis din pårørende skal overnatte.

Der er gratis wifi på stuen. Det hedder RegionMIDT-Gaest, og du logger ind med dit cpr-nummer.

Det er vigtigt, at du orienterer dig i den information, som du finder på stuen. Her bliver du opdateret om, hvornår der er spisetider, og hvordan døgnrytmen er i afsnittet.

Du er meget velkommen til at benytte vores opholdstue, hvor der også er god plads til besøgende. I opholdstuen er der køleskab til medbragt mad og spisebord, hvor du/I kan sidde og spise.

Mad og drikke

Før du henter mad og drikkevarer, er det særligt vigtigt at spritte hænder af hensyn til hygiejne og smitterisiko. På drikkevarevognen finder du håndsprit, og på alle sengestuer er ophængt spritdispenser.

Måltiderne serveres på følgende tidspunkter:

  • Morgenmad: Ca. kl. 07.45
  • Frokost: Ca. kl. 12.00
  • Eftermiddagskaffe: Ca. kl. 14.30
  • Aftensmad: Ca. kl. 17.30
  • Aftenkaffe: Ca. kl. 20.00 

Vi har meget fokus på den rette kost og ernæring i afdelingen, da det kan mindske komplikationer og medvirke til, at du kommer dig hurtigere efter sygdom.

Ønsker du sodavand under din indlæggelse, må du selv sørge for indkøb. De kan lægges i køleskabet i opholdsstuen på eget ansvar.

Vi har mulighed for at tage hensyn til særlige behov som f.eks. allergier eller ønske om vegetarisk/vegansk kost. Spørg personalet når du kommer, så kan vi hjælpe med at bestille den rette kost.

Din kontakt med os

Der er stuegang i afsnittet hver dag i dagtimerne, dog ikke i weekenden. Der er ikke nødvendigvis stuegang hos dig hver dag.

Stuegang betyder, at en læge og plejepersonale kommer og snakker med dig. Du bliver evt. undersøgt, og lægen vurderer, om der er noget, der skal ændres i forhold til din behandling, eller om du er klar til at komme hjem. Din pårørende er velkommen til at deltage i stuegang, hvis du ønsker det. Hvis du følger din plan for forløbet, vil du ikke se en læge fysisk hver dag til stuegang. I så fald gennemgår lægen dine blodprøver og andre relevante informationer med plejepersonalet.

Vi forsøger at tilrettelægge hverdagen, så du møder de samme sygeplejersker og læger, så vidt det er muligt.

Du kan altid komme i kontakt med os, hvis du har brug for hjælp.

Når du skal hjem

Vejledning før udskrivelse

Inden du bliver udskrevet, fortæller vi dig om dit videre forløb.

Du får informationer om:

  • Hvad du skal gøre, hvis du får smerter
  • Medicin - vi udleverer medicin til det første døgn og gennemgår medicinliste
  • Recepter der kræver afhentning på apotek

Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.

Udskrivelse

Du er indlagt, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.

Ved indlæggelsen får du udleveret et kontaktkort med navn på det personale, der giver dig ID-armbånd på. På kontaktkortet står et telefonnummer til afdelingen, som du kan ringe til, hvis du op til 24 timer efter udskrivelsen har behov for at tale med en læge eller en sygeplejerske.

Herefter skal du kontakte egen læge eller vagtlæge, hvis du ikke har en speciel aftale om at kunne kontakte afdelingen direkte.

Vi laver et udskrivelsesbrev om din indlæggelse hos os, som både du og din egen læge har adgang til på sundhed.dk. Der kan du finde information om den behandling, du har fået. Du kan også se de eventuelle aftaler, vi har lavet med dig.

Læs mere om udskrivelse efter behandling

Til pårørende

Besøg

Der er fri besøgstid alle dage undtagen kl. 12.00-14.30, hvor der er middagshvil og efter kl. 21.00, hvor vi tilstræber ro på sengestuerne.

Hvis patienten er i stand til det, vil det være godt at gå tur på gangen under dit besøg.

Du må gerne hente friske drikkevarer til en patient, som er sengeliggende og ikke selv kan.

Der kan være individuelle hensyn, som betyder, at vi må begrænse besøgstiden samt antallet af besøgende på stuen.

Børn er velkomne til at komme med på besøg. 

Mad og drikke

Du må hente vand, saft, kaffe og the i køkkenet. Mad og andre drikkevarer skal du selv medbringe. Det er også muligt at købe mad fra en af caféerne eller kioskerne på hospitalet. Vær opmærksom på, at de ikke har døgnåbent.

Se caféernes og kioskernes åbningstider

Overnatning

Du er velkommen til at overnatte på stuen.

Der er en seng, som kan foldes ud. Sengen skal foldes ind i dagstimerne af hensyn til de aktiviteter, der skal foregå på stuen. 

Du får udleveret sengetøj og håndklæde af personalet.

Du skal være forberedt på, at vi i løbet af natten kan komme og se til patienten.

Der skal være nattero fra kl. 21.00.

Din rolle som pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler, stuegang og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt
  • stille spørgsmål
  • evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål

Pårørendes kontakt til personalet

Under indlæggelse ønsker vi, at patienten så vidt muligt selv har telefonkontakt med sine pårørende.

Skulle du som pårørende alligevel have behov for kontakt til personalet, kan du kontakte os på telefon: 78 45 32 33

Telefontider: Kl. 07.30-08.15, kl. 13.00-14.00 og kl. 20.00-21.00.

Vi gør opmærksom på vores tavshedspligt, som betyder, at vi kun giver oplysninger til pårørende, såfremt patienten har givet sin tilladelse.

Netværk og støtte

Der kan være flere udfordringer ved at være syg eller være pårørende til en, som er syg.

Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende herunder f.eks. hospitalspræsterne:

Læs om vores tilbud til patienter og pårørende

Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk f.eks.:

Mange kommuner har desuden forskellige støttemuligheder og pårørendevejleder. Du kan henvende dig i din kommune for at få mere information.

Find vej

Adresse og kort

Adresse

Mave- og Tarmkirurgi

Sengeafsnit 1

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 35

Indgang C, Plan 7, C716

8200 Aarhus N

Kort

Sengeafsnit 1 ligger ved Indgang C.

Oversigtskort over sengeafsnittets placering

Kontakt Sengeafsnit 1

Telefon

78 45 32 33

Telefontid 

Telefonen er åben hele døgnet alle ugens dage

Mail

Sikker mail (Kræver MitID)