Rituximab (Led- og Bindevævssygdomme)

Inden du kan starte på behandlingen, skal du have taget blodprøver og røntgen af dine lunger.

Undersøgelserne er blandt andet til for at udelukke, at du har eller har haft skjulte infektioner som tuberkulose eller kronisk leverbetændelse, da der under behandling med biologisk medicin er risiko for, at disse sygdomme kan forværres eller blusse op igen.

Du skal have taget blodprøver før hver behandling for at sikre, at du er klar til at få behandlingen. 

Sådan får du taget blodprøver

På www.blod.rm.dk kan du se, hvor du kan få taget blodprøver i Region Midtjylland.

Du kan bestille tid til blodprøvetagning på:

• booking.rm.dk

Inden du møder til behandling vil vi bede dig overveje følgende:

• Har du haft forværring i din gigt- eller bindevævssygdome siden sidste behandling?
  (Obs. Hvis du oplever en aftagende effekt i ugen op til behandling, skal du ikke betragte det som en forværring, da det er normalt, at virkningen aftager).
• Har du haft bivirkninger til din medicin siden sidste 
  behandling?
• Har du feber eller andre tegn på infektion?

Hvis du svarer nej til spørgsmålene, kan du møde til behandling.
Hvis du svarer ja til ét eller flere spørgsmål eller er i tvivl, vil vi bede dig kontakte os, så vi kan vurdere, om du skal tale med læge inden behandling eller om behandlingen skal udskydes.

Behandlingerne foregår i klinikken og tager typisk mellem 1½-2 timer. 

Behandlingen gives som oftes 2 gange med 14. dages mellemrum.

Ved god effekt gentagtes behandlingen typisk med 6-12 måneders intervaller.

Rituximab gives som indsprøjtning i en blodåre, dvs. gennem et tyndt plastikrør, som lægges i en blodåre (venflon/drop).

Inden behandlingen får du binyrebarkhormon, antihistamin og paracetamol. 

Binyrebarkhormon og antihistamin gives for at nedsætte risikoen for at reagere allergisk på rituximab.

Paracetamol gives for at nedsætte risikoen for at få let feber under behandlingen. 

Behandlingen påvirker dit immunsystem. Din behandling vil derfor blive udskudt, hvis du får en infektion med feber over 38 C eller føler dig alment dårlig, og ikke er i stand til at lave det du plejer.

Hvis du har en almindelig forkølelse eller en overfladisk infektion i huden er det ikke nødvendigt at udskyde behandlingen. 

Kontakt os, hvis du får tegn på infektion.

Før behandlingen med rituximab får du bl.a. antihistamin for at modvirke allergi mod medicinen.

Antihistamin kan virke sløvende, hvorfor der tilrådes forsigtighed ved kørsel. Det kan derfor være nødvendigt, at en pårørende kører med dig i forbindelse med behandlingen. 

Medicinen helbreder ikke din led- eller bindevævssygdom.

Behandlingen kan holde sygdommen i ro ved at bremse betændelsesreaktionen i led og/eller bindevæv, og kan dermed begrænse udviklingen af nye forandringer.

Ved led-og bindevævssygdomme er kroppens immunsystem overaktivt. Det betyder at immunsystemet angriber kroppens egne celler og derved danner betændelse i fx hud, led og bindevæv. 

Medicinen hæmmer et af de signalstoffer i immunsystemet, som medvirker til denne betændelsesproces. 

Rituximab virker ved at binde sig til overfladen på en bestemt gruppe af hvide blodlegemer (B-cellerne), som spiller en central rolle for sygdomsudviklingen. Cellerne tilintetgøres og sygdomsudviklingen bremses.

Afhængig af hvilken led-og bindevævssygdom som behandles, viser virkningen sig ved at hæmmer kroppens betændelsesreaktion (inflammation) og bedre symptomer fra led, hud, kar og andre organer.

Varige skader kan ikke ændres, men medicinen er i stand til at forsinke eller helt forhindre yderligere ødelæggelse af led- og bindevæv.

Virkningen af Rituximab indtræder varierende fra få uger til 4-6 måneder efter behandlingen. Rituximab virker hos mere end halvdelen. Hvis sygdommen blusser op på ny, kan behandlingen gentages efter 6-12 måneder.

De fleste tåler behandlingen, men der kan komme bivirkninger, mens du får behandlingen og andre bivirkninger kan komme derhjemme. 

Under infusionen kan der opstå:

• En overfølsomhedsreaktion, som typisk ses ved hudirritation, hudkløe, kløe/hævelse i munden, kulderystelser eller feber. I sjældne tilfælde kan det udvikle sig.

Andre bivirkninger:

• Infektioner, fx luftvejsinfektioner, blærebetændelse eller hudinfektioner.
• I sjældne tilfælde kan ses påvirkning af bloddannelsen i knoglemarven.

Rituximab tåles normalt godt sammen med andre lægemidler.

Rituximab anvendes ofte sammen med methotrexat eller anden medicin, som påvirker immunsystemet. 

Følgende smertestillende medicin kan bruges sammen med rituximab:

• Medicin, der indeholder Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol).
• Stærkere smertestillende medicin som fx Ibuprofen, som er ordineret af lægen, kan også tages. 

Svangerskabsforebyggelse, graviditet og amning 

• Både kvinder og mænd, der er i behandling med Rituximab skal anvende prævention. 
• Behandling med Rituximab skal ophøre mindst 6 mdr. før planlagt graviditet.
• Amning bør undgås under behandling med Rituximab.

Du skal informere lægen, hvis du skal opereres, så behandlingen kan tilrettelægges herefter.

Operationer bør planlægges så de ligger så langt væk fra rituximab behandlingerne så muligt.

Rituximab kan nedsætte effekten af vacciner. Det anbefales derfor, at man så vidt muligt vaccineres inden opstart af behandlingen.

Følgende vacciner kan overvejes:

• Influenza (gentages årligt)
• Corona
• Stivkrampe (gentages hvert 10. år)
• Pneumokokker (lungebetændelse)
• Hepatitis B (leverbetændelse)
• Rejsevacciner

Det er ikke alle vacciner du må få, samtidig med at du er i behandling med rituximab.

Tal derfor med lægen eller sygeplejersken i klinikken, hvis du overvejer at blive vaccineret. 

Hvis du skal rejse til et område, som kræver vaccinationer, bør du planlægge det i god tid. Vil du vide mere om rejsevaccinationer, kan du læse mere på Statens Serum Instituts hjemmeside 

Vær opmærksom på, at nogle vacciner ikke må gives, når du får medicin, som påvirker immunsystemet. Det handler om de levende vacciner, fx mod gul feber, tuberkulose, mæslinger og skoldkopper.

Tal derfor med personalet, hvis det bliver aktuelt for dig.

Du skal kontakte os, hvis du får:

• Mistanke om overfølsomhed efter en behandling, fx hududslæt, hudkløe, hævelse i ansigtet eller munden.
• Infektion op til en planlagt behandling, da behandlingen så skal udskydes. 

Du skal kontakte din praktiserende læge, hvis du får:

• Feber over 38° eller andre tegn på infektion, fx. åndenød, hoste, ondt i halsen eller svie når du tisser.

Personalet i klinikken ser dine blodprøvesvar og kontakter dig, hvis der er behov for det.

Du kan selv se dine blodprøvesvar på www.sundhed.dk efter få dage. Enkelte blodprøver kan dog tage længere tid at analysere.

Du kan læse mere om din medicin på min.medicin.dk