Vi modtager dig, hvis du skal opereres. Du kommer hjem senere samme dag, med mindre andet er aftalt. Her kan du læse om dit forløb hos os.

Om afsnittet

Sygdomme vi behandler

Vi udfører operationer og undersøgelser inden for:

  • Hjerne- og rygkirurgi
  • Ortopædkirurgi
  • Tand-, mund og kæbekirurgi

Læs patientvejledninger til de operationer, der foregår i Dagkirurgi 1

Personale du møder

Patient og pårørende taler med læge ved modtagelse i dagkirurgisk afsnit

Når du kommer i afsnittet kan du møde forskellige faggrupper.

Du kan møde:

  • Lægesekretærer
  • Modtagelses- og opvågningssygeplejersker
  • Serviceassistenter
  • Anæstesilæger
  • Anæstesisygeplejersker
  • Kirurger
  • Operationssygeplejersker

Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Før du kommer

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til operation. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post. Er du fritaget for digital post, får du et almindeligt brev.

I indkaldelsesbrevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvordan du skal faste
  • Hvad der skal ske
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du skal gøre hjemmefra

Det er vigtigt, at du har læst alle informationer i indkaldelsesbrevet. Husk at læse alle bilag.

Læs mere om henvisning og indkaldelse

Meld afbud

Husk at melde afbud

Det er vigtigt, at du melder afbud i god tid, hvis du ikke kan komme.

Så kan vi give din tid til en anden.

Sådan melder du afbud

Afbud samme dag, som du skal opereres: Ring til os 

Afbud dagen før din operation eller tidligere: Ring til os eller send en sikker mail.

Dagkirurgi 1

Telefon

78 45 03 40  

Telefontid 

Mandag-fredag: Kl. 07.30-15.00

Mail

Sikker mail (Kræver MitID)

Information og vejledning

I vores patientvejledninger kan du læse om selve operationen, hvad der skal ske og hvem du kan kontakte med spørgsmål.

Patientvejledninger til operationer i Dagkirurgi 1

Dit forløb

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret ved indgangen til afsnittet.

Når du scanner dit kort, vil du på skærmen kunne se, om du skal tage plads i venteområdet, eller om du skal kontakte sekretæren ved skranken først.

Ventetid

Du kan opleve, at andre bliver kaldt ind før dig. Ikke alle skal ind til samme læge, og ventetiden er derfor forskellig.

Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan opstå uforudsete ting, som kan give forsinkelser.

Du kan henvende dig til personalet i afsnittet, hvis du har spørgsmål til din ventetid. Vi prøver at informere dig løbende, hvis der opstår ventetid.

Modtagelse

Du bliver modtaget af en sygeplejerske, og I gennemgår dagens forløb. 

Der er nogle praktiske forberedelser:

  • Du bekræfter dit navn og får et armbånd på med navn/cpr. nummer
  • Vi afklarer, om du har overholdt fastereglerne
  • Vi spørger ind til din faste medicin og afklarer om du har allergier
  • Vi sikrer os, at du har lavet aftaler om hjemtransport og evt. hjælp derhjemme
  • Du oplyser telefonnummer på nærmeste pårørende
  • Du klæder om og får et aflåst skab til dine personlige ejendele

Samtale med lægen

Før operationen taler du med lægen, som skal operere dig. Det kan enten være i forbindelse med modtagelsen eller inde på operationsstuen. 

Operation

Efter samtalen med lægen sidder du og venter. Du bliver herefter hentet af en sygeplejerske, som følger dig til operationsstuen, hvor du modtages af operationsteamet.

Læs mere om selve operationen i den patientvejledning, du har fået før operationen.

Opvågning

Efter operationen følges du til opvågningsstuen.

Vi observerer dig efter operationen, og hjælper dig, hvis du for eksempel har ondt. Du får også lidt at spise og drikke.

Udskrivelse

Du bliver udskrevet, når vi skønner, at du er klar til at komme hjem.

I enkelte tilfælde kan dit forløb indebære, at du skal have et ophold på patienthotellet eller i et sengeafsnit.

Det er normalt at føle sig lettere svimmel og træt ved udskrivelse.

Vi sørger for, at du er godt informeret før udskrivelsen.

Du får eksempelvis at vide:

  • Hvornår du skal tage smertestillende
  • Hvad du skal være opmærksom på
  • Hvilke telefonnumre du kan ringe på ved behov
  • Hvordan du i øvrigt skal forholde dig når du kommer hjem

Videre behandling

I nogle tilfælde fortsætter din behandling et andet sted, når dit forløb slutter hos os.

Videre behandling kan eksempelvis være:

  • Kontrolbesøg i den klinik, der har henvist dig til operation
  • Genoptræning på hospitalet eller i din kommune

Læs mere om udskrivelse og videre behandling

Til pårørende

Du er velkommen til at være med i dele af forløbet, hvis du og patienten ønsker det. 

Før operationen

Før operationen kan du deltage i modtagelsessamtalen. Ved modtagelselssamtalen får du følgende gennemgået:

  • Dagens forløb
  • Aftaler om kontakt til pårørende
  • Hjælp til hjemtransport 
  • Eventuelle andre spørgsmål

Du må også gerne vente sammen med patienten i venteværelset. 

Under operationen

Under operationen kan du vente i venteværelset, eller du kan vente et andet sted. Vi kan tilbyde at ringe, når det er tid til at vende tilbage.

Efter operationen

Efter operationen er du velkommen til at sidde hos patienten i opvågningen, så snart personalet vurderer, at patienten er frisk nok til at få besøg.

Hvis der er mange patienter, kan det være begrænset, hvor lang tid du kan opholde dig hos patienten i opvågningen.

Vi anbefaler, at du er til stede ved samtalen efter operationen, så I sammen kan få information om det videre forløb, før I skal hjem.

Find vej

Adresse og kort

Adresse 

Dagkirurgi 1

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 149

8200 Aarhus N

Indgang I3, Plan 1, I102

8200 Aarhus N

Kort

Oversigtskort over klinikkens placering

Dagkirurgi 1 ligger lige indenfor ved Indgang I3.

Kontakt Dagkirurgi 1

Dagkirurgi 1

Telefon

78 45 03 40  

Telefontid 

Mandag-fredag: Kl. 07.30-15.00

Mail

Sikker mail (Kræver MitID)