Modermærkekræft i øjet (malignt melanom)

Behandlingen og forløbet afhænger af tumorens størrelse og placering.

Hvis svulsten er stor, vil det ofte være nødvendigt at bortoperere øjet. Dagen efter operationen vil man indsætte en midlertidig øjenprotese af glas.

Se vejledningen:

• Bortoperation af et øje

Hvis der er tale om en mindre tumor, kan den behandles med bestråling fra en krum radioaktiv sølvplade, der anbringes uden på øjet lige over tumoren, under øjenlåget.

Den radioaktive bestrålingsskive anbringes i fuld bedøvelse og fjernes igen, når der er givet den ønskede bestråling. Det kan vare fra dage til uger.

Se vejledningen:

• Lokal strålebehandling af modermærkekræft i øjet

Efter behandlingen vil du blive kontrolleret på Øjensygdomme. Kontrolforløbet afhænger af behandlingen.

Kontrol efter bortoperation af øjet

Ved bortoperation af et øje skal du komme til kontrol dagen efter operationen, og efter 1 uge og 3 mdr.

Kontrol efter behandling med bestrålingsskive

Ved behandling med bestrålingsskive skal du komme til kontrol 1 uge efter fjernelse af bestrålingsskiven og efter 3 måneder. Herefter hver 3. - 12. måned indtil 5 år efter diagnosen.

Grundet risiko for spredning af kræftceller til leveren, vil du de første fem år blive tilbudt en ultralydsscanning af din lever hvert halve år. Fra 5-10 år efter behandlingen vil du blive tilbudt en ultralydsscanning én gang årligt.

Efter 10 år afsluttes dit behandlingsforløb.

Hvis tumoren er vokset gennem øjets væg tilbydes kontrol med MR-scanning hvert halve år de første fem år efter diagnosen.

Afdelingens personale giver dig vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Du kan altid spørge, hvis du er i tvivl om noget, eller vil have informationer gentaget.

Pårørende - både børn og voksne - er altid velkomne på Øjensygdomme.

Kræft smitter ikke, og behandlingen påvirker ikke de mennesker, du er sammen med.

Sygdommen og behandlingen forhindrer dig ikke i at være sammen med familie og venner. Omsorg og støtte fra nære pårørende, er af stor betydning. Men nogle gange kan det være svært for dem at vide, hvordan de bedst støtter dig.

Familie og omgangskreds kan blive tilbageholdende, fordi de er bange for at sige eller gøre noget forkert. Derfor er det vigtigt, at du fortæller, hvad du har brug for. Ofte er det en hjælp for dem at blive bedt om konkrete ting, f.eks. at købe ind, lave mad og slå græs. Din situation betyder måske, at du og din familie i en periode har behov for mere støtte, hjælp og omsorg.

Vi anbefaler 4 ugers sygemelding, hvis du er erhvervsaktiv. Sygdom og behandling kan gøre det svært at passe arbejdet som normalt. Nogle patienter kan derfor have behov for at være sygemeldt i en længere periode. 

Du har ikke pligt til at informere din arbejdsgiver om sygdom og behandling, men åbenhed overfor kolleger og arbejdsgiver kan give større forståelse, og mulighed for at arbejde fleksibelt.

Nogle får løn under sygdom, mens andre får sygedagpenge. Hvis du har spørgsmål om arbejde eller økonomi, kan du få vejledning hos din sagsbehandler i kommunen.

Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Pårørende skal forholde sig til en ny og ukendt verden. Praktiske opgaver i hjemmet kan i en periode komme til at hvile på de pårørende. Derfor gemmer de ofte deres egne følelser og behov væk. De kan have brug for at tale om usikkerhed og bekymringer og brug for, at nogen spørger: Hvordan har du det? Den pårørende kan også fortælle arbejdsgiver og kolleger om sin situation. Der kan blive brug for at tage fri til at være med til samtaler og undersøgelser eller brug for aflastning af arbejdsopgaver.

Åbenhed kan forhindre, at børnene føler sig udenfor og ladt alene med deres fantasier og følelser. Initiativet til at tale om sygdommen og dens betydning bør komme fra de voksne. Børn er ofte tilbageholdende, hvis de mærker, at det er svært for forældrene. 

