For at forebygge smerter får du fast smertestillende medicin de første døgn.
En god behandling af smerter mindsker generene efter operationen. Herudover muliggør smertebehandlingen, at du hurtigere kan genoptage dine normale funktioner. Du kommer hurtigere ud af senden efter operationen, og du kan hurtigere spise normalt. Tillige mindskes risikoen for en række komplikationer som f.eks. lungebetændelse og blodprop i ben, lunger og hjerte.
Smertebehandling ved kikkertoperation
Hvis du får foretaget operationen som en kikkertoperation, vil dine smerter, det første døgn efter operationen, blive behandlet med morfin via et drop og en pumpe samt med tablet Paracetamol (Panodil/Pinex/Pamol).
Smertebehandlingen via drop stoppes om formiddagen dagen efter operationen.
Smertebehandling og bivirkninger
Du skal fortsætte med tabletbehandlingen i form af tablet Paracetamol samt evt. tablet Ibumetin (såfremt der ikke er årsager som gør, at du ikke må få/ikke tpåler gigtmedicin) eventuelt suppleret med et morfinpræparat. Udover sår smerter kan du opleve smerter i skulderen, da der under kikkertoperationen pustes luft ind. Disse gener forsvinder af sig selv i løbet af et par dage.
Smertebehandling ved åben operation
Hvis du får foretaget en åben operation, får du anlagt en lille plastikslange i ryggen (et epiduralkateter) - læs nærmere i pjecen om epiduralkateteret. Under og efter operationen får du smertebehandling gennem epiduralkateteret ved hjælp af en pumpe. Om morgenen 2. dag efter opetationen indledes tabletbehandling i form af tablet Paracetamol samt tablet Ibumetin (gigtmedicin) og/eller et morfin præparat.
Behandlingen med epiduralkateter stoppes om formiddagen. Selve epiduralkateteret fjernes, når vi er sikre på, at du er tilstrækkelig smertedækket ved hjælp af tabletbehandling.
Enkelte pationer kan på trods af standardbenhandlingen få smerter. I så fald skal du kontakte personaler, der vil give dig supplerende smertestillende medicin.