Urinsyregigt

Ved anfald af urinsyregigt, kan du opleve følgende symptomer:

• Hævelse, rødme, varme og smerte i et eller flere led
• Nedsat bevægelighed og stivhed i led
• Forhøjet infektionstal (CRP) i blodet
• Forhøjet mængde urinsyre (urat) i blodet
• Almen utilpashed
• Dannelse af urinsyreknuder i huden (tofi)

Urinsyre er et affaldsstof, som dannes ved nedbrydning af fødevarer og kroppens egne celler. Alle har en vis mængde urinsyre i blodet 

Normalt er der balance mellem dannelsen og udskillelsen af urinsyre igennem nyrerne. Hos nogle bliver denne balance forstyrret, så urinsyre ophobes i kroppen og omdannes til urinsyre-krystaller, der aflejres i hele kroppen.

Når krystallerne frigives i leddet, udløser det et anfald af urinsyregigt. Krystallerne bliver lige som "sand i maskineriet", og de skaber betændelse i leddet. Leddet bliver hævet, varmt, rødt og smertefuldt.

Du skal have taget blodprøver regelmæssigt, når du får medicin mod urinsyregigt. 

Det skal du, fordi vi skal følge niveauet af urinsyre i blodet og eventuelle bivirkninger, du ikke selv kan mærke, kan måles i dit blod.

Sådan får du taget blodprøver

Du skal have taget blodprøver hver 4. uge de første 3 måneder og derefter aftaler lægen eller sygeplejersken med dig, hvor ofte de skal tages. 

På www.blod.rm.dk kan du se, hvor du kan få taget blodprøver i Region Midtjylland.

Du kan bestille tid til blodprøvetagning på:

• booking.rm.dk

Som udgangspunkt skal du kun ind på hospitalet, hvis der er problemer med din urinsyregigt. 

I stedet kontrollerer vi din sygdom igennem blodprøver og telefonkonsultationer. 

Du kan læse mere om, hvordan det foregår her.

Du skal kontakte klinikken, hvis din akutte anfaldbehandling ikke virker indenfor 2-3 døgn eller du har anfald i flere led. 

I klinikken kan vi give dig en indsprøjtning med binyrebarkhormon i leddet for at dæmpe betændelsestilstanden. 

Du skal have allopurinol hver dag for at nedsætte urinsyren i blodet. Derved bliver krystallerne langsomt opløst og forsvinder, så risikoen for, at du får anfald af urinsyregigt bliver mindre.

Selvom du får fast forebyggende behandling, kan der gå 1-2 år før anfaldene stopper.

Du må ikke stoppe med allopurinol trods anfald og skal forvente at behandlingen er livslang. Sygdommen vil vende tilbage, hvis du stopper med allopurinol.

Du skal tage medicin hver dag for at behandle urinsyregigten.

Målet med behandlingen er at få uratværdien i blodet under 0,36, da det mindsker risikoen for urinsyregigtanfald. Hvis du har tofi, skal uratværdien under 0,30.

Behandlingen består af en fast forebyggende behandling, som tages hver dag og behandling, der gives ved anfald af urinsyregigt.

Hvis du får anfald af urinsyregigt, skal din faste medicin (Allopurinol) suppleres med medicin, som hæmmer den akutte betændelsestilstand i led og sener.

Der er tre typer af anfaldsmedicin:

• Gigtsmertestillende og betændelsesdæmpende midler (NSAID)
• Colchicin
• Binyrebarkhormon.

Du kan få en eller flere af de tre behandlinger. Lægen aftaler med dig, hvilken behandling, du skal starte med. Se din medicinliste. 

Hvis behandlingen ikke virker indenfor 2-3 døgn eller du har anfald i flere led, skal du kontakte os.

Tidligere har specifikke kostråd fyldt meget i behandlingen af urinsyregigt, med det er nu nedtonet.

Vi råder dig til at spise en almindelig, sund og varieret kost og ikke for meget. Samtidig er det hensigtsmæssigt at undgå overvægt, undgå rygning og begrænse indtagelsen af alkohol.

Du kan læse mere om urinsyregigt på gigtforeningen.dk eller sundhed.dk