Når du har fået konstateret en kronisk tarmsygdom, er det Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, som er ansvarlig for din behandling.
Hvis du har særlige behov, får du en behandlingsansvarlig speciallæge, som følger dit forløb.
Samtale til dig, der er nydiagnosticeret med kronisk tarmsygdom
Sygeplejersken tilbyder dig en samtale nogle uger efter, du har fået konstateret din tarmsygdom. Ved samtalen er der mulighed for at få svar på det, som fylder mest for dig.
Endvidere kan vi tilbyde en samtale med vores kliniske diætist, som kan give dig gode råd og vejledning i forhold til kost. Hvis du får brug for hjælp eller vejledning, kan du på hverdage mellem kl. 8.30 – 13.30 ringe til
vores klinik, hvor sekretæren vil kunne sætte dig i kontakt med en
sygeplejerske.
Patientuddannelse i at leve med kronisk tarmsygdom
Vi tilbyder patientuddannelse to gange årligt. Formålet med den er, at du får større kendskab til din sygdom. Du er velkommen til at tage en pårørende med.
Det er sygeplejersker fra Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, der underviser.