Børnenes alder og modenhed har stor betydning for, hvordan man kan tale om sygdommen, men også familiens traditioner og kultur spiller ind.

Det kan være nyttigt at informere børnenes institution, kontaktpædagog, skole, klasselærer, fritidsleder eller træner, så de kan støtte. Aftal at de skal sige til, hvis børnene reagerer anderledes eller ændrer adfærd.

Børn tåler meget - blot ikke at blive holdt udenfor.

Når man bliver syg, kan der komme mange tanker og overvejelser. Det kan dreje sig om personlige forhold, sorg, krise og eksistentielle eller religiøse spørgsmål. 

Hospitalet har tilknyttet en præst, hvis du har brug for et medmenneske at tale med. Hospitalspræsterne har tid til at lytte og er vant til at tale med mennesker i din situation. Både du og dine pårørende er velkomne, og det er uanset hvilket forhold, I har til religion og uanset, om I er medlem af Folkekirken eller ej.

Præsten kan også formidle kontakten videre til præsten i dit eget sogn eller andre trossamfund.

På Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre kan du tale med en rådgiver. Rådgivningen er gratis og kan foregå individuelt eller sammen med en pårørende. Pårørende er også velkomne til selv at henvende sig.

I rådgivningscentrene kan du komme i kontakt med frivillige, der selv har haft kræft inde på livet. Der er åben rådgivning i dagtimerne, hvor I kan komme uden forudgående aftale.

Find din nærmeste kræftrådgivning på Kræftrådgivninger - Kræftens Bekæmpelse. Rådgivningscentrene har en række tilbud og aktiviteter og administrerer desuden Kræftens Bekæmpelses legat. 

Kræftens Bekæmpelse har skrevet om det at være patient. Mødet med hospitalet og det at være kræftpatient kan virke overvældende. Her kan du læse om dine rettigheder som patient, om ventetider, om praktisk hjælp i hverdagen og blive klædt på til mødet med sundhedsvæsenet Hverdag med kræft | Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelse har også skrevet om "Modermærkekræft i øjet". Modermærkekræft i øjet | Kræftens Bekæmpelse

Kræftlinjen er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. 

Her kan du få personlig vejledning og generel information om bl.a. behandling, bivirkninger, kost, sociale rettigheder og støttemuligheder. Du kan være anonym, og de professionelle rådgivere har tavshedspligt.

Kræftlinjen har åbent på telefon 80 30 10 30
Hverdage: kl. 9 - 21
Lørdag og søndag: kl. 12 - 17

Der findes en patientforening for modermærkekræft, som yder støtte og vejledning. Patientforeningen har flere netværksgrupper rundt omkring i landet. Du er velkommen til at tage kontakt til foreningen. Du kan læse mere på www.modermaerkekraeft.dk

Du og dine pårørende har mulighed for psykologbistand med støtte fra den offentlige sygesikring. Der ydes tilskud til højst 12 samtaler, og henvisning sker via din egen læge.

Mange arbejdspladser tilbyder psykologhjælp, forhør dig på dit arbejde.

Kræftens Bekæmpelse kan eventuelt hjælpe med psykologbistand.

Henvisning til psykolog foregår via ege læge.

Det er en god idé at holde kontakten til din egen læge under dit behandlingsforløb. Det gør det lettere for dig og din familie at hente støtte og vejledning der. 

Din egen læge tager sig af helbredsmæssige problemer, der ikke har noget at gøre med din kræftsygdom. 

Din egen læge bliver orienteret om din sygdom og behandling, med mindre du ikke ønsker det.

Livet kan være anderledes efter kræftdiagnosen. Mange har spørgsmål og bekymringer i forhold til familien, arbejde osv. Tilbud om rehabilitering er forskelligt fra kommune til kommune. Der er en oversigt over alle tilbud i hele landet på www.sundhed.dk

Nogle kommuner kræver en henvisning fra sygehus eller egen læge. Kontakt os gerne, hvis det er tilfældet for din hjemkommune.

Derudover findes der tilbud om rehabilitering hos Kræftens Bekæmpelse - Hvad kan du i en kræftrådgivning - Kræftens Bekæmpelse.