- Find det udleverede skyllesystem frem
- Fyld kropsvarmt (37-38 grader) vand i posen, (koldt vand kan give mavekramper og for varmt vand kan give forbrændinger af tarmslimhinden)
- Åbn for systemet og skyl igennem med vand indtil slangen er tømt for luft/at du ser gennemløb af vand. Tjek med en finger, at vandtemperaturen er tilpas
- Luk systemet igen
- Kom evt. eksplorationscreme på spidsen af kateteret
- Sæt dig på toilettet og placér kateteret forsigtigt i endetarmsåbningen
- Anvender ku kateter med ballon, fyldes ballonen nu, så kateteret holdes på plads
- Åbn for vandindførslen og lad vandet løbe jævnt ind i tarmen over 2-3 minutter
- Når vandet er løbet ind, fjernes kateteret
OBS Hvis du føler ubehag, koliksmerter eller trykken i maven kan det forsøges at skrue lidt ned for indløbshastigheden.
Hvis der løber vand ved siden af kateteret, kan dette evt. afhjælpes ved at flytte lidt på kateteret, så retningen på vandindførslen ændres.
Du kan forvente, at tarmen begynder at tømme sig med det samme eller indenfor kort tid. Forsøg at presse med, som ved normalt toiletbesøg.
Når du føler, at alt vandet er tømt ud, anbefaler vi, at du laver maveøvelser siddende på toilettet og/eller gymnastik, som involverer mavemuskulaturen for at optimere tømningen af tarmen.