Du må spise og drikke alle former for kost ud fra, hvad du har lyst til eller aftalt med lægen.
I nogle tilfælde kan det være smertelindrende med kolde drikke.
Du må prøve dig frem, hvad der er bedst for dig.
Overordnet er det vigtigt at komme i gang med at spise og drikke efter operationen, så sårene kan hele.
Hvis du oplever, at det er svært for dig at indtage dit daglige energibehov, så kan du få udleveret en ernæringsrecept hos os.
Du kan også kontakte din egen læge for at få ernæringsvejledning.