Influenza og covid-19
Vi anbefaler, at du bliver vaccineret mod influenza og covid-19 hvert efterår, når du har en led- eller bindevævssygdom.
Vaccinenerne er gratis, og du skal selv booke en tid til vaccination på vacciner.dk.
Hvis du vil vide mere om vaccinerne, kan du læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Lungebetændelse og helvedesild
Vi anbefaler også at du bliver vaccineret mod helvedesild og lungebetændelse når du har en led- eller bindevævssygdom.
Ved disse to vaccinationer kan der gives tilskud, men vær opmærksom på at der er fortsat en egenbetaling.
Tal med lægen til din næste kontrol hvis du ønsker vaccinerne.
Hvis du vil vide mere, kan du læse om vaccinerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Medicin for led- eller bindevævssygdom og vaccine
Du skal ikke holde pause med din medicin, hvis du er i en fast behandling mod din led- eller bindevævssygdom, på det tidspunkt, hvor du skal have vaccinen.
Hvis du endnu ikke er startet på behandling, så kan man overveje, om du skal have vaccinen inden opstart. Det afhænger dog af din sygdom og om det er praktisk muligt ift. tidspunktet.
Nogle medicinske behandlinger mod led- eller bindevævssygdom, kan reducere virkningen af vaccinen. I de fleste tilfælde, vil immunresponset, dvs. antistofdannelsen ved vaccinen, dog være tilstrækkeligt til at beskytte mod infektion.