Hop til hovedindhold

Har du tidligere haft en alvorlig livstruende reaktion, efter at være stukket af en bi eller hveps, rådes du til at blive vaccineret mod din allergi.

Risikoen for en ny allergisk reaktion ved insektstik er 10%, hvis du før har reageret med nældefeber, og 50% hvis reaktionen var alvorlig.

Reaktioner kan skyldes en toksisk reaktion fra selve insektgiften.

Allergireaktioner kan komme i alle sværhedsgrader fra en stor lokal hævelse og hudkløe til mere alvorlige reaktioner som opkast/diarre og svimmelhed, endda besvimelse (anafylaktisk shock).

Hos mindst 95% vil behandling med vaccinationer give op til 10 års beskyttelse efter behandlingen.


Forbered dig til behandlingen

Har du høfeber eller astma, vil du få målt lungefunktion før og 30 minutter efter vaccinationen

Fortæl os, hvis du har haft bivirkninger efter sidste vaccination

Vaccinen udleveres fra Allergicenter AUH


Om behandlingen

Du få behandling med vedligeholdelsesdosis i 5 år


Risici og bivirkninger

Sjældne bivirkninger er høfeber, astma og nældefeber


Vær opmærksom på

Du kan tidligst blive vaccineret mod infektioner 2 dage efter seneste vaccination

Du må ikke donere blod 3 dage før og efter en vaccination


Når du kommer hjem

Dyrk ikke hård fysisk aktivitet på vaccinationsdagen

Tag ikke varmt bad på vaccinationsdagen

Undgå alkohol på vaccinationsdagen


Videre forløb


Kontakt

Kontakt Lungesygdomme Klinik, Aarhus Universitetshospital

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.

Find kontaktoplysninger under de enkelte klinikker og sengeafsnit