Nældefeber (Urticaria)

Spontant opståede kløende hævelser af forskellig størrelser i huden (nælder, som også kaldes kvadler) og ofte også rødmen. Typisk forsvinder den enkelte hævelse inden for 24 timer, mens der eventuelt opstår nye andre steder. 

Rødmen og udslættet kan være kosmetisk generende, men værst er kløen. Der opstår ikke ar eller blivende mén.

En særlig type af nældefeber er angioødem.

Her er hævelsen ofte mere diffus og sidder dybere i huden, typisk på øjenlåg, på læber, kønsdele, hænder eller fødder. Huden er mindre rød og klør ikke, men der kan forekomme svie eller brændende fornemmelse.

Hævelsen ved angioødem kan vare i op til 3 døgn.

For mere information, se Angioødem

Mekanismen bag nældefeber kendes ikke til fulde. En udløsende årsag kan kun påvises hos et mindre antal af personer med tilbagevendende nældefeber, og i de fleste tilfælde finder man ingen årsag.

Ved akut nældefeber er infektionssygdom en hyppig årsag. En mere sjælden årsag er allergi overfor medicin eller fødevarer. 

Man kan ligeledes udvikle nældefeber efter et insektstik (bi og hveps).

Årsagen til tilbagevendende nældefeber kan være en speciel form for overfølsomhed overfor acetylsalicylsyre (Albyl®, Magnyl®, Aspirin®).

Ved kronisk nældefeber er allergi sjælden og årsagen er som regel ukendt. Nogle medicinske sygdomme kan være ledsaget af nældefeber.

Fødevareallergi kan være årsag til nældefeber (æg, mælk, nødder, peanut, skaldyr, farvestoffer, konserveringsmidler, antibiotikarester), især hos børn. 

Hos nogle patienter kan fysiske påvirkninger (kulde, varme, vand, tryk, fysisk anstrengelse og sol på huden), udløse udslættet.

• Tryk-urticaria udløses som følge af tryk. 
• Kulde-urticaria udløses af kulde, fx efter koldt bad eller kold blæst.
• Sol-urticaria udløses af ultraviolet stråling fra solen og ses på soleksponerede områder.
• Kolinerg urticaria udløses af fysisk aktivitet.
• Kontakt-urticaria opstår efter direkte kontakt med et allergen (fx latex) eller en toksisk påvirkning (fx brændenælder). Ved kontakturticaria kommer kløen akut på berøringsstedet, og der opstår kvadler på huden på det pågældende sted efter få minutter.

Nældefeber ser ofte ens ud, og lægen kan som oftest stille diagnosen.

Beskrivelse af udslættet, er som regel tilstrækkeligt for lægen til at stille diagnosen, men et billede af udslættet kan være med til at sikre at der stilles den rigtige diagnose. Oplysninger om indtagelse af fødemidler og medikamenter umiddelbart før udslættet startede, er vigtig.

Der foretages en lægelig undersøgelse, tages blodprøver og der udføres allergitest.

I de fleste tilfælde svinder nældefeberen inden for 2 dage til 2 uger. 

Kun hos et mindretal (mindre end 20 %) lykkes det at finde en udløsende årsag. Selv om du og lægen finder en mulig årsag og fjerner denne, kan du opleve, at nældefeberen alligevel ikke forsvinder.

Langtidsudsigterne ved nældefeber er uforudsigelige.

De fleste, som bliver ramt af akut nældefeber, får kun dette ene tilfælde, eller måske kun et par tilfælde i livet. Ved kronisk nældefeber, det vil sige nældefeber, hvor udbruddene bliver ved i mere end 6 uger, aftager symptomerne hos de fleste efter 2-3 år. Hos få procent er der fortsat symptomer efter 10 år.

En vigtig behandling af nældefeber er at fjerne den udløsende årsag, men det er desværre kun muligt hos et mindretal af patienter med nældefeber (cirka 20%). Tænk derfor over mulige sammenhænge med medicin, infektioner og fødevarer og din nældefeber.

Det er det vigtigt at undgå de påvirkninger, der kan udløse symptomer. Specielt er det vigtigt ved kulde-urticaria, hvor eksempelvis et koldt brusebad eller havbad kan give voldsomt udbrud af nælder.

Antihistaminer har ofte god effekt på kløe og udslæt ved akut og kronisk nældefeber. 

Hvis reaktionen skyldes allergi kan det i visse tilfælde være nødvendigt at behandle med binyrebarkhormon (kortison).

• Sundhed.dk
• Astma-allergi.dk